Esekiel 3:10
Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! alle mine Ord, som jeg taler til dig, (dem) annam i dit Hjerte, og hør (dem) med dine Øren.
Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! alle mine Ord, som jeg taler til dig, (dem) annam i dit Hjerte, og hør (dem) med dine Øren.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
11Og gak, kom til de Bortførte, til dit Folks Børn, og du skal tale til dem og sige til dem: Saa sagde den Herre Herre, hvad enten de lyde (dig) eller lade være.
3Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! du skal bespise din Bug og fylde dine Indvolde med denne Rolle, som jeg giver dig; og jeg aad, og den var sød i min Mund som Honning.
4Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! gak, kom hen til Israels Huus, og du skal tale mine Ord til dem.
4Og Manden sagde til mig: Du Menneskesøn! see til med dine Øine, og hør med dine Øren, og sæt dit Hjerte til alt det, som jeg vil lade dig see, thi du er derfor hidført, for at (jeg vil) lade dig see det; forkynd Israels Huus alt det, du seer.
7Og du skal tale mine Ord til dem, hvad enten de lyde eller lade være; thi de ere (heel) gjenstridige.
8Men du Menneskesøn! hør, hvad jeg siger til dig: Du skal ikke være gjenstridig som det gjenstridige Huus; oplad din Mund og æd det, som jeg giver dig.
27Men naar jeg taler til dig, vil jeg aabne din Mund, og du skal sige til dem: Saa sagde den Herre Herre: Hvo, der vil høre, han høre! og hvo, der vil lade være, han lade være! thi de ere et gjenstridigt Huus.
16Og det skede, der syv Dage vare til ende, da skede Herrens Ord til mig, sigende:
17Du Menneskesøn! jeg haver sat dig til en Vægter over Israels Huus, og du skal høre Ord af min Mund, og paaminde dem paa mine Vegne.
23Vender Ørene (hid) og hører min Røst, mærker og hører min Tale.
9Jeg haver gjort din Pande som en Demant, haardere end en Klippe; du skal ikke frygte for dem og ei forskrækkes for deres Ansigt, endskjøndt de ere et gjenstridigt Huus.
1Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
2Du Menneskesøn! du boer midt iblandt det gjenstridige Huus, som have Øine at see med og see ikke, have Øren at høre med og høre ikke; thi de ere et gjenstridigt Huus.
1Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! staa paa dine Fødder, og jeg vil tale med dig.
2Og der kom en Aand i mig, der han talede til mig, og den stillede mig paa mine Fødder; og jeg hørte ham, der talede til mig.
3Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! jeg sender dig til Israels Børn, til de affaldne Folk, som ere affaldne fra mig; de og deres Fædre, de have gjort Overtrædelse imod mig indtil denne selvsamme Dag.
7Og du Menneskesøn! jeg haver sat dig til en Vægter over Israels Huus, at, naar du hører Ord af min Mund, du skal advare dem paa mine Vegne.
5Og Herren sagde til mig: Du Menneskesøn! sæt dit Hjerte (hertil), og see med dine Øine, og hør med dine Øren alt det, som jeg taler med dig om alle Herrens Huses Skikke og om alle dets Love, og sæt dit Hjerte (til at agte) paa Indgangen i Huset (tillige) med alle Helligdommens Udgange.
20Min Søn! giv Agt paa mine Ord, bøi dit Øre til mine Taler.
17Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
2Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
1Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! æd det, som du finder; æd denne Rolle, og gak, tal til Israels Huus.
17Hører flittig min Tale og det, jeg kundgjør for eders Øren.
30Og du Menneskesøn! dit Folks Børn tale om dig ved Væggene og i Dørene paa Husene, og den Ene taler til den Anden, (ja) hver til sin Broder, sigende: Kjære, kommer og hører, hvad det er for et Ord, som udgaaer fra Herren.
31Og de skulle komme til dig, som Folket (pleier at) komme, og de, mit Folk, skulle sidde for dit Ansigt og høre dine Ord og ikke gjøre efter dem; thi de fremføre kjærlige (Ord) med deres Mund, men deres Hjerte vandrer efter deres Gjerrighed.
1Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
1Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
1Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
11Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
23Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
4Derfor spaa imod dem, spaa, du Menneskesøn!
5Og Herrens Aand faldt paa mig og sagde til mig: Siig: Saa sagde Herren: Saa sagde I af Israels Huus, og eders Aands opstigende (Tanker) kjender jeg.
1Israels Huus! hører det Ord, som Herren taler om eder.
1Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
1Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
8Visseligen, du sagde for mine Øren, og jeg maatte høre en (saadan) Tales Røst:
1Og Job, hør dog nu min Tale, og vend (dine) Øren til alle mine Ord.
7Men Israels Huus skal ikke ville høre dig, thi de ville ikke høre mig; thi det ganske Israels Huus, de ere stive i Pande og haarde i Hjerte.
7Men hør dog dette Ord, som jeg taler for dine Øren og for alt Folkets Øren:
15Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
1Min Søn! dersom du vil antage mine Taler og gjemme mine Bud hos dig,
26(mon ikke) paa den samme Dag skal komme den til dig, som er undkommen, at lade det høres for (dine) Øren?
1Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
17Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
16Dersom du da haver Forstand, saa hør dette, vend (dine) Øren til min Tales Røst.
45Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
23Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
3Og deres Øine, som see, skulle ikke see hen (til Andre), og deres Øren, som høre, skulle mærke.
1Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
22Kjære, tag Loven af hans Mund, og læg hans Taler i dit Hjerte.