Esekiel 2:7
Og du skal tale mine Ord til dem, hvad enten de lyde eller lade være; thi de ere (heel) gjenstridige.
Og du skal tale mine Ord til dem, hvad enten de lyde eller lade være; thi de ere (heel) gjenstridige.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
25 Og du Menneskesøn! see, de skulle lægge Reb paa dig og binde dig med dem, og du skal ikke gaae ud midt iblandt dem.
26 Og jeg vil lade din Tunge hænge ved din Gane, at du skal være stum og ikke (mere) være dem en Mand, som straffer; thi de ere et gjenstridigt Huus.
27 Men naar jeg taler til dig, vil jeg aabne din Mund, og du skal sige til dem: Saa sagde den Herre Herre: Hvo, der vil høre, han høre! og hvo, der vil lade være, han lade være! thi de ere et gjenstridigt Huus.
3 Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! jeg sender dig til Israels Børn, til de affaldne Folk, som ere affaldne fra mig; de og deres Fædre, de have gjort Overtrædelse imod mig indtil denne selvsamme Dag.
4 Og de ere Børn, haarde af Ansigt og stive i Hjerte; til dem sender jeg dig, og du skal sige til dem: Saa sagde den Herre Herre:
5 Hvad enten de lyde eller lade være, — thi de ere et gjenstridigt Huus — skulle de dog vide, at der haver været en Prophet midt iblandt dem.
6 Og du Menneskesøn! du skal ikke frygte for dem, og ei frygte for deres Ord; thi (de ere vel) gjenstridige og Torne hos dig, og du boer hos Skorpioner; (men) du skal ikke frygte for deres Ord og ei forskrækkes for deres Ansigt, endskjøndt de ere et gjenstridigt Huus.
8 Men du Menneskesøn! hør, hvad jeg siger til dig: Du skal ikke være gjenstridig som det gjenstridige Huus; oplad din Mund og æd det, som jeg giver dig.
1 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
2 Du Menneskesøn! du boer midt iblandt det gjenstridige Huus, som have Øine at see med og see ikke, have Øren at høre med og høre ikke; thi de ere et gjenstridigt Huus.
3 Derfor, du Menneskesøn! gjør dig Flyttetøi, og flyt om Dagen derfra for deres Øine; og du skal flytte fra dit Sted til et andet Sted for deres Øine, om de maaskee vilde see det, enddog de ere et gjenstridigt Huus.
9 Jeg haver gjort din Pande som en Demant, haardere end en Klippe; du skal ikke frygte for dem og ei forskrækkes for deres Ansigt, endskjøndt de ere et gjenstridigt Huus.
10 Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! alle mine Ord, som jeg taler til dig, (dem) annam i dit Hjerte, og hør (dem) med dine Øren.
11 Og gak, kom til de Bortførte, til dit Folks Børn, og du skal tale til dem og sige til dem: Saa sagde den Herre Herre, hvad enten de lyde (dig) eller lade være.
27 Og du skal tale til dem alle disse Ord, og de skulle ikke høre dig, og du skal kalde ad dem, men de skulle ikke svare dig.
28 Og du skal sige til dem: Dette er et Folk, som ikke hører paa Herrens deres Guds Røst, og ei annammer Tugt; Sandheden er omkommen og udryddet af deres Mund.
4 Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! gak, kom hen til Israels Huus, og du skal tale mine Ord til dem.
5 Thi du er ikke sendt til et Folk, som taler fremmed og haver et svart Tungemaal, (men) til Israels Huus;
6 (ja) ikke til store Folk, som tale fremmed og have et svart Tungemaal, hvis Ord du ikke kan forstaae; mon de ikke skulde høre dig, (naar) jeg vilde sende dig til dem?
7 Men Israels Huus skal ikke ville høre dig, thi de ville ikke høre mig; thi det ganske Israels Huus, de ere stive i Pande og haarde i Hjerte.
9 Du Menneskesøn! mon ikke de af Israels Huus, det gjenstridige Huus, have sagt til dig: Hvad gjør du?
7 Og du Menneskesøn! jeg haver sat dig til en Vægter over Israels Huus, at, naar du hører Ord af min Mund, du skal advare dem paa mine Vegne.
20 Men dersom I vægre eder og ere gjenstridige, da skulle I fortæres af Sværd, thi Herrens Mund haver talet det.
17 Du Menneskesøn! jeg haver sat dig til en Vægter over Israels Huus, og du skal høre Ord af min Mund, og paaminde dem paa mine Vegne.
7 Men hør dog dette Ord, som jeg taler for dine Øren og for alt Folkets Øren:
17 Og du, du skal binde om dine Lænder og gjøre dig rede, og sige til dem alt det, jeg vil befale dig; vær ikke forskrækket for dem, at jeg ikke skal forskrække dig for dem.
9 Thi det er et gjenstridigt Folk, løgnagtige Børn, Børn, som ikke ville høre Herrens Lov,
4 Og du skal sige til dem: Saa sagde Herren: Dersom I ikke høre mig, saa I vandre i min Lov, som jeg gav for eders Ansigt,
25 Thi jeg, Herren, jeg vil tale det Ord, som jeg vil tale, og det skal skee, det skal ei forhales længere; thi i eders Dage, du gjenstridige Huus! vil jeg tale et Ord og gjøre det, siger den Herre Herre.
10 For hvem skal jeg tale og vidne, at de (dog) vilde høre? see, deres Øren have Forhud, og de kunne ikke give Agt (derpaa); see, Herrens Ord var dem til en Spot, de havde ikke Lyst til det.
2 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
30 Og du Menneskesøn! dit Folks Børn tale om dig ved Væggene og i Dørene paa Husene, og den Ene taler til den Anden, (ja) hver til sin Broder, sigende: Kjære, kommer og hører, hvad det er for et Ord, som udgaaer fra Herren.
31 Og de skulle komme til dig, som Folket (pleier at) komme, og de, mit Folk, skulle sidde for dit Ansigt og høre dine Ord og ikke gjøre efter dem; thi de fremføre kjærlige (Ord) med deres Mund, men deres Hjerte vandrer efter deres Gjerrighed.
32 Og see, du er dem som hendes Kjærlighedssang, der haver en deilig Røst, og som kan vel lege; derfor skulle de høre dine Ord, men dog ikke gjøre efter dem.
3 Og du skal sige til dem: Saa sagde Herren, Israels Gud: Forbandet være den Mand, som ikke adlyder denne Pagtes Ord,
4 Derfor spaa imod dem, spaa, du Menneskesøn!
7 Men Herren sagde til mig: Siig ikke: Jeg er ung; thi du skal gaae til alt det, som jeg sender dig til, og alt det, som jeg befaler dig, skal du tale.
6 Og du skal sige til det gjenstridige (Folk), til Israels Huus: Saa sagde den Herre Herre: Israels Huus! I gjøre (for) meget (deraf) med alle eders Vederstyggeligheder,
21 Jeg talede til dig i din (store) Rolighed, (men) du sagde: Jeg vil ikke høre (det); denne haver været din Vei fra din Ungdom af, at du ikke haver hørt min Røst.
8 Men de adløde ikke, og bøiede ikke heller deres Øre, men gik, hver i deres onde Hjertes Stivhed; og jeg lod komme over dem alle denne Pagtes Ord, som jeg havde befalet at gjøre, og de gjorde (dog) ikke.
11 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
17 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
16 Og nu, hør Herrens Ord: Du siger: Du skal ikke spaae imod Israel, og ikke (lade Ord) dryppe imod Isaks Huus.
15 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
23 Men dette Folk haver et modvilligt og gjenstridigt Hjerte, de ere afvegne og gik bort.
23 Og dersom I ved disse Ting ikke ville lade eder tugte af mig, men I ville vandre imod mig modvilligen,
1 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
2 Og de, som ere afvegne, fordybe sig til at slagte; men jeg er den, som tugter dem allesammen.
23 Men de hørte ikke og bøiede ikke deres Øre, men forhærdede deres Nakke, (at de vilde) ikke høre og ei annamme Tugt.
14 Derfor, saa sagde Herren, den Zebaoths Gud: Efterdi I sige dette Ord, see, da gjør jeg mine Ord i din Mund til Ild, og dette Folk til Træer, og den skal fortære dem.