2 Mosebok 3:19
Men jeg, jeg veed, at Kongen af Ægypten skal ikke lade eder fare, end ikke ved en stærk Haand.
Men jeg, jeg veed, at Kongen af Ægypten skal ikke lade eder fare, end ikke ved en stærk Haand.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
20 Og jeg skal udrække min Haand og slaae Ægypterne med alle mine underlige Ting, som jeg vil gjøre midt deri, og derefter skal han lade eder fare
21 Og jeg vil give dette Folk Naade hos Ægypterne, og det skal skee, naar I skulle reise, skulle I ikke reise tomhændede.
3 Men jeg vil forhærde Pharaos Hjerte og mangfoldiggjøre mine Tegn og mine underlige Gjerninger i Ægypti Land.
4 Og Pharao skal ikke høre eder, og jeg vil lægge min Haand paa Ægypterne og udføre mine Hære, mit Folk, Israels Børn, af Ægypti Land ved store Domme.
5 Og Ægypterne skulle fornemme, at jeg er Herren, naar jeg udrækker min Haand over Ægypten og fører Israels Børn midt ud fra dem.
27 Men Herren forhærdede Pharaos Hjerte, og han vilde ikke lade dem fare.
1 Og Herren sagde til Mose: Nu skal du see, hvad jeg vil gjøre Pharao; thi ved en stærk Haand skal han lade dem fare, og ved en stærk Haand skal han uddrive dem af sit Land.
2 Og Pharao sagde: Hvo er den Herre, hvis Røst jeg skal adlyde, at lade Israel fare; jeg kjender ikke den Herre, jeg vil heller ikke lade Israel fare.
17 Ophøier du dig endnu over mit Folk, at du ikke vil lade dem fare?
9 Og Herren havde sagt til Mose: Pharao skal ikke høre eder, paa det mine underlige Ting skulle mangfoldiggjøres i Ægypti Land.
10 Og Mose og Aron gjorde alle disse underlige Ting for Pharao; men Herren forhærdede Pharaos Hjerte, og han lod ikke Israels Børn fare af sit Land.
35 Saa blev Pharaos Hjerte forhærdet, og han lod ikke Israels Børn fare, saasom Herren havde sagt formedelst Mose.
1 Og Herren sagde til Mose: Gak ind til Pharao, og du skal sige til ham: Saa siger Herren, de Ebræers Gud: Lad mit Folk fare, at de kunne tjene mig.
2 Thi dersom du vægrer dig for at lade dem fare, og du fremdeles holder paa dem,
18 Og de skulle høre din Røst, og du skal gaae ind, du og de Ældste af Israel, til Kongen af Ægypten, og I skulle sige til ham: Herren, Ebræernes Gud, haver mødt os; og nu, Kjære, lad os gaae tre Dages Reise hen i Ørken og offre til Herren vor Gud.
3 Saa gik Mose og Aron ind til Pharao og sagde til ham: Saa siger Herren, de Ebræers Gud: Hvor længe vægrer du dig for at ydmyge dig for mit Ansigt? lad mit Folk fare, at de maae tjene mig.
4 Thi dersom du vægrer dig for at lade mit Folk fare, see, da vil jeg imorgen lade Græshopper komme i din Grændse.
21 Og Herren sagde til Mose: Naar du gaaer for at vende tilbage til Ægypten, da see til, at du gjør alle disse Tegn for Pharaos Aasyn, som jeg haver givet i din Haand; men jeg vil forhærde hans Hjerte, at han skal ikke lade Folket fare.
20 Men Herren forhærdede Pharaos Hjerte, og han lod ikke Israels Børn fare.
23 Og jeg haver sagt til dig: Lad min Søn fare, at han kan tjene mig, og du haver vægret dig for at lade ham fare; see, jeg ihjelslaaer din Søn, din Førstefødte.
14 Og Herren sagde til Mose: Pharaos Hjerte er haardt, han vægrer sig for at lade Folket fare.
1 Og Herren sagde til Mose: Jeg vil endnu lade een Plage komme over Pharao og over Ægypten, siden skal han lade (eder) fare herfra; naar han lader eder fare med Alle, skal han aldeles drive eder ud herfra.
16 Og du skal sige til ham: Herren, de Ebræers Gud, haver sendt mig til dig og sagt: Lad mit Folk fare, at de kunne tjene mig i Ørken; og see, du har ei villet høre hidindtil.
10 Saa gak nu, og jeg vil sende dig til Pharao; og udfør mit Folk, Israels Børn, af Ægypten.
11 Og Mose sagde til Gud: Hvo er jeg, at jeg skulde gaae til Pharao, og at jeg skulde udføre Israels Børn af Ægypten?
12 Men Herren forhærdede Pharaos Hjerte, at han ikke hørte dem, saasom Herren havde sagt til Mose.
13 Da sagde Herren til Mose: Staa aarle op om Morgenen og stil dig for Pharao, og siig til ham: Saa siger Herren, de Ebræers Gud: Lad mit Folk fare, at de kunne tjene mig.
11 Ikke saa, (men) I Mænd, farer nu hen og tjener Herren, thi det have I begjæret; og man drev dem ud fra Pharaos Ansigt.
11 Gak ind (og) tal til Pharao, Kongen af Ægypten, at han lader Israels Børn fare af sit Land.
30 Dog om dig og dine Tjenere veed jeg, at I ikke endnu skulle frygte for den Herre Guds Ansigt.
7 Da sagde Pharaos Tjenere til ham: Hvor længe skal denne være os til en Snare? lad de Mænd fare, at de maae tjene Herren deres Gud; mon du endnu ikke veed, at Ægypten er fordærvet?
5 Og det blev Kongen af Ægypten tilkjendegivet, at Folket flyede; da omvendtes Pharaos og hans Tjeneres Hjerte imod Folket, og de sagde: Hvi gjorde vi dette, at vi lode Israel fare, at de ikke skulde tjene os?
4 Da sagde Kongen af Ægypten til dem: (Du) Mose og Aron, hvorfor ville I afdrage Folket fra deres Gjerninger? gaaer hen til eders Byrder.
17 Og jeg, see, jeg vil forhærde Ægypternes Hjerte, at de skulle forfølge eder; saa vil jeg blive æret paa Pharao og paa al hans Hær, paa hans Vogne og paa hans Ryttere.
13 Da sagde Mose til Herren: Saa høre Ægypterne det; thi du haver opført dette Folk med din Kraft midt ud af dem.
28 Da sagde Pharao: Jeg, jeg vil lade eder fare, at I skulle offre til Herren eders Gud i Ørken, dog saa, at I skulle ikke drage længere bort; beder for mig.
3 Thi Pharao skal sige om Israels Børn: De ere forvildede i Landet, Ørken haver indesluttet dem.
8 Thi Herren forhærdede Pharaos, Kongen af Ægyptens, Hjerte, at han forfulgte Israels Børn; men Israels Børn vare uddragne ved en høi Haand.
19 Da sagde Koglerne til Pharao: Det er Guds Finger; men Pharaos Hjerte forhærdedes, at han hørte dem ikke, saasom Herren havde sagt.
20 Og Herren sagde til Mose: Staa aarle op om Morgenen og stil dig for Pharao; see, han gaaer ud til Vandet, og du skal sige til ham: Saa siger Herren: Lad mit Folk fare, at de maae tjene mig.
4 Og jeg vil overantvorde de Ægypter i haarde Herrers Haand, og en stærk Konge skal herske over dem, sagde Herren, den Herre Zebaoth.
1 Og Herren sagde til Mose: Gak til Pharao, og du skal sige til ham: Saa siger Herren: Lad mit Folk fare, at de kunne tjene mig.
17 Og det skede, der Pharao lod Folket fare, da førte Gud dem ikke paa de Philisters Landevei, enddog den var nær; thi Gud sagde: Maaskee det kunde fortryde Folket, naar de see Striden, og de kunde vende tilbage til Ægypten.
6 Og hvorfor ville I forhærde eders Hjerte, ligesom Ægypterne og Pharao forhærdede deres Hjerte? (er det) ikke (saa), at der han havde handlet (underlig) imod dem, da lode de dem fare, og de gik hen?
19 Herren haver talet imod eder, (I, som ere) det Overblevne af Juda: I skulle ikke komme i Ægypten; I skulle visseligen vide, at jeg lader vidne for eder idag.
10 Da udgik Folkets Plagere og dets Fogeder, og sagde til Folket, sigende: Saa siger Pharao: Jeg giver eder ikke Halm.
7 Og Pharao sendte (Bud derom), og see, der var end ikke eet (Stykke) død af Israels Fæ; men Pharaos Hjerte forhærdedes, og han lod ikke Folket fare.