Ordspråkene 5:6
Paa det du ikke skal overveie Livets Sti, (da) ere hendes Veie ustadige, at du ikke kan kjende (dem).
Paa det du ikke skal overveie Livets Sti, (da) ere hendes Veie ustadige, at du ikke kan kjende (dem).
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
3 Thi den fremmede (Qvindes) Læber dryppe (som) Honningkage, og hendes Gane er glattere end Olie.
4 Men det Sidste af hende er beskt som Malurten, hvast som et tveegget Sværd.
5 Hendes Fødder gaae ned til Døden, hendes Gange Holde fast ved Helvede.
25 Lad dit Hjerte ikke vige til hendes Veie, lad dig ikke forvildes paa hendes Stier;
26 thi hun haver fældet mange Saarede, og alle de af hende Ihjelslagne, ere mange.
27 Hendes Huus er Veie til Helvede, som fare ned til Dødens (inderste) Kammere.
15 hvis Stier ere forvendte, og de ere afvegne i deres Veie;
16 at frie dig fra en fremmed Qvinde, fra en ubekjendt, som gjør sine Ord glatte.
17 som forlader sin Ungdoms Leder, og som haver glemt sin Guds Pagt;
18 thi hendes Huus bøier sig til Døden, og hendes Veie til Dødninger;
19 alle de, som gaae ind til hende, skulle ikke komme tilbage og ikke naae til Livsens Stier;
20 paa det du kan vandre paa de Godes Vei og bevare de Retfærdiges Stier.
7 Saa hører mig nu, I Børn! og viger ikke fra min Munds Tale:
8 Lad din Vei være langt fra hende, og kom ikke nær til hendes Huses Dør,
9 at du ikke maaskee skal give Andre din Ære, og en Grum dine Aar;
26 Overvei din Fods Sti, og alle dine Veie skulle befæstes.
17 Dens Veie ere liflige Veie, og alle dens Stier ere Fred.
15 min Søn! vandre ikke paa den Vei med dem, hold din Fod tilbage fra deres Sti.
20 Thi, min Søn! hvorfor vil du vandre omkring med en Fremmed, og omfavne en Ubekjendts Barm?
21 Thi en Mands Veie ere for Herrens Øine, og han veier alle hans Gange.
24 at bevare dig fra en ond Qvinde, fra en fremmed Tunges Glathed.
25 Begjær ikke hendes Deilighed i dit Hjerte, og lad hende ikke betage dig med sine Øienlaage.
26 Thi for en Horqvindes Skyld (nødes En til at tigge) om et Stykke Brød, og en (anden) Mands Hustru jager den dyrebare Sjæl.
12 (at) naar du gaaer, din Gang ikke skal blive snever, og naar du løber, du ikke skal støde dig.
13 Tag fat paa Tugt, lad (den) ikke fare, bevar den, thi den er dit Liv.
14 Kom ikke paa de Ugudeliges Sti, og gak ikke frem paa de Ondes Vei.
15 Lad den fare, gak ikke frem paa den, vig fra den og gak forbi.
11 Hun larmer og er gjenstridig, hendes Fødder kunne ikke blive i hendes Huus.
12 Stundom er hun ude, stundom paa Gaderne, og lurer ved alle Hjørner.
6 Forlad den ikke, saa skal den bevare dig; elsk den, saa skal den bevogte dig.
19 De Ugudeliges Vei er som Mørkheden (selv), de vide ikke, hvorpaa de støde an.
24 Livsens Vei er for den Kloge oventil, paa det han skal undvige Helvede nedentil.
5 at den (maa) bevare dig fra en fremmed Qvinde, fra en ubekjendt, som gjør sine Ord glatte.
20 at du kunde tage (og føre) det til sit Landemærke, og at du kunde forstaae dig paa dets Huses Stier.
5 Torne (og) Snarer ere paa den Forvendtes Vei, (men) den, som bevarer sin Sjæl, skal vige langt fra den.
2 Ovenpaa de høie (Stæder) ved Veien, i Huset, ved Stierne staaer den.
26 Og jeg fandt (en Ting) beskere end Døden, en Qvinde, hvis Hjerte var (som) Jægergarn og (som) Fiskergarn, (og) hvis Hænder vare (som) Baand; den, som er god for Guds Ansigt, skal undkomme fra hende, men en Synder skal fanges ved hende.
6 Derfor, see, jeg vil sætte Gjærde om din Vei med Torne, og gjærde hendes Gjærde, og hun skal ikke finde sine Stier.
25 at du ei maaskee skulde lære hans Stier og faae en Snare til din Sjæl.
15 Haver du taget vare paa Verdens Sti, som de uretfærdige Folk have traadt paa?
15 at raabe til dem, som gaae forbi paa Veien, som vandre ret frem paa deres Veie, (sigende:)
16 Hvo er vanvittig, den vende sig hid; og den, som fattes Forstand, taler hun ogsaa til:
5 Hold mine Gange paa dine Veie, at mine Trin ikke skulle rokkes.
23 Da skal du vandre tryggeligen paa din Vei, og du skal ikke støde din Fod.
8 som gik forbi paa Gaden ved hendes Hjørne, og gik frem paa Veien ved hendes Huus,
9 Den, som vandrer i Fuldkommenhed, skal vandre tryggeligen, men den, som forvender sine Veie, skal kjendes.
24 En Mands Gange (komme) fra Herren, og hvorledes kan et Menneske forstaae sin Vei?
22 Han gik hasteligen efter hende, ligesom en Oxe kommer til Slagterbænken, og ligesom Bolten (kommer) til at tugte en Daare;
27 Thi en Hore er en dyb Grav, og en fremmed (Qvinde) en snever Brønd.
33 Hvorfor vil du holde din Vei god, da du søger Kjærlighed? ja du haver endogsaa lært de onde Qvinder dine Veie.