Efeserne 2:15
da han ved sit Kjød afskaffede Fiendskabet, Budenes Lov med dens Befalinger, paa det han i sig selv kunde skabe de To til eet nyt Menneske og gjøre Fred,
da han ved sit Kjød afskaffede Fiendskabet, Budenes Lov med dens Befalinger, paa det han i sig selv kunde skabe de To til eet nyt Menneske og gjøre Fred,
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
16 og forlige dem begge i eet Legeme med Gud formedelst Korset, da han ved dette ihjelslog Fiendskabet.
17 Og han kom og forkyndte Fred i Evangelium for Eder, som vare langt borte, og for dem, som vare nær.
18 Thi formedelst ham have vi begge Adgang i een Aand til Faderen.
19 Saa ere I da ikke mere Gjæster og Fremmede, men de Helliges Medborgere og Guds Huusfolk,
11 Derfor kommer ihu, at I, som forhen vare Hedninger efter Kjødet og bleve kaldte Forhud af den saakaldte Omskjærelse, den i Kjødet, som skeer med Haanden,
12 at I paa den Tid vare uden Christo, udelukkede fra Israels Borgerret og fremmede fra Forjættelsens Pagter, havde ikke Haab og vare uden Gud i Verden;
13 men i Christo Jesu ere nu I, som forhen vare langt borte, komne nær til ved Christi Blod.
14 Thi han er vor Fred, som gjorde Eet af Begge og nedbrød Adskillelsens Mellemvæg,
13 Ogsaa eder, som vare døde i Overtrædelserne og i eders Kjøds Forhud, gjorde han levende tilligemed ham, idet han tilgav eder alle Overtrædelserne,
14 og udslettede den Haandskrift, som os angik, med dens Anordninger, hvilken var os imod, og borttog den, idet han naglede den til Korset,
15 og afvæbnede Fyrstendømmerne og Magterne, og viste dem aabenbarligen til Skue, der han førte dem i Triumph ved sig selv.
20 og ved ham at forlige alle Ting, være sig de paa Jorden eller de i Himlene, med sig, idet han gjorde Fred formedelst hans Korses Blod, ved ham.
21 Ogsaa eder, som fordum vare blevne fremmede og fjendske af Sindelag i onde Gjerninger,
22 haver han dog nu forligt (med Gud) i sit Kjøds Legeme ved Døden, for at fremstille eder hellige og ulastelige og ustraffelige for sit Aasyn;
10 (at oprette) en Huusholdning i Tidernes Fylde, for at samle Alt under eet Hoved udi Christo, baade det, som er i Himlene, og det paa Jorden, udi ham,
9 Lyver ikke for hverandre, I, som have afført det gamle Menneske med dets Gjerninger,
10 og iført det nye, som fornyes til Erkjendelse efter hans Billede, som skabte det;
11 hvor der ikke er Forskjel paa Græker og Jøde, Omskjærelse og Forhud, Barbar, Scythe, Træl, Fri, men Christus er Alt og i Alle.
10 Og I ere blevne fuldkomne i ham, som er Hovedet for alt Fyrstendømme og Magt.
11 I ham ere I og omskaarne med en Omskjærelse, som ikke er gjort med Hænder, ved Afførelsen af det syndige Legeme i Kjødet, ved Christi Omskjærelse,
20 Dersom I da ere afdøde med Christo fra Verdens Børnelærdom, hvi lade I eder da, som de, der leve i Verden, besvære med Anordninger:
16 Saa at vi herefter kjende Ingen efter Kjødet; men dersom vi og have kjendt Christum efter Kjødet, kjende vi ham dog nu ikke mere (saaledes).
17 Saa at, dersom Nogen er i Christo, da er han en ny Skabning; det Gamle er forbiganget, see, Alt er blevet nyt.
18 Men alt dette er af Gud, som forligte os med sig selv formedelst Jesum Christum og gav os Forligelsens Tjeneste;
19 efterdi Gud i Christo forligte Verden med sig selv, idet han ikke tilregnede dem deres Overtrædelser, og oprettede Forligelsens Ord iblandt os.
15 Thi i Christo Jesu gjælder hverken Omskjærelse eller Forhud Noget, men en ny Skabning.
3 og beflitte Eder paa at bevare Aandens Eenhed i Fredens Baand;
18 Der skeer altsaa en Afskaffelse af det foregaaende Bud, fordi det var svagt og unyttigt,
19 Thi jeg er formedelst Loven død fra Loven, at jeg skal leve for Gud.
24 og iføre det nye Menneske, som er skabt efter Gud i Sandhedens Retfærdighed og Hellighed.
2 thi Aandens Lov, der giver Liv i Christo Jesu, haver frigjort mig fra Syndens og Dødens Lov.
3 Thi det, som var Loven umuligt, idet den var kraftesløs formedelst Kjødet, (det gjorde) Gud, da han sendte sin egen Søn i syndigt Kjøds Lignelse og til et Syndoffer, og fordømte Synden i Kjødet;
6 Men nu ere vi løste og døde fra Loven, under hvilken vi holdtes, saa at vi skulle tjene i Aandens nye Væsen og ikke i Bogstavens gamle Væsen.
14 Thi al Loven fuldkommes i eet Bud, nemlig i det: Du skal elske din Næste som dig selv.
13 saa I fordrage hverandre og tilgive hverandre, dersom Nogen haver Klagemaal imod Nogen; ligesom og Christus tilgav eder, saaledes og I.
19 Derfor lader os da tragte efter det, som tjener til Fred og til indbyrdes Opbyggelse.
1 Ogsaa Eder (gjorde han levende), der I vare døde i Overtrædelser og Synder,
15 Brødre! jeg vil tale efter menneskelig Viis: Ingen gjør dog et Menneskes Testament, som er stadfæstet, til Intet, eller sætter Noget dertil.
28 Her er ikke Jøde eller Græker: her er ikke Træl eller Fri; her er ikke Mand eller Qvinde; thi I ere alle Een i Christo Jesu.
1 Altsaa, retfærdiggjorte ved Troen, have vi Fred med Gud ved vor Herre Jesum Christum,
9 Og han gjorde ingen Forskjel imellem os og dem, idet han rensede deres Hjerter ved Troen.
23 der er hans Legeme, hans Fylde, som opfylder Alt i Alle.
16 efterdi vi vide, at et Menneske ikke bliver retfærdiggjort, af Lovens Gjerninger, men ved Jesu Christi Tro, saa have og vi troet paa Jesum Christum, at vi maatte blive retfærdiggjorte af Christi Tro, og ikke af Lovens Gjerninger; thi intet Kjød skal blive retfærdiggjort af Lovens Gjerninger.
4 Ligesaa ere og I, mine Brødre! døde fra Loven ved Christi Legeme, paa det at I skulle blive en Andens, hans (nemlig), som er opreist fra de Døde, paa det vi skulle bære Frugt for Gud.
14 i hvem vi ved hans Blod have Forløsning, nemlig Syndernes Forladelse;
20 som han udviste i Christo, der han opreiste ham fra de Døde og satte ham hos sin høire Haand i Himlene,
32 Men værer velvillige mod hverandre, barmhjertige, saa I tilgive hverandre, ligesom og Gud haver tilgivet Eder i Christo.
15 Og Christi Fred seire i eders Hjerter, til hvilken I og ere kaldte i eet Legeme; og værer taknemmelige.
21 Thi den, som ikke vidste af Synd, haver han gjort til Synd for os, paa det vi skulle i ham vorde retfærdige for Gud.
13 Idet han siger: en ny, haver han erklæret den første for gammel; men det, som er gammelt og forældet, er nær ved at forsvinde.