Forkynneren 7:6
Thi som Torne sprage under Gryden, saa er Daarens Latter; dette er ogsaa Forfængelighed.
Thi som Torne sprage under Gryden, saa er Daarens Latter; dette er ogsaa Forfængelighed.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
3Græmmelse er bedre end Latter; thi et Hjerte kan forbedres, naar Ansigtet (seer) ilde (ud).
4De Vises Hjerte er i Sorrigs Huus, men Daarernes Hjerte er i Glædes Huus.
5Det er bedre at høre den Vises Skjælden, end at Nogen hører Daarers Sang.
1Jeg, jeg sagde i mit Hjerte: Nu velan, jeg vil forsøge dig ved Glæde, derfor see paa det Gode; men see, det var ogsaa Forfængelighed.
2Jeg sagde til Latter: Du er galen, og til Glæde: Hvorfor gjør du det?
23(Det er) for en Daare som en Latter, naar han gjør en skjændig Ting; saa er Viisdom for en forstandig Mand.
13Hjertet skal og, idet det leer, have Smerte, og det Sidste af den Glæde er Bedrøvelse.
21Daarlighed er den en Glæde, som fattes Forstand, men en forstandig Mand vandrer ret frem.
9(Naar) en viis Mand gaaer irette med en daarlig Mand, enten han heftig bevæges eller leer, faaer han ingen Ro.
9(Som) en Torn, der opkommer i en Drukkens Haand, saa er et Ordsprog i Daarers Mund.
4Du skal ikke svare en Daare efter hans Daarlighed, at ikke maaskee ogsaa du skal blive ham lig.
5Svar en Daare efter hans Daarlighed, at han ikke skal for sine (egne) Øine synes at være viis.
24De Vises Krone er deres Rigdom, men Daarers Daarlighed (bliver) Daarlighed.
14Den Vises Øine ere i hans Hoved, men Daaren vandrer i Mørket; dog fornam jeg ogsaa, at hvad der hændes den Ene, hændes dem alle.
15Da sagde jeg i mit Hjerte: Som det hændes Daaren, saa hændes det og mig, og hvorfor haver jeg, jeg da villet være viis mere (end Andre)? da sagde jeg i mit Hjerte: Saadant er og Forfængelighed.
16Thi hverken den Vises eller en Daares Ihukommelse skal være evindelig, efterdi det, som allerede er, altsammen bliver forglemt i de tilkommende Dage, og hvor maa dog den Vise døe tilligemed Daaren!
8Thi hvad haver en Viis mere end en Daare? hvad haver en Fattig, som veed at vandre for de Levende?
9Det er bedre at see med Øinene, end at Sjælen vandrer (i sin Begjærlighed); dette er ogsaa Forfængelighed og Aandsfortærelse.
2En Daare kan ikke have Lyst til Forstand, men deri, at hans Hjerte aabenbarer sig.
3Ja og naar Daaren vandrer paa Veien, fattes hans Hjerte (ham), og han siger til Enhver, at han er en Daare.
7Gak (langt) fra en daarlig Mand (og den, hos hvem) du ikke fornemmer Kundskabs Læber.
8Det er den Kloges Viisdom at forstaae sig paa sin Vei, men Daarers Daarlighed er Svig.
9(Enhver af) Daarerne driver Spot med (sin) Syndeskyld, men iblandt de Oprigtige er Velbehagelighed.
14Et forstandigt Hjerte søger Kundskab, men Daarers Mund fødes med Daarlighed.
26da vil jeg, jeg og lee i eders Ulykke, jeg vil spotte, naar det kommer, som I frygte for,
9Vær ikke hastig i dit Sind til at fortørnes; thi Fortørnelse hviler i Daarers Barm.
8(Det er) idel Forfængelighed, sagde Prædikeren, (det er) altsammen Forfængelighed.
22Dersom du vilde støde en Daare i Morteren med Støderen midt iblandt Gryn, skal (dog) ikke hans Daarlighed vige fra ham.
10Det staaer ikke en Daare vel an at forlyste sig, meget mindre en Tjener at herske over Fyrster.
9Tal ikke for Daarens Øren; thi han foragter din Tales Klogskab.
13Hans Munds Ords Begyndelse er Daarlighed, og det Sidst? af hans Mund er en ond Galenskab.
14Og en Daare gjør vel mange Ord, (men) Mennesket kan ikke vide, hvad skee skal, og hvo kan forkynde ham, hvad skee skal efter ham?
7Sandeligen, Fortrykkelse kan gjøre en Viis galen, og Gave kan fordærve et Hjerte.
11En Daare udlader al sin Aand, men en Viis skal omsider stille den.
1Som Sneen om Sommeren og som Regnen om Høsten, saa passer Ære ikke vel for en Daare.
15En Daares Vei er ret for hans Øine, men den, som hører efter Raad, er Viis.
16En Daares Fortørnelse skal kjendes samme Dag, men den, som skjuler Forsmædelse, er klog.
16Hvortil skal (Penges) Værd i Daarens Haand at kjøbe Viisdom, (efterdi han haver) ikke Forstand (derpaa)?
23(Det er) et klogt Menneske, som skjuler Forstand, men Daarers Hjerte skal udraabe Daarlighed.
33Viisdom hviler i den Forstandiges Hjerte, men (det, som er) inden i Daarer, skal kjendes.
17De Vises Ord høres i Rolighed, mere end en Regents Skrig iblandt Daarer.
16Hver, som er klog, gjør (sine Ting) med Forstand, men en Daare udbreder Daarlighed.
11Ligesom en Hund vender sig til sit (eget) Spy, (saa) er Daaren, som igjentager sin Daarlighed.
12(Naar) du haver seet en Mand, som synes (at være) viis for sine egne Øine, (da er der) mere Forhaabning til en Daare end til ham.
19saa (gjør) en Mand, der besviger sin Næste og siger: Skjæmter jeg ikke?
6Du elskede alle fordærvelige Ord (og) en svigefuld Tunge.
24Der er Viisdom for den Forstandiges Ansigt, men en Daares Øine ere ved Jordens Ende.
7Al Viisdom er en Daare (for) høi; han kan ikke oplade sin Mund i Porten.
21Den, som avler en Daare, (avler ham) sig til Bedrøvelse, og en Daares Fader skal ikke glædes.