2 Mosebok 32:29

Original Norsk Bibel 1866

Og Mose havde sagt: Fylder eders Haand idag for Herren, hver paa sin Søn og paa sin Broder, for at (Gud kan) give Velsignelse over eder idag.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 4 Mos 25:11-13 : 11 Pinehas, Eleasars Søn, Arons, Præstens, Søn, haver vendt min Grumhed fra Israels Børn, idet han var nidkjær med min Nidkjærhed midt iblandt dem, saa at jeg haver ikke gjort Ende paa Israels Børn i min Nidkjærhed. 12 Derfor siig: See, jeg giver ham min Pagt, (ja) Fred. 13 Og han og hans Sæd efter ham skal have et evigt Præstedømmes Pagt, derfor at han var nidkjær for sin Gud og gjorde Forligelse for Israels Børn.
  • Sak 13:3 : 3 Og det skal skee, naar Nogen spaaer ydermere, da skal hans Fader og hans Moder, som avlede ham, sige til ham: Du skal ikke leve, thi du talede Løgn i Herrens Navn; og hans Fader og hans Moder, som avlede ham, skulle igjennemstikke ham, naar han spaaer.
  • Matt 10:37 : 37 Hvo, som elsker Fader eller Moder mere end mig, er mig ikke værd, og hvo, som elsker Søn eller Datter mere end mig, er mig ikke værd.
  • 5 Mos 13:6-9 : 6 Naar din Broder, din Moders Søn, eller din Søn, eller din Datter, eller din Hustru i din Arm, eller din Ven, der er som din Sjæl, tilskynder dig i Løndom og siger: Lader os gaae og tjene andre Guder, som du og dine Fædre ikke kjendte, 7 af Folkenes Guder, som ere rundt omkring eder, (hvad enten) de ere nær ved dig eller langt fra dig, fra (den ene) Jordens Ende og til (den anden) Jordens Ende, 8 da samtyk ikke med ham og hør ham ikke, og dit Øie skal ikke spare ham, og du skal ikke skaane (ham) og ei skjule ham. 9 Men du skal visseligen slaae ham ihjel, din Haand skal være den første paa ham til at døde ham, og tilsidst alt Folkets Haand. 10 Og du skal stene ham med Stene, og han skal døe; thi han søgte at føre dig bort fra Herren din Gud, som udførte dig af Ægypti Land, af Tjeneres Huus; 11 paa det at ganske Israel maa det høre og frygte, og ikke blive ved at gjøre efter denne onde Handel, midt iblandt eder.
  • 5 Mos 33:9-9 : 9 den, som siger til sin Fader og til sin Moder: Jeg saae ham ikke, og han kjendte ikke sine Brødre, og vidste ikke af sine Sønner, thi de have holdt din Tale og skulle bevare din Pagt; 10 de skulle lære Jakob dine Rette, og Israel din Lov; de skulle sætte Røgelse for din Næse, og heelt (Offer) paa dit Alter.
  • 1 Sam 15:18-22 : 18 Og Herren sendte dig paa Veien og sagde: Drag hen, ødelæg de Syndere, de Amalekiter, og strid imod dem, indtil I faae gjort Ende paa dem. 19 Og hvorfor adlød du ikke Herrens Røst? men du ilede til Rov og gjorde det Onde for Herrens Øine. 20 Da sagde Saul til Samuel: Jeg adlød dog Herrens Røst og gik paa den Vei, paa hvilken Herren sendte mig; og jeg førte Agag, de Amalekiters Konge, hid og ødelagde Amalekiterne. 21 Men Folket tog af Rovet smaat Qvæg og stort Qvæg, det Ypperste af det, som var sat i Band, for at offre til Herren din Gud i Gilgal. 22 Men Samuel sagde: Mon Herren har saaledes Behagelighed i Brændoffere og Slagtoffere, som i at man adlyder Herrens Røst? see, at adlyde er bedre end Offer, at give Agt (bedre) end Fedmen af Vædere.
  • Ordsp 21:3 : 3 At gjøre Retfærdighed og Ret er mere udvalgt for Herren end Offer.
  • Joel 2:12-14 : 12 Nu derfor siger Herren ogsaa: Vender om til mig i eders ganske Hjerte, og med Faste og med Graad og med Hylen. 13 Og sønderriver eders Hjerte og ikke eders Klæder, og vender om til Herren eders Gud; thi han er naadig og barmhjertig, langmodig og af stor Miskundhed, og angrer det Onde. 14 Hvo veed? han maatte vende om og angre det, og lade en Velsignelse blive tilovers efter sig (til) Madoffer og Drikoffer for Herren eders Gud.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 11Og Mose bød Folket paa den samme Dag og sagde:

  • 77%

    26da stod Mose i Leirens Port og sagde: Hvo, der hører Herren til, (han komme) til mig; da forsamledes alle Levi Børn til ham.

    27Og han sagde til dem: Saa siger Herren, Israels Gud: Hver binde sit Sværd ved sin Side; gaaer igjennem og kommer tilbage fra (den ene) Port i Leiren til den anden, og ihjelslaaer hver sin Broder, og hver sinVen, og hver sin Næste.

    28Og Levi Børn gjorde, som Mose havde sagt, og der faldt af Folket paa den samme Dag henved tre tusinde Mænd.

  • 30Og det skede om anden Dagen, da sagde Mose til Folket: I, I have syndet en stor Synd; dog nu vil jeg stige op til Herren, om jeg maaskee kan gjøre Forligelse for eders Synd.

  • 25Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 11Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 1Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 1Og denne er den Velsignelse, med hvilken Mose, den Guds Mand, velsignede Israels Børn, førend han døde.

  • 10Og Herren sagde til Mose: Gak til Folket, og du skal hellige dem idag og imorgen; og de skulle toe deres Klæder.

  • 74%

    22Og Herren talede til Mose og sagde:

    23Tal til Aron og til hans Sønner, og siig: Saaledes skulle I velsigne Israels Børn og sige til dem:

  • 74%

    14Og Mose gik ned af Bjerget til Folket og helligede Folket, og de toede deres Klæder.

    15Og han sagde til Folket: Værer rede til tre Dage, og holder eder ikke til Qvinder.

  • 11Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 1Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 14Og Herren talede til Mose i Sinai Ørk og sagde:

  • 48Og Herren talede til Mose paa den samme Dag og sagde:

  • 17Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 28Da bød Mose paa deres Vegne Eleasar, Præsten, og Josva, Nuns Søn, og de Øverste af Israels Børns Stammers Fædre,

  • 1Og det skede paa den ottende Dag, da kaldte Mose ad Aron og hans Sønner, og ad de Ældste af Israel.

  • 16Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 1Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 35Og du skal saaledes gjøre ved Aron og ved hans Sønner, efter alt det, som jeg haver befalet dig; du skal fylde deres Hænder i syv Dage.

  • 1Og Mose lod samle al Israels Børns Menighed, og sagde til dem: Disse ere de Ord, som Herren befoel, at I skulle gjøre:

  • 44Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 1Og Mose og de Ældste af Israel bød Folket og sagde: Hold alt det Bud, som jeg byder eder idag.

  • 12Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 1Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 8Og Mose sagde til Korah: Kjære, hører, Levi Børn!

  • 5Og Mose sagde til Menigheden: Dette er det, som Herren haver befalet at gjøre.

  • 22Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 27Velsignelse, naar I lyde Herrens eders Guds Bud, som jeg byder eder idag;

  • 1Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 17Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 9Og Mose og Præsterne, Leviterne, talede til al Israel og sagde: Agt og hør, Israel, du er paa denne Dag bleven Herrens din Guds Folk.

  • 6Da sagde Mose: Dette Ord, som Herren haver befalet, skulle I gjøre; saa skal Herrens Herlighed sees af eder.

  • 1Og Mose sagde til Israels Børn efter alt dette, som Herren havde befalet Mose.

  • 1Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 25da bød Mose Leviterne, som bare Herrens Pagtes Ark, og sagde:

  • 4Og Mose sagde til al Israels Børns Menighed, sigende: Dette er det Ord, som Herren befoel, sigende:

  • 9Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 33Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 15Og Mose talede til Herren og sagde:

  • 17Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 34Som man haver gjort paa denne Dag, (saaledes) befoel Herren at gjøre, til at gjøre Forligelse for eder.

  • 1Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 20Og Mose sagde til dem: Dersom I ville gjøre denne Gjerning, dersom I ville bevæbne eder til Strid for Herrens Ansigt,

  • 5Og Herren talede til Mose og sagde: