2 Mosebok 11:7
Men hos alle Israels Børn skal ikke en Hund bjæffe med sin Tunge enten mod Mennesker eller Bæster; at I skulle vide, at Herren skal gjøre Skilsmisse imellem Ægypterne og imellem Israel.
Men hos alle Israels Børn skal ikke en Hund bjæffe med sin Tunge enten mod Mennesker eller Bæster; at I skulle vide, at Herren skal gjøre Skilsmisse imellem Ægypterne og imellem Israel.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
3see, da skal Herrens Haand komme paa dit Fæ, som er paa Marken, paa Heste, paa Asener, paa Kameler, paa Øxne og paa smaat Qvæg; en saare svar Pestilentse.
4Og Herren skal gjøre Skilsmisse imellem Israels Fæ og imellem Ægypternes Fæ, og der skal Intet døe af alt det, Israels Børn have.
5Og Herren satte en bestemt Tid for og sagde: Imorgen skal Herren gjøre denne Gjerning i Landet.
6Og Herren gjorde denne Gjerning om anden Dagen, og alt Ægypternes Fæ døde; men der døde ikke eet (Stykke) af Israels Børns Fæ.
7Og Pharao sendte (Bud derom), og see, der var end ikke eet (Stykke) død af Israels Fæ; men Pharaos Hjerte forhærdedes, og han lod ikke Folket fare.
3Og Herren gav Folket Naade for Ægypternes Øine; og Manden Mose var saare mægtig i Ægypti Land for Pharaos Tjeneres Øine og for Folkets Øine.
4Og Mose sagde: Saa siger Herren: Om Midnat vil jeg gaae ud, midt igjennem Ægypten.
5Og alle Førstefødte i Ægypti Land skulle døe, fra Pharaos Førstefødte, den, som sidder paa hans Throne, indtil Tjenesteqvindens Førstefødte, som er bag Møllerne, og alle Førstefødte af Fæ.
6Og der skal blive et stort Skrig i ganske Ægypti Land, hvis Lige ikke haver været, og hvis Lige ikke skal blive mere.
8Da skulle alle disse dine Tjenere komme ned til mig, og nedbøie sig for mig, og sige: Gak ud, du og alt Folket, som er i Følge med dig, og derefter vil jeg gaae ud; og han gik ud fra Pharao med fnysende Vrede.
4Og Pharao skal ikke høre eder, og jeg vil lægge min Haand paa Ægypterne og udføre mine Hære, mit Folk, Israels Børn, af Ægypti Land ved store Domme.
5Og Ægypterne skulle fornemme, at jeg er Herren, naar jeg udrækker min Haand over Ægypten og fører Israels Børn midt ud fra dem.
31Og I skulle være mig hellige Mennesker, og ikke æde Kjød, som er sønderrevet paa Marken; for Hunde skulle I kaste det.
12Thi jeg vil gaae igjennem Ægypti Land i den samme Nat og slaae alle Førstefødte i Ægypti Land, baade af Mennesker og Bæster, og jeg vil holde Dom over alle Ægypternes Guder; jeg er Herren.
13Og Blodet skal være eder til et Tegn paa Husene, i hvilke I ere, og jeg vil see Blodet og gaae eder forbi; og der skal ingen Plage være iblandt eder af Fordærveren, naar jeg slaaer Ægypti Land.
23Og Herren skal gaae igjennem, at slaae Ægypterne, og han skal see Blodet paa det øverste Dørtræ og paa begge Dørstolperne, og Herren skal gaae Døren forbi og ikke tilstede Fordærveren at komme til eders Huse, at slaae (eder).
46Denne er Loven om Dyr og Fugle og hvert levende Dyr, som svømmer i Vandet, og om hvert Dyr, som vrimler paa Jorden;
47til at gjøre Forskjel imellem det Urene og det Rene, og imellem det levende Dyr, som maa ædes, og det levende Dyr, som ikke maa ædes.
22Og paa den samme Dag vil jeg fraskille Gosen Land, i hvilket mit Folk er, at der skal ikke være allehaande Utøi, paa det du skal fornemme, at jeg er Herren midt i Landet.
23Og jeg vil sætte en Befrielse imellem mit Folk og imellem dit Folk; imorgen skal det Tegn skee.
15Og Herren skal sætte Ægyptens Havs Odde i Band, og bevæge sin Haand over Floden med sit stærke Veir, og han skal slaae (den) i de syv Bække, og lade (dem) fremgaae der igjennem med Skoe paa.
11Der skal ikke gaae Menneskes Fod igjennem den, og Fæes Fod skal ikke gaae igjennem den, og den skal ikke beboes i fyrretyve Aar.
20Hvo, som da frygtede Herrens Ord af Pharaos Tjenere, han lod sine Tjenere og sit Fæ flye til Husene.
21Men hvo, som ikke lagde Herrens Ord paa sit Hjerte, den lod sine Tjenere og sit Fæ blive paa Marken.
5Og han førte Folket ned til Vandet, og Herren sagde til Gideon: Hver, som laber med sin Tunge af Vandet, som Hunden laber, den skal du stille alene, saa og hver, som bøier sig paa sine Knæe at drikke.
13Og Herren talede til Mose og Aron, og gav dem Befaling til Israels Børn og til Pharao, Kongen af Ægypten, at udføre Israels Børn af Ægypti Land.
1Og Herren talede til Mose og Aron, og sagde til dem:
2Taler til Israels Børn og siger: Disse ere de Dyr, som I maae æde iblandt alle Dyr, som ere paa Jorden:
18da skal du ikke frygte for dem; du skal flitteligen komme ihu, hvad Herren din Gud gjorde ved Pharao og ved alle Ægypterne:
11Saa skulle Frøerne vige fra dig og fra dine Huse, og fra dine Tjenere og fra dit Folk; de skulle blive tilbage aleneste i Floden.
25Og I skulle gjøre Skilsmisse imellem rene Dyr og urene, og imellem urene Fugle og rene; og I skulle ikke gjøre eders Sjæle vederstyggelige paa Dyr og paa Fugle og paa alt det, som kryber paa Jorden, hvilket jeg haver fraskilt for eder, at I skulle holde det ureent.
3og hans Tegn og hans Gjerninger, som han gjorde midt i Ægypten, paa Pharao, Kongen i Ægypten, og paa alt hans Land,
9Og den skal vorde til Støv over alt Ægypti Land, og den skal blive til Bylder, som skulle løbe ud med Blegner, paa Folket og paa Bæster i alt Ægypti Land.
6Og Mose og Aron sagde til alle Israels Børn: Iaften, da skulle I kjende, at Herren haver udført eder af Ægypti Land.
27da skulle I sige: Det er Paaskeoffer for Herren, som gik Israels Børns Huse forbi i Ægypten, der han slog Ægypterne, og friede vore Huse. Saa bøiede Folket sig og tilbad.
13Da sagde Mose til Folket: Frygter ikke, staaer og seer Herrens Frelse, som han skal gjøre eder idag; thi disse Ægypter, som I see idag, dem skulle I ikke see mere herefter evindelig.
17Thi alt det Førstefødte iblandt Israels Børn hører mig til, baade af Mennesker og af Dyr; paa den Dag, jeg slog alle Førstefødte i Ægypti Land, helligede jeg mig dem.
11til alle de Tegn og de underlige Ting, som Herren sendte ham til at gjøre i Ægypti Land, paa Pharao og paa alle hans Tjenere og paa alt hans Land,
1Og Herren sagde til Mose: Jeg vil endnu lade een Plage komme over Pharao og over Ægypten, siden skal han lade (eder) fare herfra; naar han lader eder fare med Alle, skal han aldeles drive eder ud herfra.
14Thi denne Gang vil jeg sende alle mine Plager i dit Hjerte, baade paa dine Tjenere og paa dit Folk, at du skal fornemme, at der er Ingen som jeg paa al Jorden
29Og det skede om Midnatten, da slog Herren alle Førstefødte i Ægypti Land, fra Pharaos Førstefødte, som sad paa hans Throne, indtil den Fangnes Førstefødte, som var i Fængslets Huus, og alle Førstefødte af Bæster
11Gak ind (og) tal til Pharao, Kongen af Ægypten, at han lader Israels Børn fare af sit Land.
22Og Herren talede til Mose og sagde:
8han, som slog de Førstefødte i Ægypten, baade Mennesker og Dyr.
9Han sendte Tegn og underlige Ting midt i dig, Ægypten, paa Pharao og paa alle hans Tjenere,
18Og Fiskene, som ere i Floden, skulle døe, og Floden skal lugte ilde, saa at Ægypterne skulle kjedes ved at drikke Vand af Floden.
15Og Herren skal lade al Sygdom vige fra dig, og alle de ægyptiske onde Syger, som du veed, dem skal han ikke lægge paa dig, men lægge dem paa alle dem, som hade dig.
21Og Fiskene, som vare i Floden, døde, og Floden lugtede ilde, saa at Ægypterne ikke kunde drikke Vandet af Floden; og der blev Blod i alt Ægypti Land.