Forkynneren 7:6

Original Norsk Bibel 1866

Thi som Torne sprage under Gryden, saa er Daarens Latter; dette er ogsaa Forfængelighed.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Sal 58:9 : 9 Lad ham gaae som en Snegl, der smelter, som en Qvindes utidige Foster, som de, der ikke have seet Solen.
  • Sal 118:12 : 12 De omkringgave mig som Bier, de ere udslukte som Ild i Torne; i Herrens Navn (er det), at jeg vil nedhugge dem.
  • Fork 2:2 : 2 Jeg sagde til Latter: Du er galen, og til Glæde: Hvorfor gjør du det?
  • Jes 65:13-15 : 13 Derfor sagde den Herre Herre saaledes: See, mine Tjenere skulle æde, men I, I skulle hungre; see, mine Tjenere skulle drikke, men I, I skulle tørste; see, mine Tjenere skulle glædes, men I, I skulle beskjæmmes. 14 See, mine Tjenere skulle synge (med Fryd) af Hjertets Behag, men I, I skulle skrige af Hjertepine og hyle for Aands Forstyrrelse. 15 Og I skulle efterlade mine Udvalgte eders Navn til en Ed, og den Herre Herre skal dræbe dig, og han skal kalde sine Tjenere med et andet Navn,
  • Amos 8:10 : 10 Og jeg vil omvende eders Høitider til Sorg, og alle eders Sange til Klagemaal, og føre Sække op over alle Lænder, og gjøre hvert Hoved skaldet; og jeg vil give det Sorrig som over en eneste Søn, og det Sidste deraf skal være som en bitter Dag.
  • Luk 6:25 : 25 Vee eder, I, som ere mætte! thi I skulle hungre. Vee eder, I, som nu lee! thi I skulle sørge og græde.
  • Luk 16:25 : 25 Men Abraham sagde: Søn! kom ihu, at du haver annammet dit Gode i din Livstid, og Lazarus ligesaa det Onde; men nu trøstes han, og du pines.
  • 2 Pet 2:13-17 : 13 og erholde Uretfærdigheds Løn. Vellyst søge de i daglig Overdaadighed; Skampletter og en Skjændsel ere de; de gjøre sig lystige i deres Bedragerier, naar de holde Maaltid med eder. 14 De have Øine fulde af Horeri, som ei lade af fra Synden; de lokke de ubefæstede Sjæle; de have et Hjerte øvet i Gjerrighed; (de ere) Forbandelsens Børn. 15 De have forladt den rette Vei og fare vild, følgende Bileams, Beors (Søns), Vei, der elskede Uretfærdigheds Løn, 16 men blev overbeviist om sin egen Overtrædelse; det umælende Lastdyr, der talede med menneskelig Røst, forhindrede Prophetens Daarlighed. 17 Disse ere vandløse Kilder, Skyer, som drives af Hvirvelvind, for hvilke Mørke og Mulm til evig Tid er bevaret.
  • Jud 1:12-13 : 12 Disse ere Skampletter ved eders Kjærligheds-Maaltider, naar de uden Undseelse fraadse iblandt eder, idet de pleie sig selv; de ere vandløse Skyer, som omdrives af Vindene, bladløse Træer, ufrugtbare, to Gange døde, oprykte med Rod, 13 Havets vilde Bølger, som udskumme deres egen Skam, vildfarende Stjerner, for hvilke Mørke og Mulm til evig Tid er bevaret.
  • Ordsp 29:9 : 9 (Naar) en viis Mand gaaer irette med en daarlig Mand, enten han heftig bevæges eller leer, faaer han ingen Ro.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • Fork 7:3-5
    3 vers
    81%

    3Græmmelse er bedre end Latter; thi et Hjerte kan forbedres, naar Ansigtet (seer) ilde (ud).

    4De Vises Hjerte er i Sorrigs Huus, men Daarernes Hjerte er i Glædes Huus.

    5Det er bedre at høre den Vises Skjælden, end at Nogen hører Daarers Sang.

  • Fork 2:1-2
    2 vers
    76%

    1Jeg, jeg sagde i mit Hjerte: Nu velan, jeg vil forsøge dig ved Glæde, derfor see paa det Gode; men see, det var ogsaa Forfængelighed.

    2Jeg sagde til Latter: Du er galen, og til Glæde: Hvorfor gjør du det?

  • Ordsp 10:23
    76%

    23(Det er) for en Daare som en Latter, naar han gjør en skjændig Ting; saa er Viisdom for en forstandig Mand.

  • Ordsp 14:13
    75%

    13Hjertet skal og, idet det leer, have Smerte, og det Sidste af den Glæde er Bedrøvelse.

  • Ordsp 15:21
    75%

    21Daarlighed er den en Glæde, som fattes Forstand, men en forstandig Mand vandrer ret frem.

  • Ordsp 29:9
    74%

    9(Naar) en viis Mand gaaer irette med en daarlig Mand, enten han heftig bevæges eller leer, faaer han ingen Ro.

  • Ordsp 26:9
    74%

    9(Som) en Torn, der opkommer i en Drukkens Haand, saa er et Ordsprog i Daarers Mund.

  • Ordsp 26:4-5
    2 vers
    73%

    4Du skal ikke svare en Daare efter hans Daarlighed, at ikke maaskee ogsaa du skal blive ham lig.

    5Svar en Daare efter hans Daarlighed, at han ikke skal for sine (egne) Øine synes at være viis.

  • Ordsp 14:24
    73%

    24De Vises Krone er deres Rigdom, men Daarers Daarlighed (bliver) Daarlighed.

  • Fork 2:14-16
    3 vers
    73%

    14Den Vises Øine ere i hans Hoved, men Daaren vandrer i Mørket; dog fornam jeg ogsaa, at hvad der hændes den Ene, hændes dem alle.

    15Da sagde jeg i mit Hjerte: Som det hændes Daaren, saa hændes det og mig, og hvorfor haver jeg, jeg da villet være viis mere (end Andre)? da sagde jeg i mit Hjerte: Saadant er og Forfængelighed.

    16Thi hverken den Vises eller en Daares Ihukommelse skal være evindelig, efterdi det, som allerede er, altsammen bliver forglemt i de tilkommende Dage, og hvor maa dog den Vise døe tilligemed Daaren!

  • Fork 6:8-9
    2 vers
    73%

    8Thi hvad haver en Viis mere end en Daare? hvad haver en Fattig, som veed at vandre for de Levende?

    9Det er bedre at see med Øinene, end at Sjælen vandrer (i sin Begjærlighed); dette er ogsaa Forfængelighed og Aandsfortærelse.

  • Ordsp 18:2
    73%

    2En Daare kan ikke have Lyst til Forstand, men deri, at hans Hjerte aabenbarer sig.

  • Fork 10:3
    73%

    3Ja og naar Daaren vandrer paa Veien, fattes hans Hjerte (ham), og han siger til Enhver, at han er en Daare.

  • Ordsp 14:7-9
    3 vers
    73%

    7Gak (langt) fra en daarlig Mand (og den, hos hvem) du ikke fornemmer Kundskabs Læber.

    8Det er den Kloges Viisdom at forstaae sig paa sin Vei, men Daarers Daarlighed er Svig.

    9(Enhver af) Daarerne driver Spot med (sin) Syndeskyld, men iblandt de Oprigtige er Velbehagelighed.

  • Ordsp 15:14
    73%

    14Et forstandigt Hjerte søger Kundskab, men Daarers Mund fødes med Daarlighed.

  • Ordsp 1:26
    73%

    26da vil jeg, jeg og lee i eders Ulykke, jeg vil spotte, naar det kommer, som I frygte for,

  • Fork 7:9
    73%

    9Vær ikke hastig i dit Sind til at fortørnes; thi Fortørnelse hviler i Daarers Barm.

  • Fork 12:8
    72%

    8(Det er) idel Forfængelighed, sagde Prædikeren, (det er) altsammen Forfængelighed.

  • Ordsp 27:22
    72%

    22Dersom du vilde støde en Daare i Morteren med Støderen midt iblandt Gryn, skal (dog) ikke hans Daarlighed vige fra ham.

  • Ordsp 19:10
    72%

    10Det staaer ikke en Daare vel an at forlyste sig, meget mindre en Tjener at herske over Fyrster.

  • Ordsp 23:9
    72%

    9Tal ikke for Daarens Øren; thi han foragter din Tales Klogskab.

  • Fork 10:13-14
    2 vers
    72%

    13Hans Munds Ords Begyndelse er Daarlighed, og det Sidst? af hans Mund er en ond Galenskab.

    14Og en Daare gjør vel mange Ord, (men) Mennesket kan ikke vide, hvad skee skal, og hvo kan forkynde ham, hvad skee skal efter ham?

  • Fork 7:7
    72%

    7Sandeligen, Fortrykkelse kan gjøre en Viis galen, og Gave kan fordærve et Hjerte.

  • Ordsp 29:11
    72%

    11En Daare udlader al sin Aand, men en Viis skal omsider stille den.

  • Ordsp 26:1
    72%

    1Som Sneen om Sommeren og som Regnen om Høsten, saa passer Ære ikke vel for en Daare.

  • Ordsp 12:15-16
    2 vers
    72%

    15En Daares Vei er ret for hans Øine, men den, som hører efter Raad, er Viis.

    16En Daares Fortørnelse skal kjendes samme Dag, men den, som skjuler Forsmædelse, er klog.

  • Ordsp 17:16
    72%

    16Hvortil skal (Penges) Værd i Daarens Haand at kjøbe Viisdom, (efterdi han haver) ikke Forstand (derpaa)?

  • Ordsp 12:23
    72%

    23(Det er) et klogt Menneske, som skjuler Forstand, men Daarers Hjerte skal udraabe Daarlighed.

  • Ordsp 14:33
    72%

    33Viisdom hviler i den Forstandiges Hjerte, men (det, som er) inden i Daarer, skal kjendes.

  • Fork 9:17
    72%

    17De Vises Ord høres i Rolighed, mere end en Regents Skrig iblandt Daarer.

  • Ordsp 13:16
    72%

    16Hver, som er klog, gjør (sine Ting) med Forstand, men en Daare udbreder Daarlighed.

  • Ordsp 26:11-12
    2 vers
    71%

    11Ligesom en Hund vender sig til sit (eget) Spy, (saa) er Daaren, som igjentager sin Daarlighed.

    12(Naar) du haver seet en Mand, som synes (at være) viis for sine egne Øine, (da er der) mere Forhaabning til en Daare end til ham.

  • Ordsp 26:19
    71%

    19saa (gjør) en Mand, der besviger sin Næste og siger: Skjæmter jeg ikke?

  • Sal 52:6
    71%

    6Du elskede alle fordærvelige Ord (og) en svigefuld Tunge.

  • Ordsp 17:24
    71%

    24Der er Viisdom for den Forstandiges Ansigt, men en Daares Øine ere ved Jordens Ende.

  • Ordsp 24:7
    71%

    7Al Viisdom er en Daare (for) høi; han kan ikke oplade sin Mund i Porten.

  • Ordsp 17:21
    71%

    21Den, som avler en Daare, (avler ham) sig til Bedrøvelse, og en Daares Fader skal ikke glædes.