Ordspråkene 2:1
Min Søn! dersom du vil antage mine Taler og gjemme mine Bud hos dig,
Min Søn! dersom du vil antage mine Taler og gjemme mine Bud hos dig,
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1Min Søn! bevar mine Taler, og gjem mine Bud hos dig.
2Hold mine Bud, saa skal du leve, og min Lov som din Øiesteen.
2at lade dit Øre give Agt paa Viisdommen, (saa) du bøier dit Hjerte til Forstand,
3ja, dersom du raaber efter Forstand, udgiver din Røst om Forstand,
4dersom du søger efter den som efter Sølvet, og randsager efter den som efter skjulte Liggendefæ,
1Min Søn! giv Agt paa min Viisdom, bøi dit Øre til min Forstand,
2at (du maa) forvare (kloge) Anslag, og at dine Læber kunne bevare Kundskab.
20Min Søn! giv Agt paa mine Ord, bøi dit Øre til mine Taler.
21Lad dem ikke vige fra dine Øine, bevar dem midt i dit Hjerte.
1Min Søn! glem ikke min Lov, men lad dit Hjerte bevare mine Bud.
2Thi et langt Liv og (mange) Aar at leve (udi) og Fred skulle de formere dig.
10Hør, min Søn! og antag mine Taler, saa skulle dit Livs Aar blive mange.
8Min Søn! hør din Faders Tugt, og forlad ikke din Moders Lov.
9Thi de ere en Naades Smykke paa dit Hoved og Kjæder om din Hals.
10Min Søn! naar Syndere lokke dig, da samtyk ikke.
1Sønner! hører en Faders Tugt, og giver Agt for at kjende Forstand.
2Thi jeg haver givet eder en god Lærdom; forlader ikke min Lov.
22Kjære, tag Loven af hans Mund, og læg hans Taler i dit Hjerte.
2til at kjende Viisdom og Underviisning, til at forstaae forstandige Ord,
3til at antage Klogskabs Tugt, Retfærdighed og Dom og Oprigtigheder,
20Min Søn! bevar din Faders Bud, og forlad ikke din Moders Lov.
21Bind dem stedse paa dit Hjerte, bind dem (tæt) om din Hals.
32Og nu, Børn! hører mig, thi salige ere de, som holde mine Veie.
33Hører Tugt og bliver vise, og lader den ikke fare.
26Min Søn! giv mig dit Hjerte, og lad dine Øine bevare mine Veie.
17Bøi dit Øre og hør de Vises Ord, og sæt dit Hjerte til min Kundskab.
18Thi (det skal være) lifligt, dersom du bevarer dem i din Bug, de skulle stadfæstes tilsammen paa dine Læber.
4Og han lærte mig og sagde til mig: Lad dit Hjerte holde ved mit Ord, bevar mine Bud, saa skal du leve.
5Kjøb Viisdom, kjøb Forstand, glem ikke og vig ikke fra min Munds Tale.
12Lad dit Hjerte komme til Tugt, og dine Øren til Kundskabs Taler.
24Saa hører mig nu, I Børn! og agter paa min Munds Taler.
19Hør du, min Søn! og bliv viis, og lad dit Hjerte gaae (ret) frem paa Veien.
7Saa hører mig nu, I Børn! og viger ikke fra min Munds Tale:
15Min Søn! dersom dit Hjerte er viist, skal mit Hjerte glæde sig, ja jeg (selv),
21Min Søn! lad dem ikke vige fra dine Øine, bevar det bestandige (Gode) og (kloge) Anslag.
16Dersom du da haver Forstand, saa hør dette, vend (dine) Øren til min Tales Røst.
8Saa adlyd nu min Røst, min Søn! eftersom jeg befaler dig.
10Naar Viisdom kommer i dit Hjerte, og Kundskab er liflig for din Sjæl,
11da skulle (kloge) Anslag bevare dig, (ja) Forstand bevogte dig,
5hvo, som er viis, høre til og forbedre sig i Lærdom, og hvo, som er forstandig, bekomme (gode) Raad —
6til at forstaae Ordsprog og Udlæggelse, de Vises Ord og deres mørke Taler.
11Jeg gjemte dit Ord i mit Hjerte, paa det jeg ikke skal synde imod dig.
15min Søn! vandre ikke paa den Vei med dem, hold din Fod tilbage fra deres Sti.
10Antager min Tugt og ikke Sølv, og Kundskab fremfor udvalgt opgravet (Guld).
1Asaphs (Psalme), som giver Underviisning. Mit Folk! vend dine Øren til min Lov, bøier eders Øren til min Munds Tale.
10Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! alle mine Ord, som jeg taler til dig, (dem) annam i dit Hjerte, og hør (dem) med dine Øren.
11Vær viis, min Søn! og glæd mit Hjerte, paa det jeg kan svare den et Ord, som forhaaner mig.
6Oplær den Unge efter hans Veis Beskaffenhed; ogsaa naar han bliver gammel, skal han ikke vige derfra.
27Lad af, min Søn! at høre Tugt til at forvildes fra forstandig Tale.