5 Mosebok 14:9
Dette maae I æde af alt det, som er i Vandet: Alt det, som haver Finne og Skjæl, maae I æde.
Dette maae I æde af alt det, som er i Vandet: Alt det, som haver Finne og Skjæl, maae I æde.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
7og Svinet, thi det har Klov og adskiller Klovens Kløft, men tygger ikke Drøv; det er eder ureent.
8I skulle ikke æde af deres Kjød og ei røre ved deres Aadsel; de ere eder urene.
9Dette maae I æde af alt det, som er i Vandet: Alt det, som haver Finne og Skjæl i Vandet, i Havet og i Bækkene, dem maae I æde.
10Men alt det, som haver ikke Finne og Skjæl i Havet og i Bækkene, af alt det, som vrimler i Vandet, og af hver Levendes Sjæl, som er i Vandet, de skulle være eder en Vederstyggelighed.
11Ja de skulle være eder en Vederstyggelighed; I skulle ikke æde af deres Kjød, og I skulle have en Vederstyggelighed til deres Aadsel.
12Alt det, som ikke haver Finne og Skjæl i Vandet, det skal være eder en Vederstyggelighed.
10Men alt det, som ikke haver Finne og Skjæl, maae I ikke æde; det er eder ureent.
11I maae æde hver reen Fugl.
12Men dette er det, som I skulle ikke æde af dem: Ørnen og Høgen og Strandørnen;
19Og hver Fugl, som kryber, den skal være eder ureen; de skulle ikke ædes.
20I maae æde hver reen Fugl.
21I maae intet Aadsel æde; du maa give den Fremmede det, som er inden dine Porte, og han maa æde det, eller sælg den Fremmede det, thi du er Herren din Gud et helligt Folk; du skal ikke koge et Kid i sin Moders Melk.
6Og hvert Qvæg, som kløver Kloven, og som adskiller tvende Klovers Kløft, som tygger Drøv iblandt Dyrene, det maae I æde.
7Dog skulle I ikke æde dette af det, som tygger Drøv, og af dem, som kløver den adskilte Klov: Kamelen og Haren og Kaninen, thi de tygge Drøv og skille dog ikke Kloven ad; de skulle være eder urene;
8og Svinet, fordi det kløver Kloven, men tygger ikke Drøv, det skal være eder ureent; I skulle ikke æde af deres Kjød og ikke røre ved deres Aadsel.
2Taler til Israels Børn og siger: Disse ere de Dyr, som I maae æde iblandt alle Dyr, som ere paa Jorden:
3Alt det, som har Klov, og som adskiller Klovernes Kløft, som tygger Drøv iblandt Dyrene, det maae I æde.
4Dog dette maae I ikke æde af dem, som tygge Drøv, og af dem, som have Klov: Kamelen, thi den tygger Drøv, men den har ikke Klov; den er eder ureen;
34Kommer (saadant) Vand paa nogen Spise, som man æder, da bliver den ureen, og al den Drik, som man drikker af noget (saadant) Kar, bliver ureen.
3Du skal ikke æde Noget, som er vederstyggeligt.
4Disse ere de Dyr, som I maae æde: Oxe, Lam af Faarene og Kid af Gjederne;
2Og Frygt for eder og Rædsel for eder skal være over alle (vilde) Dyr paa Jorden og over alle Fugle under Himmelen, over alt det, som kryber paa Jorden, og over alle Fiske i Havet, de skulle være givne i eders Hænder.
3Alt det, som vrimler, som lever, skal være eder til Spise; ligesom grønne Urter haver jeg givet eder alt (dette).
4Dog Kjød af det levende (Dyr), hvis Blod er endnu i det, maae I ikke Æde
39Og naar (noget) af de Dyr døer, som er givet eder til Spise, hvo, som da rører ved Aadselet deraf, skal være ureen indtil Aftenen.
40Og hvo, som æder af Aadselet deraf, skal toe sine Klæder og være ureen indtil Aftenen, og hvo, der bærer Aadsel deraf, skal toe sine Klæder og være ureen indtil Aftenen.
41Og al den Vrimmel, som vrimler paa Jorden, den skal være en Vederstyggelighed, den skal ikke ædes;
42(nemlig) alt det, som gaaer paa Bug, og alt det, som gaaer paa fire (Fødder), ja alt det, som haver mange Fødder, iblandt al den Vrimmel, som vrimler paa Jorden, dem skulle I ikke æde, thi de ere en Vederstyggelighed.
43Gjører ikke eders Sjæle vederstyggelige paa al den Vrimmel, som vrimler, og gjører eder ikke urene paa dem, at I blive urene ved dem.
46Denne er Loven om Dyr og Fugle og hvert levende Dyr, som svømmer i Vandet, og om hvert Dyr, som vrimler paa Jorden;
47til at gjøre Forskjel imellem det Urene og det Rene, og imellem det levende Dyr, som maa ædes, og det levende Dyr, som ikke maa ædes.
18noget krybende Dyrs Skikkelse paa Jorden, nogen Fisks Skikkelse, som er i Vandet under Jorden,
15Dog maa du slagte og æde Kjød efter al din Sjæls Lyst, efter Herrens din Guds Velsignelse, som han haver givet dig, i alle dine Porte; (baade) den Urene og den Rene maa æde det som en Raa og som en Hjort.
20Al flyvende Vrimmel, som gaaer paa fire (Fødder), den skal være eder en Vederstyggelighed.
21Dog skulle I æde dette af al flyvende Vrimmel, som gaaer paa fire (Fødder), nemlig de, som have (lange) Been over sine Fødder, at hoppe paa Jorden med dem.
22Af dem maae I æde disse: Græshoppen med sit Slags, og Solam med sit Slags, og Hargol med sit Slags, og Hagab med sit Slags.
23Men al (anden) flyvende Vrimmel, som haver fire Fødder, den skal være eder en Vederstyggelighed.
22Visseligen, ligesom man æder en Raa eller en Hjort, saa maa du æde det; den Urene og den Rene tillige maa æde det.
8Faar og Øxne, dem allesammen, ja ogsaa Dyr paa Marken,
26Hvert Dyr, som kløver Kloven, og som dog ikke adskiller Kløften, og ei tygger Drøv, de skulle være eder urene; hver, som rører ved dem, bliver ureen.
8Han skal ikke æde Aadsel eller det, som er sønderrevet, at blive ureen paa det; jeg er Herren.
24Men det Fede af Aadsel, og det Fede af det, som er sønderrevet, det maae I gjøre eder til allehaande Nytte, men I skulle ikke æde det.
9Og det skal skee, at hver levende Sjæl, som vrimler paa hvert Sted, hvorhen hver af de tvende Floder kommer, skal leve, og der skal være saare megen Fisk; thi disse Vande ere komne derhen, og de skulle læges, og Alt skal leve, hvor Bækken kommer hen.
10Og det skal skee, at der skulle staae Fiskere ved det samme, fra En-Gedi og indtil En-Eglaim, de skulle udbrede Fiskergarn; der skal være deres Fisk efter sit Slags, som Fisk i det store Hav, saare megen.
19Og det Kjød, som rører ved noget Ureent, skal ikke ædes, det skal opbrændes med Ild; men (hvad) Kjødet (ellers er anlangende), da maa hver den, som er reen, æde Kjødet.
21Og tag du dig af allehaande Spise, som ædes, og samle til dig, at det maa blive dig og dem til Føde.
15Han drager dem op allesammen med en Krog, samler dem i sit Vod og sanker dem i sit Garn; derfor skal han glæde og fryde sig.
4Men jeg vil lægge Kroge i dine Kjæver, og lade Fiske i dine Strømme hænge ved dine Skjæl; og jeg vil drage dig op midt af dine Strømme, og alle Fiske i dine Strømme skulle hænge ved dine Skjel.
25(Anlangende) dette store og vide (og) brede Hav, der vrimler det, og der er ikke Tal paa, der ere levende (Fiske), de smaae med de store.
8Af reent Qvæg og af det Qvæg, som ikke er reent, og af Fuglene og af alt det, som kryber paa Jorden,