Esekiel 33:30
Og du Menneskesøn! dit Folks Børn tale om dig ved Væggene og i Dørene paa Husene, og den Ene taler til den Anden, (ja) hver til sin Broder, sigende: Kjære, kommer og hører, hvad det er for et Ord, som udgaaer fra Herren.
Og du Menneskesøn! dit Folks Børn tale om dig ved Væggene og i Dørene paa Husene, og den Ene taler til den Anden, (ja) hver til sin Broder, sigende: Kjære, kommer og hører, hvad det er for et Ord, som udgaaer fra Herren.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
31Og de skulle komme til dig, som Folket (pleier at) komme, og de, mit Folk, skulle sidde for dit Ansigt og høre dine Ord og ikke gjøre efter dem; thi de fremføre kjærlige (Ord) med deres Mund, men deres Hjerte vandrer efter deres Gjerrighed.
32Og see, du er dem som hendes Kjærlighedssang, der haver en deilig Røst, og som kan vel lege; derfor skulle de høre dine Ord, men dog ikke gjøre efter dem.
1Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
2Du Menneskesøn! tal til dit Folks Børn, og du skal sige til dem: Om jeg skulde føre Sværd over et Land, og Folk i Landet toge en Mand iblandt sig og gjorde ham til deres Vægter,
7Og du Menneskesøn! jeg haver sat dig til en Vægter over Israels Huus, at, naar du hører Ord af min Mund, du skal advare dem paa mine Vegne.
10Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! alle mine Ord, som jeg taler til dig, (dem) annam i dit Hjerte, og hør (dem) med dine Øren.
11Og gak, kom til de Bortførte, til dit Folks Børn, og du skal tale til dem og sige til dem: Saa sagde den Herre Herre, hvad enten de lyde (dig) eller lade være.
1Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
23Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
1Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
2Du Menneskesøn! du boer midt iblandt det gjenstridige Huus, som have Øine at see med og see ikke, have Øren at høre med og høre ikke; thi de ere et gjenstridigt Huus.
3Derfor, du Menneskesøn! gjør dig Flyttetøi, og flyt om Dagen derfra for deres Øine; og du skal flytte fra dit Sted til et andet Sted for deres Øine, om de maaskee vilde see det, enddog de ere et gjenstridigt Huus.
16Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
9Du Menneskesøn! mon ikke de af Israels Huus, det gjenstridige Huus, have sagt til dig: Hvad gjør du?
20Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
2Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
14Da skede Herrens Ord til mig, og han sagde:
15Du Menneskesøn! dine Brødre, dine Brødre, dine næste Slægtninger, og alt Israels Huus, (ja) det altsammen, ere de, til hvilke de, som boe i Jerusalem, sagde: Farer langt bort fra Herren! os er dette Land givet til Eiendom.
1Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
4Derfor spaa imod dem, spaa, du Menneskesøn!
35Saa skulle I sige, hver til sin Næste, og hver til sin Broder: Hvad svarede Herren, og hvad talede Herren?
15Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
17Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
6Og jeg hørte En tale til mig af Huset, og der var en Mand, som stod hos mig.
10fordi, ja fordi de forførte mit Folk, sigende: Fred! og (der var) ikke Fred; og denne bygger en Væg, og see, de stryge den an med løs (Kalk).
17Du Menneskesøn! jeg haver sat dig til en Vægter over Israels Huus, og du skal høre Ord af min Mund, og paaminde dem paa mine Vegne.
1Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
1Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
2Du Menneskesøn! spaa imod Israels Propheter, som spaae; og du skal sige til dem, som spaae af deres (eget) Hjerte: Hører Herrens Ord.
4Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! gak, kom hen til Israels Huus, og du skal tale mine Ord til dem.
1Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
17Og du Menneskesøn! sæt dit Ansigt imod dit Folks Døttre, som spaae af deres eget Hjerte, og spaae imod dem.
1Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
1Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
1Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
13Og I have gjort eder store imod mig med eders Mund, og forøget eders Ord imod mig; jeg, jeg haver hørt det.
11Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
1Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
7Men hør dog dette Ord, som jeg taler for dine Øren og for alt Folkets Øren:
1Og du Menneskesøn! spaa imod Israels Bjerge, og du skal sige: I Israels Bjerge! hører Herrens Ord:
45Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
21Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
27Derfor tal, du Menneskesøn! til Israels Huus, og du skal sige til dem: Saa sagde den Herre Herre: Eders Fædre have endnu hermed forhaanet mig, idet de have forgrebet sig saare imod mig.
26Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
27Du Menneskesøn! see, Israels Huus siger: Det Syn, som denne seer, skal skee efter mange Aar, og han, han spaaer om Tider, (som ere) langt borte.
27Men naar jeg taler til dig, vil jeg aabne din Mund, og du skal sige til dem: Saa sagde den Herre Herre: Hvo, der vil høre, han høre! og hvo, der vil lade være, han lade være! thi de ere et gjenstridigt Huus.
19Saa sagde Herren til mig: Gak, og staa i Folkets Børns Port, igjennem hvilken Judæ Konger komme ind, og igjennem hvilken de gaae ud, og i alle Jerusalems Porte.
17Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
18Og naar dit Folks Børn sige til dig, sigende: Vil du ikke give os tilkjende, hvad du (mener) med disse Ting?
23Og Herrens Ord skede til mig, sigende: