Ordspråkene 19:13

Original Norsk Bibel 1866

En daarlig Søn er sin Fader en (stor) Ulykke, og en Qvindes Trætter ere et ideligt Dryp.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Ordsp 27:15 : 15 Et ideligt Dryp paa den Dag, det regner saare, og en trættekjær Qvinde ligne (hverandre).
  • Ordsp 21:9 : 9 Det er bedre at boe i et Hjørne paa Taget end hos en trættefuld Qvinde, og det i et Huus (fuldt) af Selskab.
  • Ordsp 10:1 : 1 Salomos Ordsprog. En viis Søn glæder en Fader, men en daarlig Søn er sin Moders Bedrøvelse.
  • Job 14:19 : 19 Vandet hensmuler Stenene, og (en Strøm) bortskyller det, som voxer af sig selv deraf, af Jordens Støv; saaledes fordærver du et Menneskes Forventelse.
  • Ordsp 21:19 : 19 Det er bedre at boe i et øde Land end hos en trættefuld og fortørnet Qvinde.
  • Ordsp 25:24 : 24 Det er bedre at boe i Hjørnet paa et Tag end hos en trættefuld Qvinde i et Huus (fuldt) af Selskab.
  • Ordsp 17:21 : 21 Den, som avler en Daare, (avler ham) sig til Bedrøvelse, og en Daares Fader skal ikke glædes.
  • Ordsp 17:25 : 25 En daarlig Søn er sin Fader en Harm, og en bitter (Bedrøvelse) for hende, som fødte ham.
  • 2 Sam 13:1-9 : 1 Og det skede derefter, at Absalom, Davids Søn, havde en deilig Søster, hvis Navn var Thamar, og Amnon, Davids Søn, elskede hende. 2 Og Amnon var beængstet, saa at han blev syg for Thamars, sin Søsters, Skyld; thi hun var en Jomfru, og det syntes underligt for Amnons Øine, at han skulde gjøre hende Noget. 3 Men Amnon havde en Ven, hvis Navn var Jonadab, en Søn af Simea, Davids Broder, og Jonadab var en saare viis Mand. 4 Og han sagde til ham: Hvorfor bliver du saa mager, du Kongens Søn, Dag fra Dag? kan du ikke give mig det tilkjende? da sagde Amnon til ham: Jeg elsker Thamar, Absaloms, min Broders, Søster. 5 Og Jonadab sagde til ham: Læg dig paa din Seng og gjør dig syg; naar din Fader kommer for at besøge dig, da siig til ham: Kjære, lad Thamar, min Søster, komme at give mig Brød at æde og lave Mad for mine Øine, at jeg kan see (derpaa) og æde af hendes Haand. 6 Saa lagde Amnon sig og gjorde sig syg; der Kongen kom at besøge ham, da sagde Amnon til Kongen: Kjære, lad Thamar, min Søster, komme og tillave to søde Kager for mine Øine, at jeg kan æde af hendes Haand. 7 Da sendte David til Thamar, til Huset, og lod sige: Kjære, gak hen i Amnons, din Broders, Huus og lav ham Mad. 8 Og Thamar gik til Amnons, sin Broders, Huus, og han laae, og hun tog en Deig og æltede og tillavede (søde Kager) for hans Øine, og bagte de søde Kager. 9 Og hun tog Panden og udslog (dem) for hans Ansigt, men han vægrede sig for at æde; da sagde Amnon: Lader hver Mand gaae ud fra mig; og de gik ud fra ham allesammen. 10 Da sagde Amnon til Thamar: Bær Maden ind i Kammeret, at jeg kan æde af din Haand; da tog Thamar de søde Kager, som hun havde lavet, og bar ind til Amnon, sin Broder, i Kammeret. 11 Og der hun bar dem frem til ham, at han skulde æde, da tog han fat paa hende og sagde til hende: Kom, min Søster, lig hos mig. 12 Og hun sagde til ham: Ikke saa, min Broder, krænk mig ikke, thi man bør ikke saaledes gjøre i Israel; gjør ikke denne Daarlighed. 13 Men jeg, hvor skulde jeg føre min Skam hen? og du, du skulde være ligesom en af Daarerne i Israel; men nu, Kjære, tal til Kongen, thi han negter dig ikke mig. 14 Men han vilde ikke høre paa hendes Røst og blev stærkere end hun, og krænkede hende og laae hos hende. 15 Siden hadede Amnon hende med et saare stort Had; thi det Had var større, som han hadede hende med, end Kjærligheden, med hvilken han havde elsket hende; og Amnon sagde til hende: Staa op, gak bort. 16 Og hun sagde til ham: Der er ikke Aarsag til dette Onde, som er større end det andet, som du gjorde imod mig, at du udstøder mig; men han vilde ikke høre hende. 17 Og han kaldte ad sin Dreng, som tjente ham, og sagde: Kjære, driver denne ud fra mig udenfor, og luk du Døren i Laas efter hende. 18 Og hun havde en Kjortel paa sig af adskillige (Farver), thi saaledes (pleiede) Kongens Døttre at klæde sig med Kjortler, (den Stund de vare) Jomfruer; og hans Tjener drev hende ud udenfor, og lukkede Døren i Laas efter hende.
  • Ordsp 15:20 : 20 En viis Søn glæder Faderen, men et daarligt Menneske foragter sin Moder.
  • Fork 2:18-19 : 18 Og jeg hadede alt mit Arbeide, som jeg havde arbeidet under Solen, at jeg skulde efterlade det til et Menneske, som skulde være efter mig. 19 Thi hvo veed, om han skal blive Viis eller en Daare? og han skal (dog) herske i alt mit Arbeide, som jeg haver arbeidet, og som jeg haver været viis udi under Solen; dette er og Forfængelighed.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 25 En daarlig Søn er sin Fader en Harm, og en bitter (Bedrøvelse) for hende, som fødte ham.

  • 14 Huus og Gods arves efter Forældre, men en forstandig Qvinde (kommer) fra Herren.

  • 15 Et ideligt Dryp paa den Dag, det regner saare, og en trættekjær Qvinde ligne (hverandre).

  • 1 Salomos Ordsprog. En viis Søn glæder en Fader, men en daarlig Søn er sin Moders Bedrøvelse.

  • 78%

    18 En hastig Mand opvækker Trætte, men en Langmodig stiller Kiv.

    19 Den Lades Vei er som et Tornegjerde, men de Oprigtiges Sti er banet.

    20 En viis Søn glæder Faderen, men et daarligt Menneske foragter sin Moder.

    21 Daarlighed er den en Glæde, som fattes Forstand, men en forstandig Mand vandrer ret frem.

  • 21 Den, som avler en Daare, (avler ham) sig til Bedrøvelse, og en Daares Fader skal ikke glædes.

  • 29 Den, som forstyrrer sit Huus, skal arve Veir, og en Daare (skal være) dens Tjener, (som er) viis i Hjertet.

  • 75%

    19 Det er bedre at boe i et øde Land end hos en trættefuld og fortørnet Qvinde.

    20 I den Vises Bolig er et ønskeligt Liggendefæ og Olie, men et daarligt Menneske opsluger det.

  • 13 En (meget) daarlig Qvinde er urolig, (ja) Vanvittighed (selv), og veed ikke Noget.

  • 9 Det er bedre at boe i et Hjørne paa Taget end hos en trættefuld Qvinde, og det i et Huus (fuldt) af Selskab.

  • 73%

    5 En Daare foragter sin Faders Tugt, men den, som bevarer Straffen, handler snildeligen.

    6 I en Retfærdigs Huus er meget Gods, men der er Forstyrrelse i en Ugudeligs Indkomme.

  • 15 Daarlighed er bunden til en Ungs Hjerte; Tugtens Riis skal drive den langt fra ham.

  • 12 Kongens Vrede er som en ung Løves Brølen, men hans Bevaagenhed er som Dug paa Urter.

  • 73%

    13 Hvo, som igjengiver Ondt for Godt, fra hans Huus skal Ondt ikke vige.

    14 Hvo, som begynder Trætte, (er ligesom den), der aabner for Vand; forlad derfor Trætten, førend du blandes i den.

  • 3 Menneskets Daarlighed omkaster hans Vei, og hans Hjerte vredes imod Herren.

  • 18 Om en Mand haver en modvillig og gjenstridig Søn, som ikke lyder sin Faders Røst og sin Moders Røst, og de tugte ham, og han vil ikke lyde dem,

  • 24 Det er bedre at boe i Hjørnet paa et Tag end hos en trættefuld Qvinde i et Huus (fuldt) af Selskab.

  • 13 Smerter skulle komme paa ham (som) paa hende, der føder; han er ikke en viis Søn, (thi ellers) havde han ikke staaet (saa lang) en Tid i Børnenes Fødselssted.

  • 72%

    26 Hvo, der forstyrrer Faderen og vil bortjage Moderen, er en Søn, som gjør tilskamme og gjør Forhaanelse.

    27 Lad af, min Søn! at høre Tugt til at forvildes fra forstandig Tale.

  • 1 En viis Søn (hører sin) Faders Tugt, men en Bespotter hører ikke Irettesættelse,

  • 1 (Hver af) de vise Qvinder bygger sit Huus, men en daarlig bryder det ned med sine Hænder.

  • 72%

    18 Tugt din Søn, medens der er Forhaabning, men ophøi ikke din Sjæl til at dræbe ham.

    19 Den, som har (for) stor Hastighed, skal bære Straf, men dersom du frier ham, da kan du blive ved (at straffe ham).

  • 17 Tugt din Søn, saa skal han skaffe dig Rolighed og give Vellyster for din Sjæl.

  • 22 En vredagtig Mand blander sig i Trætte, og en hastig Mand (gjør) megen Overtrædelse.

  • 3 En Mand, som elsker Viisdom, glæder sin Fader, men hvo, som underholder Horer, skal tabe (sit) Gods.

  • 24 Hvo, som sparer sit Riis, hader sin Søn, men den, som elsker ham, tugter ham tidlig.

  • 71%

    1 Bedre er en tør Mundbid, naar Rolighed er derhos, end et Huus, fuldt af slagtet (Qvæg), med Trætte.

    2 En klog Tjener skal herske over en Søn, som beskjæmmer, og skal dele Arv midt iblandt Brødre.

  • 13 Bedre er et fattigt Barn, som er viist, end en gammel Konge, som er en Daare, som endnu ikke veed at lade sig paaminde.

  • 6 Thi Sønnen ringeagter Faderen, Datteren sætter sig op imod sin Moder, Sønnens Hustru imod sin Mands Moder; en Mands Fjender ere hans Huusfolk.

  • 6 Daarens Læber komme i Trætte, og hans Mund raaber efter Slag.

  • 9 (Naar) en viis Mand gaaer irette med en daarlig Mand, enten han heftig bevæges eller leer, faaer han ingen Ro.

  • 3 Det er en Mand en Ære at blive fra Trætte, men hver Daare blander sig derudi.

  • 17 Den, som er hastig til Vrede, gjør Daarlighed, og en underfundig Mand hades.

  • 7 Den, som bevarer Loven, er en forstandig Søn, men den, som føder Fraadsere, beskjæmmer sin Fader.

  • 11 Vær viis, min Søn! og glæd mit Hjerte, paa det jeg kan svare den et Ord, som forhaaner mig.

  • 24 En Retfærdigs Fader skal storligen fryde sig; den, som avler en Viis, skal glædes ved ham.

  • 8 Min Søn! hør din Faders Tugt, og forlad ikke din Moders Lov.

  • 3 Stene ere svare, og Sand er en Byrde, men en Daares Fortørnelse er svarere end begge.

  • 10 Med Hovmodighed foraarsager man ikkun Trætte, men hos dem, som beraade sig, er Viisdom.

  • 3 I Daarens Mund er Hovmods Riis, men de Vises Læber skulle bevare dem.

  • 15 Riis og Straf give Viisdom, men en Dreng, som overlades (til sig selv), beskjæmmer sin Moder.