Ordspråkene 15:21

Original Norsk Bibel 1866

Daarlighed er den en Glæde, som fattes Forstand, men en forstandig Mand vandrer ret frem.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Ordsp 10:23 : 23 (Det er) for en Daare som en Latter, naar han gjør en skjændig Ting; saa er Viisdom for en forstandig Mand.
  • Ef 5:15 : 15 Seer derfor til, hvorledes I skulle omgaaes varligen, ikke som Uvise, men som Vise,
  • Jak 3:13 : 13 Hvo er viis og forstandig iblandt eder? han vise ved god Omgjængelse sine Gjerninger i viis Sagtmodighed.
  • Job 28:28 : 28 Og han sagde til Mennesket: See, Herrens Frygt, den er Viisdom, og at vige fra det Onde er Forstand.
  • Sal 111:10 : 10 Herrens Frygt er Viisdoms Begyndelse, en god Klogskab for alle dem, som gjøre derefter; hans Priis bestaaer altid.
  • Ordsp 11:12 : 12 En, som fattes Forstand, foragter sin Næste, men en Mand, (som haver) Forstand, tier.
  • Ordsp 14:9 : 9 (Enhver af) Daarerne driver Spot med (sin) Syndeskyld, men iblandt de Oprigtige er Velbehagelighed.
  • Ordsp 14:16 : 16 En Viis frygter og viger fra Ondt, men en Daare farer igjennem og er tryg.
  • Ordsp 26:18-19 : 18 Som en Galen, der kaster Gnister, Pile og dødelige (Skud), 19 saa (gjør) en Mand, der besviger sin Næste og siger: Skjæmter jeg ikke?

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • Ordsp 15:20
    83%

    20 En viis Søn glæder Faderen, men et daarligt Menneske foragter sin Moder.

  • Ordsp 14:6-9
    4 vers
    83%

    6 Spotteren søger Viisdom, og (den findes) ikke, men for en Forstandig er Kundskab let.

    7 Gak (langt) fra en daarlig Mand (og den, hos hvem) du ikke fornemmer Kundskabs Læber.

    8 Det er den Kloges Viisdom at forstaae sig paa sin Vei, men Daarers Daarlighed er Svig.

    9 (Enhver af) Daarerne driver Spot med (sin) Syndeskyld, men iblandt de Oprigtige er Velbehagelighed.

  • Ordsp 10:23
    82%

    23 (Det er) for en Daare som en Latter, naar han gjør en skjændig Ting; saa er Viisdom for en forstandig Mand.

  • Ordsp 12:15-16
    2 vers
    81%

    15 En Daares Vei er ret for hans Øine, men den, som hører efter Raad, er Viis.

    16 En Daares Fortørnelse skal kjendes samme Dag, men den, som skjuler Forsmædelse, er klog.

  • Ordsp 17:21
    80%

    21 Den, som avler en Daare, (avler ham) sig til Bedrøvelse, og en Daares Fader skal ikke glædes.

  • Ordsp 13:16
    80%

    16 Hver, som er klog, gjør (sine Ting) med Forstand, men en Daare udbreder Daarlighed.

  • Ordsp 16:22
    80%

    22 Klogskab er for dem, som eie den, Livets Kilde, men Daarers Tugt er Daarlighed.

  • Ordsp 18:2
    80%

    2 En Daare kan ikke have Lyst til Forstand, men deri, at hans Hjerte aabenbarer sig.

  • Ordsp 13:20
    79%

    20 Den, som omgaaes med Vise, skal blive viis, men den, som er Daarers Staldbroder, skal faae Ulykke.

  • Ordsp 14:33
    79%

    33 Viisdom hviler i den Forstandiges Hjerte, men (det, som er) inden i Daarer, skal kjendes.

  • Fork 10:3
    78%

    3 Ja og naar Daaren vandrer paa Veien, fattes hans Hjerte (ham), og han siger til Enhver, at han er en Daare.

  • Ordsp 17:24-25
    2 vers
    78%

    24 Der er Viisdom for den Forstandiges Ansigt, men en Daares Øine ere ved Jordens Ende.

    25 En daarlig Søn er sin Fader en Harm, og en bitter (Bedrøvelse) for hende, som fødte ham.

  • Ordsp 15:14
    78%

    14 Et forstandigt Hjerte søger Kundskab, men Daarers Mund fødes med Daarlighed.

  • Ordsp 19:1-3
    3 vers
    78%

    1 Bedre er en Arm, som vandrer i sin Fuldkommenhed, end en Vanartig med sine Læber, naar han er en Daare.

    2 Ja, naar en Sjæl er uden Kundskab, er det ikke godt, og den, som haster med Fødderne, synder.

    3 Menneskets Daarlighed omkaster hans Vei, og hans Hjerte vredes imod Herren.

  • Ordsp 14:15-18
    4 vers
    78%

    15 En Vanvittig troer Allting, men en Klog agter paa sin Gang.

    16 En Viis frygter og viger fra Ondt, men en Daare farer igjennem og er tryg.

    17 Den, som er hastig til Vrede, gjør Daarlighed, og en underfundig Mand hades.

    18 Vanvittige arve Daarlighed, men Kloge skulle krone sig med Kundskab.

  • Ordsp 14:24
    78%

    24 De Vises Krone er deres Rigdom, men Daarers Daarlighed (bliver) Daarlighed.

  • Ordsp 15:5
    78%

    5 En Daare foragter sin Faders Tugt, men den, som bevarer Straffen, handler snildeligen.

  • Ordsp 21:20
    77%

    20 I den Vises Bolig er et ønskeligt Liggendefæ og Olie, men et daarligt Menneske opsluger det.

  • Ordsp 21:16
    76%

    16 Et Menneske, som farer vild fra Klogskabs Vei, skal hvile i Dødningers Forsamling.

  • Fork 2:14
    76%

    14 Den Vises Øine ere i hans Hoved, men Daaren vandrer i Mørket; dog fornam jeg ogsaa, at hvad der hændes den Ene, hændes dem alle.

  • Fork 10:15
    76%

    15 Daarers Arbeide skal gjøre Enhver af dem træt, efterdi han ikke veed at gaae til Staden.

  • Ordsp 10:8-9
    2 vers
    76%

    8 (Den, som er) viis af Hjertet, antager Budene, men (den, som haver) daarlige Læber, skal kuldkastes.

    9 Den, som vandrer i Fuldkommenhed, skal vandre tryggeligen, men den, som forvender sine Veie, skal kjendes.

  • Ordsp 3:13
    76%

    13 Saligt er det Menneske, som finder Viisdom, og det Menneske, som fremfører Forstand.

  • Ordsp 15:22
    76%

    22 Anslag gjøres til Intet, naar der ikke er hemmeligt Raad, men hvor der ere mange Raadgivere, (der) skal det bestaae.

  • Ordsp 12:23
    76%

    23 (Det er) et klogt Menneske, som skjuler Forstand, men Daarers Hjerte skal udraabe Daarlighed.

  • Fork 7:4
    76%

    4 De Vises Hjerte er i Sorrigs Huus, men Daarernes Hjerte er i Glædes Huus.

  • Ordsp 10:1
    75%

    1 Salomos Ordsprog. En viis Søn glæder en Fader, men en daarlig Søn er sin Moders Bedrøvelse.

  • Ordsp 10:14
    75%

    14 De Vise skulle gjemme Kundskab, men en Daares Mund er nær ved Fordærvelse.

  • Ordsp 17:16
    75%

    16 Hvortil skal (Penges) Værd i Daarens Haand at kjøbe Viisdom, (efterdi han haver) ikke Forstand (derpaa)?

  • Fork 7:6
    75%

    6 Thi som Torne sprage under Gryden, saa er Daarens Latter; dette er ogsaa Forfængelighed.

  • Ordsp 22:15
    75%

    15 Daarlighed er bunden til en Ungs Hjerte; Tugtens Riis skal drive den langt fra ham.

  • Ordsp 19:10
    75%

    10 Det staaer ikke en Daare vel an at forlyste sig, meget mindre en Tjener at herske over Fyrster.

  • Ordsp 14:3
    75%

    3 I Daarens Mund er Hovmods Riis, men de Vises Læber skulle bevare dem.

  • Fork 6:8
    75%

    8 Thi hvad haver en Viis mere end en Daare? hvad haver en Fattig, som veed at vandre for de Levende?

  • Ordsp 5:23
    75%

    23 Han, han skal døe, fordi (han vilde) ikke lade sig tugte, og fare vild for sin megen Daarligheds Skyld.

  • Ordsp 11:29
    75%

    29 Den, som forstyrrer sit Huus, skal arve Veir, og en Daare (skal være) dens Tjener, (som er) viis i Hjertet.

  • Ordsp 1:32
    75%

    32 Thi de Vanvittiges Afvendelse skal slaae dem ihjel, og Daarers Tryghed skal fordærve dem.

  • Ordsp 26:5
    75%

    5 Svar en Daare efter hans Daarlighed, at han ikke skal for sine (egne) Øine synes at være viis.

  • Ordsp 24:7
    74%

    7 Al Viisdom er en Daare (for) høi; han kan ikke oplade sin Mund i Porten.