Ordspråkene 22:5
Torne (og) Snarer ere paa den Forvendtes Vei, (men) den, som bevarer sin Sjæl, skal vige langt fra den.
Torne (og) Snarer ere paa den Forvendtes Vei, (men) den, som bevarer sin Sjæl, skal vige langt fra den.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
19Den Lades Vei er som et Tornegjerde, men de Oprigtiges Sti er banet.
6Oplær den Unge efter hans Veis Beskaffenhed; ogsaa naar han bliver gammel, skal han ikke vige derfra.
17De Oprigtiges slagne Vei er at vige fra det Onde; hvo, der forvarer sin Vei, bevarer sin Sjæl.
25at du ei maaskee skulde lære hans Stier og faae en Snare til din Sjæl.
14Kom ikke paa de Ugudeliges Sti, og gak ikke frem paa de Ondes Vei.
15Lad den fare, gak ikke frem paa den, vig fra den og gak forbi.
15min Søn! vandre ikke paa den Vei med dem, hold din Fod tilbage fra deres Sti.
16Thi deres Fødder løbe til det Onde, og de skynde sig til at udøse Blod.
12at frie dig fra en ond Vei, fra en Mand, som taler forvendte Ting,
13(fra dem,) som forlade Rettens Stier, for at gaae paa Mørkheds Veie,
15hvis Stier ere forvendte, og de ere afvegne i deres Veie;
20Den, som er vanartig i Hjertet, skal ikke finde Godt, og den, (som taler) forvendt med sin Tunge, skal falde i Ulykke.
10Hans Strikke er skjult i Jorden, og hans Fælde er paa en Sti.
20paa det du kan vandre paa de Godes Vei og bevare de Retfærdiges Stier.
15Daarlighed er bunden til en Ungs Hjerte; Tugtens Riis skal drive den langt fra ham.
17At bevare Tugt er Vei til Livet, men den, som forlader Straffen, forvilder sig.
24Vend fra dig Munds Vanartighed, og lad Læbers Arrighed være langt fra dig.
21Thi en Mands Veie ere for Herrens Øine, og han veier alle hans Gange.
22Den Ugudeliges Misgjerninger skulle gribe ham, og han skal holdes med sin Synds Strikker.
10Hvo, som forvilder de Oprigtige paa en ond Vei, han skal falde i sin Grav, men de Fuldkomne skulle arve Godt.
6Paa det du ikke skal overveie Livets Sti, (da) ere hendes Veie ustadige, at du ikke kan kjende (dem).
24Livsens Vei er for den Kloge oventil, paa det han skal undvige Helvede nedentil.
5En Daare foragter sin Faders Tugt, men den, som bevarer Straffen, handler snildeligen.
12En Klog seer Ulykken og skjuler sig, (men) Vanvittige gaae frem (og) straffes.
32Thi de Vanvittiges Afvendelse skal slaae dem ihjel, og Daarers Tryghed skal fordærve dem.
25Lad dit Hjerte ikke vige til hendes Veie, lad dig ikke forvildes paa hendes Stier;
8Thi han er ført i Garnet ved sine Fødder, og skal vandre i et forvillet (Garn).
3En Klog seer Ulykken og skjuler sig, men Vanvittige gaae frem og straffes.
4Sagtmodigheds Løn er Herrens Frygt, Rigdom og Ære og Livet.
4Hans Børn skulle være langt fra Frelse og sønderstødes i Porten, og der skal Ingen være, som redder (dem).
5Den Hungrige skal æde hans Høst, og skal tage den ind af Torne, og Røverne skulle opsluge deres Formue.
10Derfor ere Snarerne trindt omkring dig, og Rædsel haver hasteligen forfærdet dig,
6Retfærdighed skal bevare den, som (vandrer) fuldkommeligen paa Veien, men Ugudelighed skal omkaste (den, som gjør) Synd.
5Herre! bevar mig fra en Ugudeligs Hænder, bevogt mig fra en fortrædelig Mand, fra dem, som tænke at bortstøde mine Trin.
3Menneskets Daarlighed omkaster hans Vei, og hans Hjerte vredes imod Herren.
9Den, som vandrer i Fuldkommenhed, skal vandre tryggeligen, men den, som forvender sine Veie, skal kjendes.
9Bevar mig fra Snarens Vold, som de have udstillet for mig, og fra deres Strikker, som gjøre Uret.
14Den Vises Lærdom er Livets Kilde til at vige fra Dødens Snarer.
15En god Forstand skal give Naade, men de Troløses Vei er haard.
8Lad din Vei være langt fra hende, og kom ikke nær til hendes Huses Dør,
5Den Fuldkomnes Retfærdighed skal gjøre hans Vei ret, men en Ugudelig skal falde ved sin Ugudelighed.
18og spare hans Sjæl fra Fordærvelse, og hans Liv, at det ikke omkommer ved Sværdet.
18Hvo, som vandrer fuldkommeligen, skal frelses, men hvo, som vandrer forvendt paa tvende Veie, skal falde paa een af dem.
20De Vanartige i Hjertet ere en Vederstyggelighed for Herren, men de, som (vandre) fuldkommelig paa Veien, ere hans Velbehagelighed.
14(Der ere saare) forvendte Ting i hans Hjerte, han optænker Ondt til hver Tid, han kommer Trætter afsted.
3De Oprigtiges Fuldkommenhed skal ledsage dem, men de Troløses forvendte Væsen skal ødelægge dem.
2Den, som vandrer i sin Oprigtighed, frygter Herren, men den, som afviger i sine Veie, foragter ham.
23Hvo, der bevarer sin Mund og sin Tunge, bevarer sin Sjæl fra Angester.
27Herrens Frygt er Livets Kilde til at vige fra Dødens Snarer.
16Hvo, som bevarer Budet, bevarer sin Sjæl, (men) hvo, der foragter sine Veie, skal dødes.