2 Mosebok 11:7
Men hos alle Israels Børn skal ikke en Hund bjæffe med sin Tunge enten mod Mennesker eller Bæster; at I skulle vide, at Herren skal gjøre Skilsmisse imellem Ægypterne og imellem Israel.
Men hos alle Israels Børn skal ikke en Hund bjæffe med sin Tunge enten mod Mennesker eller Bæster; at I skulle vide, at Herren skal gjøre Skilsmisse imellem Ægypterne og imellem Israel.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
3 see, da skal Herrens Haand komme paa dit Fæ, som er paa Marken, paa Heste, paa Asener, paa Kameler, paa Øxne og paa smaat Qvæg; en saare svar Pestilentse.
4 Og Herren skal gjøre Skilsmisse imellem Israels Fæ og imellem Ægypternes Fæ, og der skal Intet døe af alt det, Israels Børn have.
5 Og Herren satte en bestemt Tid for og sagde: Imorgen skal Herren gjøre denne Gjerning i Landet.
6 Og Herren gjorde denne Gjerning om anden Dagen, og alt Ægypternes Fæ døde; men der døde ikke eet (Stykke) af Israels Børns Fæ.
7 Og Pharao sendte (Bud derom), og see, der var end ikke eet (Stykke) død af Israels Fæ; men Pharaos Hjerte forhærdedes, og han lod ikke Folket fare.
3 Og Herren gav Folket Naade for Ægypternes Øine; og Manden Mose var saare mægtig i Ægypti Land for Pharaos Tjeneres Øine og for Folkets Øine.
4 Og Mose sagde: Saa siger Herren: Om Midnat vil jeg gaae ud, midt igjennem Ægypten.
5 Og alle Førstefødte i Ægypti Land skulle døe, fra Pharaos Førstefødte, den, som sidder paa hans Throne, indtil Tjenesteqvindens Førstefødte, som er bag Møllerne, og alle Førstefødte af Fæ.
6 Og der skal blive et stort Skrig i ganske Ægypti Land, hvis Lige ikke haver været, og hvis Lige ikke skal blive mere.
8 Da skulle alle disse dine Tjenere komme ned til mig, og nedbøie sig for mig, og sige: Gak ud, du og alt Folket, som er i Følge med dig, og derefter vil jeg gaae ud; og han gik ud fra Pharao med fnysende Vrede.
4 Og Pharao skal ikke høre eder, og jeg vil lægge min Haand paa Ægypterne og udføre mine Hære, mit Folk, Israels Børn, af Ægypti Land ved store Domme.
5 Og Ægypterne skulle fornemme, at jeg er Herren, naar jeg udrækker min Haand over Ægypten og fører Israels Børn midt ud fra dem.
31 Og I skulle være mig hellige Mennesker, og ikke æde Kjød, som er sønderrevet paa Marken; for Hunde skulle I kaste det.
12 Thi jeg vil gaae igjennem Ægypti Land i den samme Nat og slaae alle Førstefødte i Ægypti Land, baade af Mennesker og Bæster, og jeg vil holde Dom over alle Ægypternes Guder; jeg er Herren.
13 Og Blodet skal være eder til et Tegn paa Husene, i hvilke I ere, og jeg vil see Blodet og gaae eder forbi; og der skal ingen Plage være iblandt eder af Fordærveren, naar jeg slaaer Ægypti Land.
23 Og Herren skal gaae igjennem, at slaae Ægypterne, og han skal see Blodet paa det øverste Dørtræ og paa begge Dørstolperne, og Herren skal gaae Døren forbi og ikke tilstede Fordærveren at komme til eders Huse, at slaae (eder).
46 Denne er Loven om Dyr og Fugle og hvert levende Dyr, som svømmer i Vandet, og om hvert Dyr, som vrimler paa Jorden;
47 til at gjøre Forskjel imellem det Urene og det Rene, og imellem det levende Dyr, som maa ædes, og det levende Dyr, som ikke maa ædes.
22 Og paa den samme Dag vil jeg fraskille Gosen Land, i hvilket mit Folk er, at der skal ikke være allehaande Utøi, paa det du skal fornemme, at jeg er Herren midt i Landet.
23 Og jeg vil sætte en Befrielse imellem mit Folk og imellem dit Folk; imorgen skal det Tegn skee.
15 Og Herren skal sætte Ægyptens Havs Odde i Band, og bevæge sin Haand over Floden med sit stærke Veir, og han skal slaae (den) i de syv Bække, og lade (dem) fremgaae der igjennem med Skoe paa.
11 Der skal ikke gaae Menneskes Fod igjennem den, og Fæes Fod skal ikke gaae igjennem den, og den skal ikke beboes i fyrretyve Aar.
20 Hvo, som da frygtede Herrens Ord af Pharaos Tjenere, han lod sine Tjenere og sit Fæ flye til Husene.
21 Men hvo, som ikke lagde Herrens Ord paa sit Hjerte, den lod sine Tjenere og sit Fæ blive paa Marken.
5 Og han førte Folket ned til Vandet, og Herren sagde til Gideon: Hver, som laber med sin Tunge af Vandet, som Hunden laber, den skal du stille alene, saa og hver, som bøier sig paa sine Knæe at drikke.
13 Og Herren talede til Mose og Aron, og gav dem Befaling til Israels Børn og til Pharao, Kongen af Ægypten, at udføre Israels Børn af Ægypti Land.
1 Og Herren talede til Mose og Aron, og sagde til dem:
2 Taler til Israels Børn og siger: Disse ere de Dyr, som I maae æde iblandt alle Dyr, som ere paa Jorden:
18 da skal du ikke frygte for dem; du skal flitteligen komme ihu, hvad Herren din Gud gjorde ved Pharao og ved alle Ægypterne:
11 Saa skulle Frøerne vige fra dig og fra dine Huse, og fra dine Tjenere og fra dit Folk; de skulle blive tilbage aleneste i Floden.
25 Og I skulle gjøre Skilsmisse imellem rene Dyr og urene, og imellem urene Fugle og rene; og I skulle ikke gjøre eders Sjæle vederstyggelige paa Dyr og paa Fugle og paa alt det, som kryber paa Jorden, hvilket jeg haver fraskilt for eder, at I skulle holde det ureent.
3 og hans Tegn og hans Gjerninger, som han gjorde midt i Ægypten, paa Pharao, Kongen i Ægypten, og paa alt hans Land,
9 Og den skal vorde til Støv over alt Ægypti Land, og den skal blive til Bylder, som skulle løbe ud med Blegner, paa Folket og paa Bæster i alt Ægypti Land.
6 Og Mose og Aron sagde til alle Israels Børn: Iaften, da skulle I kjende, at Herren haver udført eder af Ægypti Land.
27 da skulle I sige: Det er Paaskeoffer for Herren, som gik Israels Børns Huse forbi i Ægypten, der han slog Ægypterne, og friede vore Huse. Saa bøiede Folket sig og tilbad.
13 Da sagde Mose til Folket: Frygter ikke, staaer og seer Herrens Frelse, som han skal gjøre eder idag; thi disse Ægypter, som I see idag, dem skulle I ikke see mere herefter evindelig.
17 Thi alt det Førstefødte iblandt Israels Børn hører mig til, baade af Mennesker og af Dyr; paa den Dag, jeg slog alle Førstefødte i Ægypti Land, helligede jeg mig dem.
11 til alle de Tegn og de underlige Ting, som Herren sendte ham til at gjøre i Ægypti Land, paa Pharao og paa alle hans Tjenere og paa alt hans Land,
1 Og Herren sagde til Mose: Jeg vil endnu lade een Plage komme over Pharao og over Ægypten, siden skal han lade (eder) fare herfra; naar han lader eder fare med Alle, skal han aldeles drive eder ud herfra.
14 Thi denne Gang vil jeg sende alle mine Plager i dit Hjerte, baade paa dine Tjenere og paa dit Folk, at du skal fornemme, at der er Ingen som jeg paa al Jorden
29 Og det skede om Midnatten, da slog Herren alle Førstefødte i Ægypti Land, fra Pharaos Førstefødte, som sad paa hans Throne, indtil den Fangnes Førstefødte, som var i Fængslets Huus, og alle Førstefødte af Bæster
11 Gak ind (og) tal til Pharao, Kongen af Ægypten, at han lader Israels Børn fare af sit Land.
22 Og Herren talede til Mose og sagde:
8 han, som slog de Førstefødte i Ægypten, baade Mennesker og Dyr.
9 Han sendte Tegn og underlige Ting midt i dig, Ægypten, paa Pharao og paa alle hans Tjenere,
18 Og Fiskene, som ere i Floden, skulle døe, og Floden skal lugte ilde, saa at Ægypterne skulle kjedes ved at drikke Vand af Floden.
15 Og Herren skal lade al Sygdom vige fra dig, og alle de ægyptiske onde Syger, som du veed, dem skal han ikke lægge paa dig, men lægge dem paa alle dem, som hade dig.
21 Og Fiskene, som vare i Floden, døde, og Floden lugtede ilde, saa at Ægypterne ikke kunde drikke Vandet af Floden; og der blev Blod i alt Ægypti Land.