Daniel 8:22

Original Norsk Bibel 1866

Og at det blev sønderbrudt, og fire stode istedet for det, (er, at) fire Kongeriger skulle opstaae af det Folk, men ikke med hans Kraft.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Dan 8:3 : 3 Og jeg opløftede mine Øine og saae, og see, en Væder stod lige for Floden, og den havde to Horn, og Hornene vare høie, og det ene høiere end det andet, og det høieste voxte sidst op.
  • Dan 8:8 : 8 Og Gjedebukken blev saare stor; og der den var bleven stærk, blev det store Horn sønderbrudt, og fire anseelige (Horn) opvoxede istedet derfor mod de fire Himmelens Veir.
  • Dan 11:4 : 4 Og naar han haver staaet, skal hans Rige sønderbrydes og deles imod de fire Himmelens Vinde, dog ikke paa hans Efterkommere, ei heller efter hans Herredom, med hvilket han herskede; thi hans Rige skal oprykkes (og blive) Andre end disse til (Deel).

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 85%

    4Jeg saae, at samme Væder stangede mod Vesten og Norden og Sønden, og der kunde intet Dyr staae for dens Ansigt, (der var) ei (heller) Nogen, som kunde redde af dens Vold, og den gjorde efter sin Villie og blev stor.

    5Og jeg, jeg gav Agt paa, og see, en Gjedebuk kom fra Vesten over al Jorden, og den rørte ikke ved Jorden, og samme Gjedebuk havde et anseeligt Horn imellem sine Øine.

    6Og den kom til Væderen, som havde de to Horn, som jeg saae staae for Floden, og den løb til den i sin kraftige Grumhed.

    7Og jeg saae den, at den kom nær til Væderen og blev forbittret paa den, og slog Væderen og sønderbrød dens to Horn, og der var ingen Kraft i Væderen til at staae for dens Ansigt; og den kastede den paa Jorden og nedtraadte den, og der var Ingen, som kunde redde Væderen af dens Vold.

    8Og Gjedebukken blev saare stor; og der den var bleven stærk, blev det store Horn sønderbrudt, og fire anseelige (Horn) opvoxede istedet derfor mod de fire Himmelens Veir.

    9Og af det ene af dem udkom et lidet Horn, og det voxede overmaade mod Sønden og mod Østen og mod det deilige (Land).

    10Og det voxede indtil Himmelens Hær, og det kastede til Jorden (nogle) af Hæren og af Stjernerne, og nedtraadte dem.

  • 84%

    23Og sidst i deres Rige, naar Overtræderne have fuldkommet (Overtrædelserne), skal der opstaae en ublu Konge, og som skal forstaae mørke Taler.

    24Og hans Kraft skal være stærk, dog ikke ved hans (egen) Kraft, han skal underligen fordærve og have Lykke og udrette det, og han skal fordærve de Stærke og de Helliges Folk.

    25Og efter hans Klogskab skal Svig lykkes i hans Haand, og han skal storligen ophøie sig i sit Hjerte og fordærve Mange i (deres) Rolighed, og han skal staae imod Fyrsternes Fyrste, men sønderbrydes foruden Haand.

  • 83%

    2Og nu vil jeg kundgjøre dig Sandheden: See, der skulle endnu tre Konger staae i Persien, og den fjerde skal berige sig med større Rigdom end alle (de andre), og naar (han er bleven) mægtig i sin Rigdom, skal han opvække dem alle imod det Rige i Grækenland.

    3Derefter skal der staae en vældig Konge, og herske med stort Herredom, og gjøre efter sin Villie.

    4Og naar han haver staaet, skal hans Rige sønderbrydes og deles imod de fire Himmelens Vinde, dog ikke paa hans Efterkommere, ei heller efter hans Herredom, med hvilket han herskede; thi hans Rige skal oprykkes (og blive) Andre end disse til (Deel).

  • 80%

    20Den Væder, som du saae, der havde de to Horn, er de Konger af Medien og Persien.

    21Og den laadne Buk er Kongen af Grækenland, og det store Horn, som var imellem dens Øine, er den første Konge.

  • 80%

    23Han sagde saaledes: Det fjerde Dyr skal være det fjerde Rige paa Jorden, som skal blive anderledes end alle Rigerne, og det skal æde al Jorden og tærske den og knuse den.

    24Men de ti Horn (betyde, at) af det samme Rige skulle opstaae ti Konger, og en anden skal opstaae efter dem, og han, han skal være anderledes end de forrige, og nedtrykte tre Konger.

  • 79%

    39Og efter dig skal opkomme et andet Rige, ringere end dit, og det tredie Rige (skal være) et andet af Kobber, som skal herske over al Jorden.

    40Og det fjerde Rige skal være stærkt som Jernet; eftersom Jernet knuser og svækker Alting, ja, som Jernet, der sønderslaaer alle disse Ting, skal det og knuse og sønderslaae.

    41Men at du saae Fødderne og Tæerne, en Deel være af Pottemagers Leer, og en Deel af Jern, er, at det skal blive et deelt Rige, og der skal blive (noget) af Jernets Styrke derudi, efterdi du saae, at Jernet var blandet med Lerets Dynd.

    42Og at Tæerne paa Fødderne vare en Deel af Jern, og en Deel af Leer, (er, at) det skal være tildeels et stærkt Rige, og tildeels skal det være skrøbeligt.

  • 17Disse store Dyr, som ere fire, (er, at) fire Konger skulle opstaae af Jorden.

  • 77%

    44Men i de samme Kongers Dage skal Himmelens Gud opreise et Rige, som ikke skal fordærves evindelig, og det Rige skal ikke overlades til et andet Folk; det skal knuse og gjøre Ende paa alle disse Riger, men det, det skal bestaae evindeligen.

    45Efterdi du saae, at der blev afhuggen af Bjerget en Steen, hvilket ikke (skede) med Hænder, og knuste Jernet, Kobberet, Leret, Sølvet og Guldet, (saa) haver den store Gud ladet Kongen vide, hvad der skal skee efter dette; og (denne) Drøm er fast, og Udtydningen derpaa er vis.

  • Dan 7:6-8
    3 vers
    77%

    6Efter dette saae jeg, og see, (der var) et andet (Dyr), ligt en Parder, og det havde fire Vinger som af en Fugl paa sin Ryg, og det Dyr havde fire Hoveder, og det blev given Magt.

    7Efter dette saae jeg i Nattesynerne, og see, det fjerde Dyr var forfærdeligt og forskrækkeligt og meget stærkt, og havde store Jerntænder, det aad og knuste og nedtraadte det Overblevne med sine Fødder, og det var anderledes end alle de Dyr, som vare før det, og det havde ti Horn.

    8Jeg agtede nøie paa Hornene, og see, et andet lidet Horn opkom imellem dem, og tre af de forrige Horn bleve oprykkede for det; og see, (der vare) Øine som Menneskens Øine paa dette Horn, og en Mund, som talede store Ting.

  • 77%

    19Da vilde jeg (gjerne havt) noget Vist om det fjerde Dyr, som var anderledes end alle de andre, meget forfærdeligt, som havde Jerntænder og Kobberkløer, som aad, knuste og nedtraadte det Overblevne med sine Fødder,

    20og om de ti Horn, som vare paa dets Hoved, og om det andet, som opkom, og for hvilke tre vare faldne; og dette var det Horn, som havde Øine og en Mund, som talede store Ting, og dets Udseende var større end de andres hos det.

  • 75%

    22(det er) du selv, o Konge! som (er saa) stor og stærk, og din Magt er stor og rækker til Himmelen, og dit Herredømme er til Jordens Ende.

    23Men at Kongen saae en Vægter, det er en Hellig, fare ned af Himmelen og sige: Hugger Træet om og fordærver det, dog lader Stubben med sin Rod i Jorden, og (han) skal gaae i Græsset paa Marken, i Baand af Jern og Kobber, og vædes af Himmelens Dug, og hans Deel (skal være) med Dyrene paa Marken, indtil syv Tider omskiftes over ham,

    24deraf er dette Udtydningen, o Konge! og dette den Høiestes besluttede (Raad), som skal komme over min Herre Kongen:

    25Nemlig, man skal støde dig ud fra Folk, og din Bolig skal være hos Dyrene paa Marken, og man skal lade dig smage Urter som Øxne, og væde dig med Himmelens Dug, og syv Tider skulle omskiftes over dig, indtil du kjender, at den Høieste haver Magt over Menneskenes Rige, og giver det til den, han vil.

    26Men at der sagdes, man skulde lade Stubben af Træet blive med Rødderne, (er, at) dit Rige (skal blive) bestandigt for dig, naar du kjender, at Himlene ere mægtige.

  • Dan 7:3-4
    2 vers
    73%

    3Og der opstege fire store Dyr af Havet, det ene anderledes end det andet.

    4Det første var som en Løve, og det havde Vinger (som) en Ørn; jeg saae til, indtil at dets Vinger bleve afplukkede af det, og det blev opløftet fra Jorden, og det blev opreist paa Fødderne som et Menneske, og det blev givet et Menneskes Hjerte.

  • 73%

    33Dets Been vare af Jern; af dets Fødder var en Deel af Jern, og en Deel af Leer.

    34Du saae dette, indtil der blev en Steen afhuggen, hvilket ikke skede med Hænder, og den slog til Billedet paa dets Fødder af Jern og Leer, og knuste dem.

    35Da bleve Jernet, Leret, Kobberet, Sølvet og Guldet knuste tilsammen, og vare ligesom Avner af en Lo om Sommeren, og Vinden optog dem, og deres Sted blev aldeles ikke fundet; men den Steen, som slog til Billedet, blev til et stort Bjerg og opfyldte al Jorden.

    36Det er Drømmen, og Udtydningen derpaa skulle vi sige for Kongen.

  • 72%

    20Og der skal En staae i hans Sted, som skal lade en Plager fare igjennem det herlige Rige; men inden faa Dage skal han sønderbrydes, dog ikke ved (fnysende) Vrede og ei i Krigen.

    21Siden skal der staae i hans Sted en Foragtet, hvilken de ikke skulle give Rigers Majestæt, men han skal komme med Stilhed og bemægtige sig Riget med smigrende (Ord).

  • 71%

    31(Der) Ordet (var) endnu i Kongens Mund, faldt en Røst af Himmelen: Det være dig sagt, Kong Nebucadnezar! Riget er gaaet fra dig.

    32Og man skal udstøde dig fra Folk, og din Bolig skal være hos Dyrene paa Marken, man skal lade dig smage Urter som Øxne, og syv Tider skulle omskiftes over dig, indtil du kjender, at den Høieste haver Magt over Menneskenes Rige, og giver det til hvem han vil.

  • 12Og de ti Horn, som du saae, ere ti Konger, hvilke ikke endnu have annammet Riget, men annamme en Magt som Konger een Time med Dyret.

  • 71%

    11Da saae jeg til for de store Talers Røst, som Hornet talede, jeg saae til, indtil det Dyr blev ihjelslaget, og dets Legeme omkom og blev hengivet til at brænde i Ilden.

    12Og (anlangende) de øvrige Dyr, (da) borttog man deres Magt; thi dem var givet, hvorlænge de skulde leve, indtil bestemt og beleilig Tid.

  • 26Derefter skal Retten sættes, og man, skal borttage hans Magt, til at ødelægge og til at fordærve (ham) indtil Enden.

  • 14Og han gav ham Magt og Ære og Rige, at alle Folk, Almue og Tungemaal skulde ære ham; hans Herredømme er et evigt Herredømme, som ikke forgaaer, og hans Rige, som ikke skal fordærves.

  • 39Og (saaledes) skal han gjøre ved de (saare) stærke Befæstninger tilligemed den fremmede Gud, hvo, som erkjender (dem), den skal han bevise megen Ære, og han skal lade dem herske over Mange, og uddele (dem) Landet til Løn.