2 Mosebok 7:11
Da kaldte ogsaa Pharao ad de Vise og Troldkarlene, og de gjorde ogsaa, de ægyptiske Koglere, ligesaa med deres Besværgelser.
Da kaldte ogsaa Pharao ad de Vise og Troldkarlene, og de gjorde ogsaa, de ægyptiske Koglere, ligesaa med deres Besværgelser.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
6Og Aron rakte sin Haand ud over Vandene i Ægypten; og der kom Frøer op og skjulte Ægypti Land.
7Og Koglerne gjorde ligesaa med deres Besværgelser, og de lode Frøer komme op over Ægypti Land.
19Og Herren sagde til Mose: Siig til Aron: Tag din Kjep og ræk din Haand ud over Vandet i Ægypten, over deres Strømme, over deres Floder, og over deres Søer, og over alle deres Vandsamlinger, og de skulle vorde Blod; og der skal være Blod i alt Ægypti Land, baade i Træ- og i Steenkarrene.
20Og Mose og Aron gjorde saa, eftersom Herren havde befalet, og han opløftede Kjeppen og slog paa Vandet, som var i Floden, for Pharaos Øine og for hans Tjeneres Øine; og alt Vandet, som var i Floden, forvandledes til Blod.
21Og Fiskene, som vare i Floden, døde, og Floden lugtede ilde, saa at Ægypterne ikke kunde drikke Vandet af Floden; og der blev Blod i alt Ægypti Land.
22Og de egyptiske Koglere gjorde ligesaa med deres Besværgelser; og Pharaos Hjerte forhærdedes, at han hørte dem ikke, som Herren havde sagt.
23Og Pharao vendte sig og kom til sit Huus, og lagde end ikke dette paa sit Hjerte.
6Og Mose og Aron gjorde det; saasom Herren havde befalet dem, saa gjorde de.
7Og Mose var fiirsindstyve Aar gammel, og Aron tre og fiirsindstyve Aar gammel, der de talede til Pharao.
8Og Herren sagde til Mose og til Aron, sigende:
9Naar Pharao taler til eder, sigende: Gjører en underlig Gjerning, da skal du sige til Aron: Tag din Kjep og kast for Pharaos Ansigt; den skal blive til en Slange.
10Da kom Mose og Aron til Pharao, og gjorde saa, eftersom Herren havde befalet; og Aron kastede sin Kjep for Pharao og for hans Tjenere, og den blev til en Slange.
12Og de kastede hver sin Kjep, og de bleve Slanger; men Arons Kjep opslugte deres Kjeppe.
13Og Pharaos Hjerte forhærdedes, at han hørte dem ikke, saasom Herren havde sagt.
10Saa toge de Aske af Ovnen og stode for Pharao, og Mose slog den ud mod Himmelen; og der blev Bylder, som løb ud med Blegner, paa Folket og paa Bæster.
11Og Koglerne kunde ikke staae for Mose, for Bylderne; thi der vare Bylder paa Koglerne og paa alle Ægypter.
17Og de gjorde saa; og Aron udrakte sin Haand med sin Kjep og slog Støvet paa Jorden, og det blev til Luus paa Mennesker og paa Fæet; alt Støvet i Landet blev Luus, i ganske Ægypti Land.
18Og Koglerne gjorde ligesaa med deres Besværgelser, for at lade Luus komme frem, men de kunde ikke; og der vare Luus paa Menneskene og paa Fæet.
19Da sagde Koglerne til Pharao: Det er Guds Finger; men Pharaos Hjerte forhærdedes, at han hørte dem ikke, saasom Herren havde sagt.
8Og det skede om Morgenen, da var hans Aand bekymret, og han sendte hen og lod kalde alle Spaamænd i Ægypten og alle de Vise derudi; og Pharao fortalte dem sin Drøm, men Ingen var, som udtydede Pharao den.
11til alle de Tegn og de underlige Ting, som Herren sendte ham til at gjøre i Ægypti Land, paa Pharao og paa alle hans Tjenere og paa alt hans Land,
11Men de holdt sig til ham, fordi han havde en lang Tid forvildet dem med Trolddomskunster.
15Gak til Pharao aarle, see, han gaaer ud til Vandet, og du skal træde frem mod ham ved Bredden af Floden; og din Kjep, som var forvandlet til en Slange, skal du tage i din Haand.
3Men jeg vil forhærde Pharaos Hjerte og mangfoldiggjøre mine Tegn og mine underlige Gjerninger i Ægypti Land.
4Og Pharao skal ikke høre eder, og jeg vil lægge min Haand paa Ægypterne og udføre mine Hære, mit Folk, Israels Børn, af Ægypti Land ved store Domme.
3Og de Ægypters Aand skal udtømmes inden i dem, og jeg vil opsluge deres Raad; da skulle de adspørge hos Afguderne og hos Troldkarlene og hos Spaaqvinderne og hos Tegnsudlæggerne.
3og hans Tegn og hans Gjerninger, som han gjorde midt i Ægypten, paa Pharao, Kongen i Ægypten, og paa alt hans Land,
9Han sendte Tegn og underlige Ting midt i dig, Ægypten, paa Pharao og paa alle hans Tjenere,
3Og Herren gav Folket Naade for Ægypternes Øine; og Manden Mose var saare mægtig i Ægypti Land for Pharaos Tjeneres Øine og for Folkets Øine.
9Og Herren havde sagt til Mose: Pharao skal ikke høre eder, paa det mine underlige Ting skulle mangfoldiggjøres i Ægypti Land.
10Og Mose og Aron gjorde alle disse underlige Ting for Pharao; men Herren forhærdede Pharaos Hjerte, og han lod ikke Israels Børn fare af sit Land.
8Da sagde Herren til Mose og til Aron: Tager eder eders Næver fulde af Aske af Ovnen, og Mose skal slaae den ud mod Himmelen for Pharaos Øine.
12Hvor ere de (nu), hvor ere, Kjære, dine Vise? lad dem kundgjøre dig, og lad dem kjende, hvad den Herre Zebaoth haver raadslaget over Ægypten.
7Da kom Spaamændene, Stjernetyderne, Chaldæerne og Sandsigerne op, og jeg sagde Drømmen for dem, men de kunde ikke kundgjøre mig Udtydningen derpaa.
2Da sagde Kongen, at de skulde kalde Spaamændene og Stjernetyderne og Troldkarlene og Chaldæerne til at forkynde Kongen hans Drømme; og de kom og stode for Kongens Ansigt.