Ordspråkene 17:21
Den, som avler en Daare, (avler ham) sig til Bedrøvelse, og en Daares Fader skal ikke glædes.
Tilleggsressurser
Henviste vers
- Ordsp 10:1 : 1 Salomos Ordsprog. En viis Søn glæder en Fader, men en daarlig Søn er sin Moders Bedrøvelse.
- Ordsp 19:13 : 13 En daarlig Søn er sin Fader en (stor) Ulykke, og en Qvindes Trætter ere et ideligt Dryp.
- Ordsp 17:25 : 25 En daarlig Søn er sin Fader en Harm, og en bitter (Bedrøvelse) for hende, som fødte ham.
- Ordsp 15:20 : 20 En viis Søn glæder Faderen, men et daarligt Menneske foragter sin Moder.
- Ordsp 23:15-16 : 15 Min Søn! dersom dit Hjerte er viist, skal mit Hjerte glæde sig, ja jeg (selv), 16 og mine Nyrer skulle fryde sig, naar dine Læber tale oprigtige Ting.
- 1 Mos 26:34 : 34 Og Esau var fyrretyve Aar gammel og tog en Hustru, Judith, Beeri, den Hethiters, Datter, og Basmat, Elons, den Hethiters, Datter.
- 1 Sam 2:32-35 : 32 Og du skal see den, som trænger Boligen, i Alt, hvorudi det (ellers) skulde gaae Israel vel, og der skal ingen Gammel være i dit Huus nogensinde. 33 Dog vil jeg ikke udrydde Nogen af dig fra mit Alter, til at fortære dine Øine og at bedrøve din Sjæl; dog skal al dit Huses Mangfoldighet døe, (naar de ere blevne til) Mænd. 34 Og dette skal være dig et Tegn, som skal komme over dine to Sønner, over Hophni og Pinehas: Paa een Dag skulle de begge døe. 35 Og jeg vil opreise mig en trofast Præst, han skal gjøre, ligesom det er i mit Hjerte og i min Sjæl; og jeg vil bygge ham et bestandigt Huus, og han skal vandre for min Salvedes Ansigt alle Dage.
- 1 Sam 8:3 : 3 Men hans Sønner vandrede ikke i hans Veie, men bøiede sig efter Gjerrighed; og de toge Gave og bøiede Retten.
- 2 Sam 18:33 : 33 Da blev Kongen heftig bevæget og gik op paa Salen i Porten og græd, og der han gik, sagde han saaledes: Min Søn Absalom! min Søn, min Søn Absalom! gid jeg, jeg maatte døe for dig, Absalom, min Søn, min Søn!
- 2 Kor 2:3 : 3 Og jeg skrev eder just saaledes til, for at jeg ikke, naar jeg kommer, skal have Bedrøvelse af dem, som mig burde at have Glæde af; efterdi jeg er forsikkret om eder alle, at min Glæde er alles eders.
- Filem 1:19-20 : 19 Jeg Paulus haver skrevet med min egen Haand, jeg vil betale, for at jeg ikke skal sige dig, at du er mig endog dig selv skyldig. 20 Ja, Broder, lad mig have Glæde af dig i Herren! vederqvæg mit Hjerte i Herren!
- 3 Joh 1:4 : 4 Jeg haver ingen større Glæde end denne, at jeg hører mine Børn vandre i Sandhed.
Lignende vers (AI)
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
- Ordsp 17:24-252 vers87%
24 Der er Viisdom for den Forstandiges Ansigt, men en Daares Øine ere ved Jordens Ende.
25 En daarlig Søn er sin Fader en Harm, og en bitter (Bedrøvelse) for hende, som fødte ham.
- Ordsp 15:20-212 vers81%
20 En viis Søn glæder Faderen, men et daarligt Menneske foragter sin Moder.
21 Daarlighed er den en Glæde, som fattes Forstand, men en forstandig Mand vandrer ret frem.
- 80%
24 En Retfærdigs Fader skal storligen fryde sig; den, som avler en Viis, skal glædes ved ham.
- 78%
1 Salomos Ordsprog. En viis Søn glæder en Fader, men en daarlig Søn er sin Moders Bedrøvelse.
- 78%
29 Den, som forstyrrer sit Huus, skal arve Veir, og en Daare (skal være) dens Tjener, (som er) viis i Hjertet.
- 78%
20 Den, som er vanartig i Hjertet, skal ikke finde Godt, og den, (som taler) forvendt med sin Tunge, skal falde i Ulykke.
- 78%
5 En Daare foragter sin Faders Tugt, men den, som bevarer Straffen, handler snildeligen.
- 77%
13 En daarlig Søn er sin Fader en (stor) Ulykke, og en Qvindes Trætter ere et ideligt Dryp.
- 77%
15 Daarlighed er bunden til en Ungs Hjerte; Tugtens Riis skal drive den langt fra ham.
- 75%
3 Menneskets Daarlighed omkaster hans Vei, og hans Hjerte vredes imod Herren.
- 75%
16 Hvortil skal (Penges) Værd i Daarens Haand at kjøbe Viisdom, (efterdi han haver) ikke Forstand (derpaa)?
- Ordsp 19:26-272 vers75%
26 Hvo, der forstyrrer Faderen og vil bortjage Moderen, er en Søn, som gjør tilskamme og gjør Forhaanelse.
27 Lad af, min Søn! at høre Tugt til at forvildes fra forstandig Tale.
- 75%
17 Den, som er hastig til Vrede, gjør Daarlighed, og en underfundig Mand hades.
- 75%
2 En Daare kan ikke have Lyst til Forstand, men deri, at hans Hjerte aabenbarer sig.
- 74%
12 (Det er bedre) for en Mand at møde en Bjørn, som Ungerne ere fratagne, end en Daare i hans Daarlighed.
- 74%
20 Seer du, (at) en Mand er hastig i sine Ord, (da er der) mere Forhaabning til en Daare end til ham.
- Ordsp 26:4-63 vers73%
4 Du skal ikke svare en Daare efter hans Daarlighed, at ikke maaskee ogsaa du skal blive ham lig.
5 Svar en Daare efter hans Daarlighed, at han ikke skal for sine (egne) Øine synes at være viis.
6 Han, som sender Bud formedelst en Daare, afhugger (sig selv) Fødderne og maa drikke Fortrædelighed (i sig).
- 73%
23 (Det er) for en Daare som en Latter, naar han gjør en skjændig Ting; saa er Viisdom for en forstandig Mand.
- Ordsp 17:5-62 vers73%
5 Hvo, som bespotter en Arm, forhaaner den, som gjorde ham; hvo, som glæder sig over Ulykke, skal ikke holdes uskyldig.
6 Børnebørn ere de Gamles Krone, og Børnenes Priis ere deres Fædre.
- Ordsp 26:10-112 vers73%
10 En Mægtig gjør Enhver Smerte, og (baade) lønner en Daare og lønner Overtrædere.
11 Ligesom en Hund vender sig til sit (eget) Spy, (saa) er Daaren, som igjentager sin Daarlighed.
- 73%
18 Om en Mand haver en modvillig og gjenstridig Søn, som ikke lyder sin Faders Røst og sin Moders Røst, og de tugte ham, og han vil ikke lyde dem,
- 73%
17 Tugt din Søn, saa skal han skaffe dig Rolighed og give Vellyster for din Sjæl.
- 73%
7 Den, som bevarer Loven, er en forstandig Søn, men den, som føder Fraadsere, beskjæmmer sin Fader.
- 73%
10 Det staaer ikke en Daare vel an at forlyste sig, meget mindre en Tjener at herske over Fyrster.
- 73%
13 Bedre er et fattigt Barn, som er viist, end en gammel Konge, som er en Daare, som endnu ikke veed at lade sig paaminde.
- Ordsp 18:6-72 vers72%
6 Daarens Læber komme i Trætte, og hans Mund raaber efter Slag.
7 Daarens Mund er en Fordærvelse for ham (selv), og hans Læber ere en Snare for hans Sjæl.
- 72%
16 Hver, som er klog, gjør (sine Ting) med Forstand, men en Daare udbreder Daarlighed.
- 72%
20 I den Vises Bolig er et ønskeligt Liggendefæ og Olie, men et daarligt Menneske opsluger det.
- 72%
2 En klog Tjener skal herske over en Søn, som beskjæmmer, og skal dele Arv midt iblandt Brødre.
- 72%
11 Vær viis, min Søn! og glæd mit Hjerte, paa det jeg kan svare den et Ord, som forhaaner mig.
- 72%
13 Hans Munds Ords Begyndelse er Daarlighed, og det Sidst? af hans Mund er en ond Galenskab.
- 72%
15 En Daares Vei er ret for hans Øine, men den, som hører efter Raad, er Viis.
- 72%
11 En Daare udlader al sin Aand, men en Viis skal omsider stille den.
- 72%
11 (Som) en Agerhøne samler (Æg) og udlægger (dem) ikke, (saa er den,) som forhverver (sig) Rigdom, dog ikke med Rette; han skal forlade den midt i sine Dage, og være en Daare paa sit Sidste.
- 72%
14 Et forstandigt Hjerte søger Kundskab, men Daarers Mund fødes med Daarlighed.
- 72%
10 Den, som blinker med Øiet, foraarsager Smerte, men den, som haver daarlige Læber, skal kuldkastes.
- 72%
22 Et glad Hjerte er en god Lægedom, men et nedslaget Mod fortørrer Been.
- 72%
21 Den Arv, som man først haster meget efter, den skal ikke velsignes paa det Sidste.
- 72%
17 (De, som vare) Daarer formedelst deres Overtrædelses Vei, og bleve plagede for deres Misgjerningers Skyld,
- 72%
24 Hvo, som sparer sit Riis, hader sin Søn, men den, som elsker ham, tugter ham tidlig.
- 72%
8 (Den, som er) viis af Hjertet, antager Budene, men (den, som haver) daarlige Læber, skal kuldkastes.
- 72%
1 En viis Søn (hører sin) Faders Tugt, men en Bespotter hører ikke Irettesættelse,