Ordspråkene 10:17
At bevare Tugt er Vei til Livet, men den, som forlader Straffen, forvilder sig.
At bevare Tugt er Vei til Livet, men den, som forlader Straffen, forvilder sig.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
10 Tugt er ond for den, som forlader en Sti; den, som hader Straf, skal døe.
31 Det Øre, som hører Livsens Straf, bliver om Natten midt iblandt de Vise.
32 Den, som lader Tugt fare, foragter sin Sjæl, men den, som hører Straf, forhverver (sig) Forstand.
5 En Daare foragter sin Faders Tugt, men den, som bevarer Straffen, handler snildeligen.
18 Hvo, som lader Tugt fare, haver Armod og Skam, men den, som bevarer Straf, skal æres.
1 Hvo, som elsker Tugt, elsker Kundskab, men hvo, som hader Straf, er ufornuftig.
8 (Den, som er) viis af Hjertet, antager Budene, men (den, som haver) daarlige Læber, skal kuldkastes.
9 Den, som vandrer i Fuldkommenhed, skal vandre tryggeligen, men den, som forvender sine Veie, skal kjendes.
10 Irettesættelse nedfarer dybere i en Forstandig, end at slaae en Daare hundrede (Gange).
17 De Oprigtiges slagne Vei er at vige fra det Onde; hvo, der forvarer sin Vei, bevarer sin Sjæl.
6 Forlader de Vanvittige, saa skulle I leve, og gaaer (ret) frem paa Forstands Vei.
7 Hvo, som tugter en Spotter, maa tage Spot til sig, og hvo, som straffer den Ugudelige, (maa tage) hans Skjændsel.
33 Hører Tugt og bliver vise, og lader den ikke fare.
15 En Daares Vei er ret for hans Øine, men den, som hører efter Raad, er Viis.
27 Lad af, min Søn! at høre Tugt til at forvildes fra forstandig Tale.
18 Den, som skjuler Had, haver falske Læber, og den, som udfører (ondt) Rygte, er en Daare.
1 En viis Søn (hører sin) Faders Tugt, men en Bespotter hører ikke Irettesættelse,
1 En Mand, som er (tidt) straffet og (dog) forhærder (sin) Nakke, skal hasteligen sønderbrydes, og (der skal) ingen Lægedom (være).
20 Den, som er vanartig i Hjertet, skal ikke finde Godt, og den, (som taler) forvendt med sin Tunge, skal falde i Ulykke.
23 Han, han skal døe, fordi (han vilde) ikke lade sig tugte, og fare vild for sin megen Daarligheds Skyld.
22 Klogskab er for dem, som eie den, Livets Kilde, men Daarers Tugt er Daarlighed.
6 Retfærdighed skal bevare den, som (vandrer) fuldkommeligen paa Veien, men Ugudelighed skal omkaste (den, som gjør) Synd.
16 Hvo, som bevarer Budet, bevarer sin Sjæl, (men) hvo, der foragter sine Veie, skal dødes.
5 Torne (og) Snarer ere paa den Forvendtes Vei, (men) den, som bevarer sin Sjæl, skal vige langt fra den.
23 Thi Budet er en Lygte, og Loven er et Lys, og Tugtens (idelige) Overbeviisninger ere Livets Vei,
16 En Retfærdigs Arbeide er til Livet, en Ugudeligs Indkomme er til Synd.
2 Den, som vandrer i sin Oprigtighed, frygter Herren, men den, som afviger i sine Veie, foragter ham.
14 Den Vises Lærdom er Livets Kilde til at vige fra Dødens Snarer.
15 En god Forstand skal give Naade, men de Troløses Vei er haard.
16 Et Menneske, som farer vild fra Klogskabs Vei, skal hvile i Dødningers Forsamling.
25 Slaaer du en Spotter, saa skal en Vanvittig blive vittig, og straffer man en Forstandig, (da) skal han forstaae sig paa Kundskab.
3 Menneskets Daarlighed omkaster hans Vei, og hans Hjerte vredes imod Herren.
24 Livsens Vei er for den Kloge oventil, paa det han skal undvige Helvede nedentil.
20 paa det du kan vandre paa de Godes Vei og bevare de Retfærdiges Stier.
10 Hvo, som forvilder de Oprigtige paa en ond Vei, han skal falde i sin Grav, men de Fuldkomne skulle arve Godt.
8 Det er den Kloges Viisdom at forstaae sig paa sin Vei, men Daarers Daarlighed er Svig.
19 Saaledes er Retfærdighed til Livet, ligesom den, der efterjager Ondt, (farer) til sin Død.
15 min Søn! vandre ikke paa den Vei med dem, hold din Fod tilbage fra deres Sti.
12 og du skal sige: Hvorledes hadede jeg Tugt, og mit Hjerte foragtede Straf,
11 Min Søn! foragt ikke Herrens Tugt, og kjedes ikke ved hans Straf.
17 See, saligt er det Menneske, som Gud straffer; derfor skal du ikke foragte den Almægtiges Tugtelse.
1 Bedre er en Arm, som vandrer i sin Fuldkommenhed, end en Vanartig med sine Læber, naar han er en Daare.
21 Daarlighed er den en Glæde, som fattes Forstand, men en forstandig Mand vandrer ret frem.
9 Giv en Viis (Underviisning), og han skal endnu blive visere; underviis en Retfærdig, og han skal forbedres i Lærdom.
13 Tag fat paa Tugt, lad (den) ikke fare, bevar den, thi den er dit Liv.
14 Kom ikke paa de Ugudeliges Sti, og gak ikke frem paa de Ondes Vei.
17 Den, som er hastig til Vrede, gjør Daarlighed, og en underfundig Mand hades.
5 Det er bedre at høre den Vises Skjælden, end at Nogen hører Daarers Sang.
21 Hvo, der søger efter Retfærdighed og Miskundhed, skal finde Livet, Retfærdighed og Ære.
23 Vender eder til min Straf; see, jeg vil (overflødig) udgyde over eder min Aand, jeg vil kundgjøre eder mine Ord.