2 Mosebok 10:18
Og han gik ud fra Pharao, og han bad til Herren.
Og han gik ud fra Pharao, og han bad til Herren.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
28Da sagde Pharao: Jeg, jeg vil lade eder fare, at I skulle offre til Herren eders Gud i Ørken, dog saa, at I skulle ikke drage længere bort; beder for mig.
29Og Mose sagde: See, naar jeg kommer ud fra dig, da vil jeg bede til Herren, at allehaande Utøi skal vige fra Pharao og fra hans Tjenere og fra hans Folk imorgen; men aleneste, at Pharao ikke bedrager mig mere, saa han ei lader Folket fare, at offre til Herren.
30Og Mose gik ud fra Pharao og bad til Herren.
31Saa gjorde Herren efter Mose Ord, og borttog allehaande Utøi fra Pharao, fra hans Tjenere og fra hans Folk, der blev ikke een igjen.
16Da skyndte Pharao sig at kalde ad Mose og Aron: og han sagde: Jeg haver syndet imod Herren eders Gud og imod eder.
17Og Kjære, forlad (mig) nu min Synd aleneste denne Gang, og beder til Herren eders Gud, at han vil ikkun borttage denne Død fra mig.
8Da kaldte Pharao ad Mose og Aron, og sagde: Beder til Herren, at han borttager Frøerne fra mig og fra mit Folk, saa vil jeg lade Folket fare, og de maae offre til Herren.
9Og Mose sagde til Pharao: Hav du Æren for mig, og siig, naar jeg skal bede for dig og for dine Tjenere og for dit Folk, at Frøerne skulle udryddes fra dig og fra dine Huse; de skulle blive tilbage aleneste i Floden.
27Da sendte Pharao (Bud) hen og lod kalde Mose og Aron, og sagde til dem: Jeg haver syndet denne Gang; Herren er den Retfærdige, men jeg og mit Folk ere de Ugudelige.
28Beder til Herren, at det er nok, at der skal ikke være (mere) Guds Torden og Hagel; saa vil jeg lade eder fare, at I skulle ikke længere bie.
12Saa gik Mose og Aron ud fra Pharao; og Mose raabte til Herren formedelst Frøerne, som han havde skikket over Pharao.
19Og Herren vendte et saare stærkt Vestenveir, og det optog Græshopperne og kastede dem i det røde Hav; der blev ikke een Græshoppe tilovers i al Ægypti Grændse.
20Men Herren forhærdede Pharaos Hjerte, og han lod ikke Israels Børn fare.
8Da skulle alle disse dine Tjenere komme ned til mig, og nedbøie sig for mig, og sige: Gak ud, du og alt Folket, som er i Følge med dig, og derefter vil jeg gaae ud; og han gik ud fra Pharao med fnysende Vrede.
31Og han kaldte Mose og Aron om Natten og sagde: Gjører eder rede, gaaer ud midt af mit Folk, baade I, saa og Israels Børn; og gaaer, tjener Herren, saa som I have sagt.
11Ikke saa, (men) I Mænd, farer nu hen og tjener Herren, thi det have I begjæret; og man drev dem ud fra Pharaos Ansigt.
12Da sagde Herren til Mose: Ræk din Haand ud over Ægypti Land efter Græshopper, og de skulle opkomme over Ægypti Land og æde alle Urter i Landet, ja alt det, som Hagelen lod blive tilovers.
13Saa rakte Mose sin Kjep ud over Ægypti Land, og Herren lod komme Østenveir i Landet den samme hele Dag og hele Nat; og det skede om Morgenen, at Østenveiret opførte Græshopperne.
33Og Mose gik fra Pharao ud af Staden og udbredte sine Hænder til Herren; saa lod det af at tordne og hagle, og Regnen blev ikke (mere) udøst paa Jorden.
34Der Pharao saae, at det holdt op at regne og hagle og tordne, da syndede han endda; og han forhærdede sit Hjerte, han og hans Tjenere.
35Saa blev Pharaos Hjerte forhærdet, og han lod ikke Israels Børn fare, saasom Herren havde sagt formedelst Mose.
11Og Mose bad ydmygeligen for Herrens sin Guds Ansigt, og sagde: Herre, hvorfor skal din Vrede optændes imod dit Folk, som du udførte af Ægypti Land med stor Kraft og med en stærk Haand?
12Hvorfor skulle Ægypterne tale og sige: Han haver udført dem til det Onde, for at ihjelslaae dem paa Bjergene og ødelægge dem af Jorderige? vend om fra din grumme Vrede, og lad det Onde fortryde dig, hvormed du haver truet dit Folk.
1Og Herren sagde til Mose: Jeg vil endnu lade een Plage komme over Pharao og over Ægypten, siden skal han lade (eder) fare herfra; naar han lader eder fare med Alle, skal han aldeles drive eder ud herfra.
1Og Herren sagde til Mose: Gak ind til Pharao, og du skal sige til ham: Saa siger Herren, de Ebræers Gud: Lad mit Folk fare, at de kunne tjene mig.
27Men Herren forhærdede Pharaos Hjerte, og han vilde ikke lade dem fare.
28Og Pharao sagde til ham: Gak fra mig, vogt dig, at du ikke mere seer mit Ansigt; thi paa hvilken Dag, du seer mit Ansigt, skal du døe.
3Saa gik Mose og Aron ind til Pharao og sagde til ham: Saa siger Herren, de Ebræers Gud: Hvor længe vægrer du dig for at ydmyge dig for mit Ansigt? lad mit Folk fare, at de maae tjene mig.
4Thi dersom du vægrer dig for at lade mit Folk fare, see, da vil jeg imorgen lade Græshopper komme i din Grændse.
1Og Herren sagde til Mose: Gak til Pharao, og du skal sige til ham: Saa siger Herren: Lad mit Folk fare, at de kunne tjene mig.
8Og Mose og Aron bleve hentede tilbage til Pharao, og han sagde til dem: Gaaer, tjener Herren eders Gud; hvilke ere de, som gaae bort?
24Og Herren gjorde saa; og der kom en svar (Hob) Utøi i Pharaos Huus og i hans Tjeneres Huus; og i alt Ægypti Land blev Landet fordærvet af allehaande Utøi.
25Og Pharao kaldte ad Mose og ad Aron, og sagde: Gaaer hen, offrer til eders Gud i dette Land.
11Gak ind (og) tal til Pharao, Kongen af Ægypten, at han lader Israels Børn fare af sit Land.
20Og Herren sagde til Mose: Staa aarle op om Morgenen og stil dig for Pharao; see, han gaaer ud til Vandet, og du skal sige til ham: Saa siger Herren: Lad mit Folk fare, at de maae tjene mig.
1Og derefter kom Mose og Aron ind og sagde til Pharao: Saa siger Herren, Israels Gud: Lad mit Folk fare, og de skulle holde mig Høitid i Ørken.
3Og de sagde: De Ebræers Gud mødte os; Kjære, lad os gaae tre Dages Reise i Ørken og gjøre Herren vor Gud Offer, at han ikke skal møde os med Pestilentse eller med Sværdet.
13Da sagde Herren til Mose: Staa aarle op om Morgenen og stil dig for Pharao, og siig til ham: Saa siger Herren, de Ebræers Gud: Lad mit Folk fare, at de kunne tjene mig.
20Hvo, som da frygtede Herrens Ord af Pharaos Tjenere, han lod sine Tjenere og sit Fæ flye til Husene.
5Og det blev Kongen af Ægypten tilkjendegivet, at Folket flyede; da omvendtes Pharaos og hans Tjeneres Hjerte imod Folket, og de sagde: Hvi gjorde vi dette, at vi lode Israel fare, at de ikke skulde tjene os?
24Da kaldte Pharao ad Mose og sagde: Gaaer, tjener Herren, aleneste I skulle lade eders Faar og Øxne blive; ogsaa eders smaae Børn maae fare med eder.
18Og de skulle høre din Røst, og du skal gaae ind, du og de Ældste af Israel, til Kongen af Ægypten, og I skulle sige til ham: Herren, Ebræernes Gud, haver mødt os; og nu, Kjære, lad os gaae tre Dages Reise hen i Ørken og offre til Herren vor Gud.
8Da sagde Herren til Mose og til Aron: Tager eder eders Næver fulde af Aske af Ovnen, og Mose skal slaae den ud mod Himmelen for Pharaos Øine.
10Og Jakob velsignede Pharao og gik ud fra Pharao.
10Saa gak nu, og jeg vil sende dig til Pharao; og udfør mit Folk, Israels Børn, af Ægypten.
10Og Mose og Aron gjorde alle disse underlige Ting for Pharao; men Herren forhærdede Pharaos Hjerte, og han lod ikke Israels Børn fare af sit Land.
15Der Pharao saae, at han havde faaet Luft, da blev hans Hjerte forhærdet, og han hørte dem ikke, saasom Herren havde sagt.