Esekiel 1:9
Deres Vinger vare sammenføiede, den ene til den anden; de vendte ikke om, naar de gik, de gik hver lige for sig.
Deres Vinger vare sammenføiede, den ene til den anden; de vendte ikke om, naar de gik, de gik hver lige for sig.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
10Og deres Ansigters Lignelse var et Menneskes Ansigt, og en Løves Ansigt paa den høire Side paa de Fire, og en Oxes Ansigt paa den venstre Side paa de Fire, og en Ørns Ansigt var paa de Fire.
11Og deres Ansigter og deres Vinger vare oventil adskilte; paa hver vare tvende, som vare sammenføiede, den ene til den anden, og tvende skjulte deres Kroppe.
12Og de gik hver lige for sig; derhen, hvor Aanden vilde gaae, gik de, de vendte ikke om, naar de gik.
13Og (anlangende) Dyrenes Lignelse, (da) var deres Skikkelse som Ildens gloende Kul, som brænde, som Blus ere af Skikkelse; den samme (Ild) den foer imellem Dyrene, og Ilden skinnede, og der udgik Lyn af Ilden.
14Og Dyrene løb frem og tilbage, som Lynet er af Skikkelse.
15Og jeg saae Dyrene, og see, der var et Hjul paa Jorden hos Dyrene, det var vendt imod fire (Hjørner).
16Hjulenes Skikkelse og deres Arbeide var som Farven af en Turkous, og de fire vare efter een Lignelse; og deres Skikkelser og deres Arbeider vare, saasom der havde været Hjul midt i Hjul.
17Naar de skulde gaae, gik de mod deres fire Sider; de vendte ikke om, naar de gik.
18Og de havde Fælger, og de vare høie, at man maatte frygte for dem; og deres Fælger vare fulde af Øine trindt omkring paa de fire (Hjul).
19Og naar Dyrene gik, gik Hjulene hos dem, og naar Dyrene opløftedes fra Jorden, opløftedes Hjulene.
20Derhen, hvor Aanden vilde gaae, gik de, derhen, hvor Aanden vilde gaae; og Hjulene opløftedes hos dem, thi der var den levende Aand i Hjulene.
21Naar de gik, gik disse, og naar de stode, stode disse; og naar de opløftedes fra Jorden, opløftedes Hjulene hos dem, thi der var den levende Aand i Hjulene.
22Og over Hovederne af Dyrene var en Lignelse af en udstrakt Befæstning, af Farve som Krystal, forfærdelig; den var udbredt ovenover deres Hoveder.
23Og under den udstrakte Befæstning (stode) deres Vinger lige (op), den ene hos den anden; der vare to paa hver, som skjulte deres Kroppe her, og to paa hver, som skjulte deres Kroppe der.
24Og jeg hørte deres Vingers Lyd som Lyd af store Vande, som den Almægtiges Lyd, naar de gik, (og) et Bulders Lyd som Lyd af en Hær; naar de stode, lode de deres Vinger synke.
25Og der var en Lyd over den udstrakte Befæstning, som var over deres Hoved; naar de stode, lode de deres Vinger synke.
26Og over den udstrakte Befæstning, som var over deres Hoved, var en Thrones Lignelse som en Saphirsteens Skikkelse; og over Thronens Lignelse var en Lignelse som et Menneskes Skikkelse, ovenover den.
5Og midt derudaf (saaes) fire Dyrs Lignelse, og denne var deres Skikkelse: de havde et Menneskes Lignelse.
6Og ethvert havde fire Ansigter, og ethvert af dem havde fire Vinger.
7Og (hver) af deres Fødder var en lige Fod; men deres Fødders Saale var som en Kalvs Fodsaale, og de vare skinnende som Farven af poleret Kobber.
8Og der vare Menneskehænder under deres Vinger, paa deres fire Sider, og de havde (alle) fire deres Ansigter og deres Vinger.
8Og der saaes paa Cherubim et Menneskes Haands Skikkelse under deres Vinger.
9Og jeg saae, og see, der vare fire Hjul hos Cherubim, hos (enhver) Cherub et Hjul; og Hjulenes Skikkelse var som en Turkoussteens Farve.
10Og deres Skikkelse var (efter) een Lignelse paa de fire, ligesom det ene Hjul var midt i det (andet) Hjul.
11Naar de gik, gik de mod deres fire Sider, de vendte sig ikke om, naar de gik; men (til) det Sted, hvor det Første vendte sig, der gik de efter, de vendte sig ikke om, naar de gik.
12Og deres ganske Legeme og deres Rygge og deres Hænder og deres Vinger og Hjulene vare fulde af Øine trindt omkring paa de samme fire Hjul.
13Anlangende de Hjul, til dem blev raabt: O Hjul! for mine Øren.
14Og enhver havde fire Ansigter; det første Ansigt var Cherubs Ansigt, og det andet Ansigt var et Menneskes Ansigt, og det tredie en Løves Ansigt, og det fjerde en Ørns Ansigt.
15Og Cherubim opløftede sig; og (det er) det samme Dyr, som jeg saae ved Chebars Flod.
16Og naar Cherubim gik, gik Hjulene hos dem, og naar Cherubim hævede deres Vinger at opløfte sig fra Jorden, vendtes Hjulene heller ikke fra at være hos dem.
17Naar hine stode, stode disse, og naar de opløftede sig, opløftede disse sig med dem; thi der var en levende Aand i dem.
21Enhver havde fire Ansigter, og enhver, fire Vinger, og under deres Vinger var en Lignelse af Menneskehænder.
22Og deres Ansigters Lignelse var som de Ansigters, hvilke jeg saae ved Chebars Flod, deres Skikkelser og de (selv); de gik, hver ligefrem for sig.
9Og de havde Pantsere som Jernpantsere, og deres Vingers Lyd var som Lyd af Vogne, naar mange Heste løbe i Krig.
2Seraphim stode over ham, enhver havde sex Vinger; med to skjulte hver sit Ansigt, og med to skjulte hver sine Fødder, og med to fløi den.
6Og foran Thronen var et Glarhav, ligt Krystal, og i Thronens Midte og omkring Thronen vare fire Dyr, fulde af Øine fortil og bagtil.
7Og det første Dyr var ligt en Løve, og det andet Dyr var ligt en Oxe, og det tredie Dyr havde Ansigt som et Menneske, og det fjerde Dyr var ligt en flyvende Ørn.
8Og de fire Dyr havde, hvert især, sex Vinger; de vare rundt om og indentil fulde af Øine, og de havde ingen Hvile Dag eller Nat, sigende: Hellig, hellig, hellig er Herren, Gud, den Almægtige, den, som var, og som er, og som kommer.
11Og (anlangende) Vingerne paa de Cherubim, deres Længde var tyve Alen, den enes (ene) Vinge var fem Alen og rørte ved Husets Væg, og den anden Vinge (var og) fem Alen og rørte ved den anden Cherubs Vinge.
12(Saa var) og den anden Cherubs (ene) Vinge fem Alen (lang) og rørte ved Husets Væg, og den anden Vinge var fem Alen (lang) og hængte ved den anden Cherubs Vinge.
13Disse de Cherubims Vinger vare udbredte tyve Alen, og de stode paa deres Fødder, og deres Ansigter (vare vendte) til Huset.
19Da hævede Cherubim deres Vinger, og opløftedes fra Jorden for mine Øine, der de udgik, og Hjulene vare tvært over for dem; og de stode i Herrens Huses Østreports Dør, og Israels Guds Herlighed var ovenover dem.
22Da opløftede Cherubim deres Vinger, og Hjulene vare tvært over for dem, og Israels Guds Herlighed var ovenover dem.
13og en Lyd af Dyrenes Vinger, som rørte den ene ved den anden, og en Lyd af Hjulene hos dem, og et stort Bulders Lyd.
27Og han satte de Cherubim midt i Huset indentil, og de Cherubim udbredte Vingerne, saa den enes Vinge rørte ved den (ene) Væg, og den anden Cherubs Vinge rørte ved den anden Væg, men deres Vinger midt i Huset rørte (een) Vinge ved (den anden) Vinge.
9Og Cherubim udbredte (deres) Vinger ovenover, og skjulte over Naadestolen med deres Vinger; og deres Ansigter vare den enes mod den andens, Cherubims Ansigter vare mod Naadestolen.
17noget Dyrs Skikkelse, som er paa Jorden, nogen vinget Fugls Skikkelse, som flyver under Himmelen,
4Det første var som en Løve, og det havde Vinger (som) en Ørn; jeg saae til, indtil at dets Vinger bleve afplukkede af det, og det blev opløftet fra Jorden, og det blev opreist paa Fødderne som et Menneske, og det blev givet et Menneskes Hjerte.
24Og den ene Cherubs Vinge var fem Alen (lang), og den anden Cherubs Vinge var fem Alen (lang); der vare ti Alen fra hans (ene) Vinges Ende og til hans (anden) Vinges Ende.
10Og han bøiede Himmelen og foer ned, og der var Mørkhed under hans Fødder.