Ordspråkene 29:3
En Mand, som elsker Viisdom, glæder sin Fader, men hvo, som underholder Horer, skal tabe (sit) Gods.
En Mand, som elsker Viisdom, glæder sin Fader, men hvo, som underholder Horer, skal tabe (sit) Gods.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
6 Bedre er en Fattig, som vandrer i sin Fuldkommenhed, end den, som (vandrer) forvendt paa tvende Veie, om han (end) er rig.
7 Den, som bevarer Loven, er en forstandig Søn, men den, som føder Fraadsere, beskjæmmer sin Fader.
8 Den, som eier Forstand, elsker sit Liv, han bevarer Forstand, for at finde Godt.
23 Kjøb Sandhed og sælg (den) ikke, (samt) Viisdom og Tugt og Forstand.
24 En Retfærdigs Fader skal storligen fryde sig; den, som avler en Viis, skal glædes ved ham.
5 En Daare foragter sin Faders Tugt, men den, som bevarer Straffen, handler snildeligen.
6 I en Retfærdigs Huus er meget Gods, men der er Forstyrrelse i en Ugudeligs Indkomme.
20 En viis Søn glæder Faderen, men et daarligt Menneske foragter sin Moder.
21 Daarlighed er den en Glæde, som fattes Forstand, men en forstandig Mand vandrer ret frem.
12 Thi Herren straffer den, som han elsker, og haver Behagelighed, (til ham), som en Fader til en Søn.
13 Saligt er det Menneske, som finder Viisdom, og det Menneske, som fremfører Forstand.
14 Thi det er bedre at kjøbslaae med den, end at kjøbslaae med Sølv, og dens Indkomme (er bedre) end opgravet (Guld).
20 Den, som omgaaes med Vise, skal blive viis, men den, som er Daarers Staldbroder, skal faae Ulykke.
21 Den, som avler en Daare, (avler ham) sig til Bedrøvelse, og en Daares Fader skal ikke glædes.
25 En daarlig Søn er sin Fader en Harm, og en bitter (Bedrøvelse) for hende, som fødte ham.
13 En daarlig Søn er sin Fader en (stor) Ulykke, og en Qvindes Trætter ere et ideligt Dryp.
14 Huus og Gods arves efter Forældre, men en forstandig Qvinde (kommer) fra Herren.
29 Den, som forstyrrer sit Huus, skal arve Veir, og en Daare (skal være) dens Tjener, (som er) viis i Hjertet.
1 Salomos Ordsprog. En viis Søn glæder en Fader, men en daarlig Søn er sin Moders Bedrøvelse.
20 I den Vises Bolig er et ønskeligt Liggendefæ og Olie, men et daarligt Menneske opsluger det.
17 Den, som elsker Glæde, skal have Mangel, hvo, som elsker Viin og Olie, skal ikke blive rig.
26 Thi for en Horqvindes Skyld (nødes En til at tigge) om et Stykke Brød, og en (anden) Mands Hustru jager den dyrebare Sjæl.
15 Min Søn! dersom dit Hjerte er viist, skal mit Hjerte glæde sig, ja jeg (selv),
11 Vær viis, min Søn! og glæd mit Hjerte, paa det jeg kan svare den et Ord, som forhaaner mig.
26 Hvo, der forstyrrer Faderen og vil bortjage Moderen, er en Søn, som gjør tilskamme og gjør Forhaanelse.
27 Lad af, min Søn! at høre Tugt til at forvildes fra forstandig Tale.
11 Viisdom er god med Arvegods, og de, som see Solen, have Fordeel (deraf).
1 En viis Søn (hører sin) Faders Tugt, men en Bespotter hører ikke Irettesættelse,
13 Bedre er et fattigt Barn, som er viist, end en gammel Konge, som er en Daare, som endnu ikke veed at lade sig paaminde.
15 Riis og Straf give Viisdom, men en Dreng, som overlades (til sig selv), beskjæmmer sin Moder.
4 En Konge stadfæster Landet ved Ret, men en Mand, som tager Gaver, nedbryder det.
32 Men den, som bedriver Hor med en Qvinde, (ham) fattes Forstand; den, som vil fordærve sin Sjæl, han, han maa gjøre det.
20 Thi, min Søn! hvorfor vil du vandre omkring med en Fremmed, og omfavne en Ubekjendts Barm?
15 min Søn! vandre ikke paa den Vei med dem, hold din Fod tilbage fra deres Sti.
32 (men du var som) en Horkone, der tager Fremmede i sin Mands Sted.
33 Alle andre Horer give de Løn; men du, du gav alle dine Bolere (megen) Løn af Dit, og begavede dem, at de skulde komme til dig allevegne fra og bedrive Horeri med dig.
4 De Vises Hjerte er i Sorrigs Huus, men Daarernes Hjerte er i Glædes Huus.
3 Giv ikke Qvinderne din Formue, eller dine Veie til at nedslaae Konger.
11 Horeri og Viin og Most borttage Hjertet.
15 Naar En borger for en Fremmed, da faaer han vist Ulykke, men den, som hader dem, som slaae Haand (i Haand), er tryg.
19 Hvo, der elsker Trætte, elsker Overtrædelse; hvo, som gjør sin Dør høi, søger efter Forstyrrelse.
35 De Vise skulle arve Ære, men (hver) af Daarerne skal optage Skam.
21 Min Søn! lad dem ikke vige fra dine Øine, bevar det bestandige (Gode) og (kloge) Anslag.
8 Min Søn! hør din Faders Tugt, og forlad ikke din Moders Lov.
19 Hør du, min Søn! og bliv viis, og lad dit Hjerte gaae (ret) frem paa Veien.
3 Menneskets Daarlighed omkaster hans Vei, og hans Hjerte vredes imod Herren.
7 Viisdommens Begyndelse er: Kjøb Viisdom, og for al din Eiendom kjøb Forstand.
2 En klog Tjener skal herske over en Søn, som beskjæmmer, og skal dele Arv midt iblandt Brødre.
1 Bedre er en Arm, som vandrer i sin Fuldkommenhed, end en Vanartig med sine Læber, naar han er en Daare.