Ordspråkene 5:7
Saa hører mig nu, I Børn! og viger ikke fra min Munds Tale:
Saa hører mig nu, I Børn! og viger ikke fra min Munds Tale:
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
24 Saa hører mig nu, I Børn! og agter paa min Munds Taler.
25 Lad dit Hjerte ikke vige til hendes Veie, lad dig ikke forvildes paa hendes Stier;
32 Og nu, Børn! hører mig, thi salige ere de, som holde mine Veie.
33 Hører Tugt og bliver vise, og lader den ikke fare.
8 Lad din Vei være langt fra hende, og kom ikke nær til hendes Huses Dør,
1 Min Søn! bevar mine Taler, og gjem mine Bud hos dig.
20 Min Søn! giv Agt paa mine Ord, bøi dit Øre til mine Taler.
21 Lad dem ikke vige fra dine Øine, bevar dem midt i dit Hjerte.
1 Min Søn! giv Agt paa min Viisdom, bøi dit Øre til min Forstand,
2 at (du maa) forvare (kloge) Anslag, og at dine Læber kunne bevare Kundskab.
8 Min Søn! hør din Faders Tugt, og forlad ikke din Moders Lov.
1 Sønner! hører en Faders Tugt, og giver Agt for at kjende Forstand.
2 Thi jeg haver givet eder en god Lærdom; forlader ikke min Lov.
4 Og han lærte mig og sagde til mig: Lad dit Hjerte holde ved mit Ord, bevar mine Bud, saa skal du leve.
5 Kjøb Viisdom, kjøb Forstand, glem ikke og vig ikke fra min Munds Tale.
6 Forlad den ikke, saa skal den bevare dig; elsk den, saa skal den bevogte dig.
27 Lad af, min Søn! at høre Tugt til at forvildes fra forstandig Tale.
15 min Søn! vandre ikke paa den Vei med dem, hold din Fod tilbage fra deres Sti.
6 Paa det du ikke skal overveie Livets Sti, (da) ere hendes Veie ustadige, at du ikke kan kjende (dem).
4 Siig til Viisdom: Du er min Søster, og Forstand skal du kalde en Kynding,
5 at den (maa) bevare dig fra en fremmed Qvinde, fra en ubekjendt, som gjør sine Ord glatte.
10 Hør, min Søn! og antag mine Taler, saa skulle dit Livs Aar blive mange.
21 Min Søn! lad dem ikke vige fra dine Øine, bevar det bestandige (Gode) og (kloge) Anslag.
26 Min Søn! giv mig dit Hjerte, og lad dine Øine bevare mine Veie.
20 Min Søn! bevar din Faders Bud, og forlad ikke din Moders Lov.
8 Saa adlyd nu min Røst, min Søn! eftersom jeg befaler dig.
1 Min Søn! dersom du vil antage mine Taler og gjemme mine Bud hos dig,
2 at lade dit Øre give Agt paa Viisdommen, (saa) du bøier dit Hjerte til Forstand,
1 Min Søn! glem ikke min Lov, men lad dit Hjerte bevare mine Bud.
19 Hør du, min Søn! og bliv viis, og lad dit Hjerte gaae (ret) frem paa Veien.
6 Oplær den Unge efter hans Veis Beskaffenhed; ogsaa naar han bliver gammel, skal han ikke vige derfra.
16 Dersom du da haver Forstand, saa hør dette, vend (dine) Øren til min Tales Røst.
11 De unge Løver blive nødtørftige og hungrige, men de, som søge Herren, skulle ikke have Mangel paa noget (Slags) Godt.
10 Min Søn! naar Syndere lokke dig, da samtyk ikke.
15 Lad den fare, gak ikke frem paa den, vig fra den og gak forbi.
20 Thi, min Søn! hvorfor vil du vandre omkring med en Fremmed, og omfavne en Ubekjendts Barm?
24 at bevare dig fra en ond Qvinde, fra en fremmed Tunges Glathed.
17 Hører flittig min Tale og det, jeg kundgjør for eders Øren.
23 Vender Ørene (hid) og hører min Røst, mærker og hører min Tale.
6 Kjære, hører min Beviisning, og mærker paa det, som jeg trætter om med mine Læber.
24 Vend fra dig Munds Vanartighed, og lad Læbers Arrighed være langt fra dig.
12 Lad dit Hjerte komme til Tugt, og dine Øren til Kundskabs Taler.
15 Dersom jeg sagde: Jeg vil fortælle Saadant, see, da havde jeg fordømt dine Børns Slægt.
16 at frie dig fra en fremmed Qvinde, fra en ubekjendt, som gjør sine Ord glatte.
17 Bøi dit Øre og hør de Vises Ord, og sæt dit Hjerte til min Kundskab.
10 Kongers Døttre ere iblandt dine ypperlige (Qvinder); Dronningen staaer ved din høire Haand i (kosteligt) Guld af Ophir.
1 Asaphs (Psalme), som giver Underviisning. Mit Folk! vend dine Øren til min Lov, bøier eders Øren til min Munds Tale.
6 Hører, thi jeg vil tale fyrstelige Ting, og aabne mine Læber til Oprigtigheder.
22 Adlyd din Fader, som avlede dig, og foragt ikke din Moder, naar hun bliver gammel.