2 Mosebok 3:14
Og Gud sagde til Mose: Jeg skal være den, som jeg skal være; og han sagde: Saa skal du sige til Israels Børn: J e g s k a l v æ r e haver sendt mig til eder.
Og Gud sagde til Mose: Jeg skal være den, som jeg skal være; og han sagde: Saa skal du sige til Israels Børn: J e g s k a l v æ r e haver sendt mig til eder.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
10 Saa gak nu, og jeg vil sende dig til Pharao; og udfør mit Folk, Israels Børn, af Ægypten.
11 Og Mose sagde til Gud: Hvo er jeg, at jeg skulde gaae til Pharao, og at jeg skulde udføre Israels Børn af Ægypten?
12 Og han sagde: Sandelig, jeg vil være med dig, og dette skal være dig et Tegn, at jeg, jeg haver sendt dig: Naar du udfører Folket af Ægypten, da skulle I tjene Gud ved dette Bjerg.
13 Og Mose sagde til Gud: See, naar jeg kommer til Israels Børn og siger til dem: Eders Fædres Gud haver sendt mig til eder, og de sige til mig: Hvad er hans Navn? hvad skal jeg da sige til dem?
15 Og Gud sagde ydermere til Mose: Saa skal du sige til Israels Børn: Herren, eders Fædres Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud, sendte mig til eder; dette er mit Navn evindeligen, og denne min Ihukommelse fra Slægt til Slægt.
16 Gak, og du skal samle de Ældste af Israel og sige til dem: Herren, eders Fædres Gud, er aabenbaret for mig, Abrahams, Isaks og Jakobs Gud, sigende: Jeg haver visseligen besøgt eder og (seet,) hvad eder er vederfaret i Ægypten.
2 Og Gud talede til Mose og sagde til ham: Jeg er Herren.
3 Og jeg er aabenbaret Abraham, Isak og Jakob som en almægtig Gud; men ved mit Navn: Herre, er jeg ikke kjendt af dem.
3 Og Mose sagde: Jeg vil nu gaae hen og see dette store Syn, hvi Tornebusken ikke opbrændes.
4 Der Herren saae, at han gik hen til at see, da raabte Gud til ham midt af Tornebusken og sagde: Mose! Mose! og, han sagde: See, her er jeg.
5 Og han sagde: Kom ikke nær her hid, drag dine Skoe af dine Fødder; thi det Sted, som du staaer paa, er en hellig Jord.
6 Og han sagde (fremdeles): Jeg er din Faders Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud; og Mose skjulte sit Ansigt, thi han frygtede for at see paa Gud.
7 Og Herren sagde: Jeg haver grandt seet mit Folks Elendighed, som er i Ægypten, og hørt deres Skrig over dem, som trænge dem; thi jeg veed deres Smerter.
31 Men der Moses det saae, forundrede han sig over det Syn; men der han gik hen for at betragte (det), skede Herrens Røst til ham:
32 Jeg er dine Fædres Gud, Abrahams Gud, og Isaks Gud, og Jakobs Gud. Da bævede Moses og turde ikke see derhen.
33 Men Herren sagde til ham: Løs Skoene af dine Fødder; thi det Sted, som du staaer paa, er hellig Jord.
34 Jeg haver grant seet det Onde, mit Folk lider, som er i Ægypten, og hørt deres Suk, og er nedkommen for at udfrie dem; og kom nu hid, jeg vil sende dig til Ægypten.
1 Og Herren talede til Mose og sagde:
2 Tal til Israels Børn, og du skal sige til dem: Jeg er Herren eders Gud.
3 Og Mose steg op til Gud; og Herren raabte til ham fra Bjerget og sagde: Saa skal du sige til Jakobs Huus og kundgjøre Israels Børn:
29 Og Herren talede til Mose, sigende: Jeg er Herren, tal til Pharao, Kongen af Ægypten, Alt, hvad jeg taler til dig.
58 Jesus sagde til dem: Sandelig, sandelig siger jeg eder: Førend Abraham blev, er jeg.
33 som udførte eder af Ægypti Land, at være eders Gud; jeg er Herren.
16 Og du skal sige til ham: Herren, de Ebræers Gud, haver sendt mig til dig og sagt: Lad mit Folk fare, at de kunne tjene mig i Ørken; og see, du har ei villet høre hidindtil.
5 at de skulle troe, at Herren, deres Fædres Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud, er aabenbaret for dig.
12 Og Mose sagde til Herren: See, du siger til mig: Før dette Folk op, og du, du haver ikke ladet mig vide, hvem du vil sende med mig, enddog du haver sagt: Jeg kjender dig ved Navn, og du haver ogsaa fundet Naade for mine Øine.
13 Da sagde Mose til Herren: Saa høre Ægypterne det; thi du haver opført dette Folk med din Kraft midt ud af dem.
14 Og de skulle sige til dette Lands Indbyggere, — naar de høre, at du, Herre, er midt iblandt dette Folk, for hvilke du, Herre, sees øiensynligen, og din Sky staaer over dem, og du gaaer for deres Ansigt i en Skystøtte om Dagen og i en Ildstøtte om Natten;
28 Og Mose sagde: Derpaa skulle I kjende, at Herren haver sendt mig at gjøre alle disse Gjerninger, (og) at de ikke ere af mit Hjerte:
22 Og Herren sagde til Mose: Saa skal du sige til Israels Børn: I have seet, at jeg haver talet af Himmelen med eder.
1 Og Herren sagde til Mose: See, jeg haver sat dig til en Gud for Pharao, og Aron, din Broder, skal være din Prophet.
7 Men Herren sagde til mig: Siig ikke: Jeg er ung; thi du skal gaae til alt det, som jeg sender dig til, og alt det, som jeg befaler dig, skal du tale.
1 Og Herren talede til Mose og sagde:
3 Og han sagde: Jeg er Gud, din Faders Gud; frygt ikke for at drage ned til Ægypten, thi der vil jeg gjøre dig til et stort Folk.
1 Og Herren talede til Mose og sagde:
1 Og Herren sagde til Mose: Gak ind til Pharao, og du skal sige til ham: Saa siger Herren, de Ebræers Gud: Lad mit Folk fare, at de kunne tjene mig.
1 Og Herren talede til Mose og sagde:
6 Jeg er Herren din Gud, som udførte dig af Ægypti Land, af Tjeneres Huus.
2 og for at du skal forkynde det for dine Børns og dine Børnebørns Øren, hvad jeg haver udrettet i Ægypten, og mine Tegn, som jeg haver sat iblandt dem; og I skulle fornemme, at jeg er Herren.
1 Og Herren talede til Mose og sagde:
41 Jeg er Herren eders Gud, som haver udført eder af Ægypti Land, for at være eder en Gud; jeg er Herren eders Gud.
12 Saa gak nu, og jeg, jeg skal være med din Mund og lære dig, hvad du skal tale.
13 Og han sagde: (Hør) mig, Herre! send nu, hvem du vil sende.
10 Da talede Herren til Mose og sagde:
1 Og Herren talede til Mose og Aron i Ægypti Land og sagde:
11 Og Herren talede til Mose og sagde:
13 Da sagde Herren til Mose: Staa aarle op om Morgenen og stil dig for Pharao, og siig til ham: Saa siger Herren, de Ebræers Gud: Lad mit Folk fare, at de kunne tjene mig.
17 Og Herren talede til Mose og sagde:
16 Kommer nær til mig, hører dette, jeg haver ikke fra Begyndelsen i Løndom talet (dette, men) fra den Tid, at det blev til, er jeg der; og nu sendte den Herre Herre og hans Aand mig.
17 Da sagde Herren til Mose: Jeg vil ogsaa gjøre dette Ord, som du haver sagt; thi du haver fundet Naade for mine Øine, og jeg kjender dig ved Navn.