Esekiel 17:8

Original Norsk Bibel 1866

Det var plantet paa en god Ager, ved meget Vand, at (det kunde vel) have faaet Grene og baaret Frugt til at blive et herligt Viintræ.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Esek 17:5-6 : 5 Og den tog af Landets Sæd og saaede den i en Sædeager; den tog (og saaede) den ved meget Vand, den satte den varligen. 6 Og den voxede og blev til et (vidt) udskydende Viintræ, lavt af Væxt, eftersom dets Grene vare vendte til den, og Rødderne derpaa vare under den; og det blev til et Viintræ og fik (stærke) Qviste og udskjød (skjønne) Grene.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 90%

    3Og du skal sige: Saa sagde den Herre Herre: Hiin store Ørn med de to store Vinger, lang paa Vingerne, fuld med Fjædre, som havde adskillig Farve (derpaa), kom paa Libanon og tog Toppen af Cederen.

    4Den afbrød det øverste af dens (unge) Qvist, og førte det til Kjøbmandsland, (og) satte det i Kræmmernes Stad.

    5Og den tog af Landets Sæd og saaede den i en Sædeager; den tog (og saaede) den ved meget Vand, den satte den varligen.

    6Og den voxede og blev til et (vidt) udskydende Viintræ, lavt af Væxt, eftersom dets Grene vare vendte til den, og Rødderne derpaa vare under den; og det blev til et Viintræ og fik (stærke) Qviste og udskjød (skjønne) Grene.

    7Og der var en (anden) stor Ørn med store Vinger og mange Fjædre; og see, dette Viintræ bøiede sine Rødder til den og udskjød sine Grene til den, at (den skulde) vande det af sin Plantelses Bede.

  • 84%

    9Siig: Saa sagde den Herre Herre: Skulde det lykkes? skal man ikke oprykke dets Rødder og afslaae dets Frugt? og det skal blive tørt, (ja, det skal) blive tørt med alle sine Væxters afbrudte (Blade), dog ikke ved en stor Arm eller ved meget Folk, at optage det fra sine Rødder.

    10Ja, see, det var (vel) plantet, men mon det skulde lykkes? skulde det ikke vist blive tørt, saasnart Østenveir rører ved det, (ja) blive tørt i de Bede, som det voxer udi?

    11Og Herrens Ord skede til mig, sigende:

  • 83%

    22Saa sagde den Herre Herre: Jeg, jeg vil og tage af det høie Cedertræes Top og sætte det; jeg vil bryde (noget) Spædt øverst af dets unge Qviste, og jeg, jeg vil Plante det paa et høit og opført Bjerg.

    23Paa Israels høie Bjerg vil jeg plante det, og det skal faae Grene og bære Frugt og blive til et herligt Cedertræ, og allehaande Fugle, Allehaande, som haver Vinger, skulle boe under det, de skulle boe under dets Grenes Skygge.

    24Og alle Træer paa Marken skulle fornemme, at jeg, Herren, jeg haver fornedret et høit Træ, ophøiet et lavt Træ, gjort et grønt Træ tørt, og gjort et tørt Træ grønt; jeg, Herren, jeg haver talet det og gjort det.

  • 8Thi han skal være ligesom et Træ, Plantet ved Vand, og som udskyder sine Rødder ved en Bæk, og han skal ikke frygte, naar der kommer Hede, og hans Blad skal være grønt, og han skal ikke sørge, naar et tørt Aar (kommer), og ikke lade af at bære Frugt.

  • 21Men jeg, jeg havde plantet dig til en (ædel) Viinqvist, (som skulde) ganske (være) en trofast Sæd; og hvorledes er du (saa) omvendt for mig til forvendte (Qviste) af et fremmed Viintræ?

  • Jes 5:1-2
    2 vers
    79%

    1Nu vil jeg synge om min Elskelige, min Kjærestes Sang om hans Viingaard: Min Elskelige havde en Viingaard paa en fed Høi.

    2Og han havde gjort Gjærde omkring den, og kastet Stenene af den, og plantet den med (ædle) Viinqviste, byggede og et Taarn midt derudi, og udhuggede ogsaa en Viinperse derudi, og forventede, at den skulde bære (gode) Druer, men den bar vilde Druer.

  • 15Gud Zebaoth! vend dog om; sku af Himmelen og see til, og besøg dette Viintræ,

  • 79%

    8Gud Zebaoth! omvend os, og lad dit Ansigt lyse, saa blive vi frelste.

    9Du førte et Viintræ af Ægypten, du uddrev Hedningerne og plantede det.

    10Du ryddede (Landet) for det og lod dets Rødder rodfæstes, og det opfyldte Landet.

    11Bjergene bleve skjulte med dets Skygge, og dets Grene (vare) som Guds Cedere.

  • 7Saa var han deilig ved sin Storhed, ved sine lange Grene; thi hans Rod var hos meget Vand.

  • 78%

    1Og Herrens Ord skede til mig, sigende:

    2Du Menneskesøn! hvad er Træet paa Viintræet fremfor alt (andet) Træ? (eller) Viinqvisten, som er iblandt Træerne i Skoven?

  • 77%

    10Ligesom du, var din Moder som et Viintræ, plantet ved Vand, som var frugtbart og (fik) Grene formedelst meget Vand.

    11Og derpaa bleve stærke Kjeppe, (som vare gode) til Regenters Spiir, og det voxede høit op iblandt de tykke (Qviste), og der man saae, at det var høit, at det havde mange Grene,

    12da blev det oprykket i Grumhed, kastet til Jorden, og Østenvind tørrede dets Frugter; dets stærke Kjeppe bleve brudte og bleve tørre, Ild fortærede dem.

  • 10Og paa Viintræet vare tre Qviste, og det var som blomstrende, og dets Blomster fremkom, (ja) Druerne derpaa fik modne Bær.

  • 77%

    8Om dets Rod bliver gammel i Jorden, og Stubben deraf døer i Støvet,

    9(saa) grønnes det (dog igjen) af Vandets Lugt og skyder Grene som en Plante.

  • 7Hans unge Qviste skulle udgaae, og hans Priis skal være som Olietræets, og hans Lugt som den af Libanon.

  • 5Thi før Høsten, naar Knopperne ere fuldkomne, og Blomsterne (ere blevne til) sure Druer, som blive modne, da skal man afskjære Rankerne med Seglene, og borttage, (ja) afhugge Qvistene.

  • 75%

    4Vandet gjorde ham stor, og Afgrunden ophøiede ham; den gik med sine Floder trindt omkring hans Plantelse, og udlod sine Vandløb til alle Træer paa Marken.

    5Derfor blev hans Væxt høiere end alle Træerne paa Marken, og der bleve mange (smaae) Grene derpaa, og de (skjønne) Grene derpaa bleve lange for det meget Vand, der han udskjød (sine Qviste).

  • 4Hvad skulde man mere have gjort ved min Viingaard, end jeg haver gjort ved den? hvi forventede jeg, at den skulde bære (gode) Druer, og den bar vilde Druer?

  • 21og hvorpaa vare deilige Grene og megen Frugt, og Føde for Alle derpaa, hvorunder Dyrene paa Marken boede, og i hvis Grene Himmelens Fugle boede,

  • 7Thi den Herre Zebaoths Viingaard er Israels Huus, og Judæ Mænd ere hans Lysters Plantelse; og han forventede Ret, og see, (da er der) Plagen, (og) Retfærdighed, og see, (da er der) Skrig.

  • 5Du skal endnu plante Viingaarde paa Samarias Bjerge; de, som plante, skulle plante (dem) og gjøre (dem) almindelige.

  • 8Men I, Israels Bjerge! skulle give eders Grene (igjen) og bære eders Frugt for mit Folk Israel; thi de nærme sig at komme.

  • 6Ligesom Bække ere de udbredte, som Haverne ved en Flod, som Aloetræer, dem Herren har plantet, som Cedrene ved Vandet.

  • 16Herren kaldte dit Navn et grønt Olietræ med Frugt af (deilig) Skikkelse; (men nu) haver han antændt en Ild om det med et stort Bulders Røst, og de sønderbryde dets Grene.

  • 37Og de saaede Agre og plantedeViingaarde, og de fik Frugt (af deres) Indkomme.

  • 12Grenene derpaa vare deilige, og (der var) megen Frugt paa, og der var Føde for Alle derpaa; derunder var Skygge for Dyrene paa Marken, og i Grenene derpaa boede Himmelens Fugle, og alt Kjød fødtes deraf.

  • 13Og Viinstokken sagde til dem: Skulde jeg forlade min Most, som glæder Guder og Mennesker, og gaae hen at svæve over Træerne?

  • 7Det gjør mit Viintræ aldeles øde, og piller Barken af mit Figentræ; det gjør det aldeles bart, og man bortkaster (det, at) dets Qviste blive hvide.

  • 31Thi det Undkomne af Judæ Huus, som er overblevet, skal ydermere faae Rødder under sig og bære Frugt over sig.

  • 6I de tilkommende (Dage) skal Jakob faae Rødder, Israel skal blomstre og faae Knopper, og de skulle fylde Jorderige med Grøde.

  • 11Paa den Dag, du planter, skal du komme (din Plantelse) til at groe, og om Morgenen skal du komme din Sæd til at grønnes; (men det skal aleneste være) en Høstdynge paa Svagheds og den ulægelige Smertes Dag.

  • 9Jeg gjorde ham deilig med sine mange Grene, og alle Edens Træer, som vare i den Guds Have, bare Avind imod ham.

  • 16Han er saftig, førend Solen (gaaer op), og hans (unge Qvist) voxer op i hans Have.

  • 15Og jeg vil plante dem i deres Land, og de skulle ikke ydermere oprykkes af deres Land, som jeg haver givet dem, sagde Herren din Gud.