Ordspråkene 19:26

Original Norsk Bibel 1866

Hvo, der forstyrrer Faderen og vil bortjage Moderen, er en Søn, som gjør tilskamme og gjør Forhaanelse.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Ordsp 10:5 : 5 Den, som samler om Sommeren, er en klog Søn, (men) den, som sover hart om Høsten, er en Søn, som beskjæmmer.
  • Ordsp 17:2 : 2 En klog Tjener skal herske over en Søn, som beskjæmmer, og skal dele Arv midt iblandt Brødre.
  • Ordsp 30:17 : 17 Et Øie, som spotter (sin) Fader og foragter at hænge ved (sin) Moder, det skulle Ravne udhakke ved Bækken, og Ørneunger skulle æde det.
  • Luk 15:12-16 : 12 Og den yngste af dem sagde til Faderen: Fader! giv mig den Deel af Godset, som mig tilfalder. Og han skiftede Godset imellem dem. 13 Og ikke mange Dage derefter samlede den yngre Søn alt (Sit) og drog udenlands til et Land langt borte, og ødte der sit Gods i et overdaadigt Levnet. 14 Men der han havde fortæret alt (det, han havde), blev en svar Hunger i det samme Land, og han begyndte at lide Mangel. 15 Og han gik bort og holdt sig til en af Borgerne der i Landet; og denne sendte ham paa sine Marker at røgte Sviin. 16 Og han ønskede at fylde sin Bug med Mask, som Svinene aade, og Ingen gav ham (Noget).
  • Luk 15:30 : 30 Men da denne din Søn er kommen, som haver fortæret dit Gods med Skjøger, slagtede du den fedede Kalv til ham.
  • 5 Mos 21:18-21 : 18 Om en Mand haver en modvillig og gjenstridig Søn, som ikke lyder sin Faders Røst og sin Moders Røst, og de tugte ham, og han vil ikke lyde dem, 19 da skulle hans Fader og hans Moder tage fat paa ham, og udføre ham til de Ældste i hans Stad og til hans Steds Port. 20 Og de skulle sige til de Ældste i hans Stad: Denne vor Søn er modvillig og gjenstridig, han vil ikke lyde vor Røst, en Fraadser og Dranker. 21 Saa skulle alle Mændene i hans Stad stene ham med Stene, og han skal døe, og du skal borttage den Onde midt fra dig, at al Israel maa høre det og frygte sig.
  • Ordsp 10:1 : 1 Salomos Ordsprog. En viis Søn glæder en Fader, men en daarlig Søn er sin Moders Bedrøvelse.
  • Ordsp 17:25 : 25 En daarlig Søn er sin Fader en Harm, og en bitter (Bedrøvelse) for hende, som fødte ham.
  • Ordsp 23:22-25 : 22 Adlyd din Fader, som avlede dig, og foragt ikke din Moder, naar hun bliver gammel. 23 Kjøb Sandhed og sælg (den) ikke, (samt) Viisdom og Tugt og Forstand. 24 En Retfærdigs Fader skal storligen fryde sig; den, som avler en Viis, skal glædes ved ham. 25 Lad din Fader og din Moder glædes, og lad hende fryde sig, som fødte dig.
  • Ordsp 28:7 : 7 Den, som bevarer Loven, er en forstandig Søn, men den, som føder Fraadsere, beskjæmmer sin Fader.
  • Ordsp 28:14 : 14 Saligt er det Menneske, som altid frygter, men den, som forhærder sit Hjerte, skal falde i Ulykke.
  • Ordsp 28:24 : 24 Hvo, der berøver sin Fader eller sin Moder og siger: Det er ingen Overtrædelse, han er en fordærvelig Mands Staldbroder.
  • Ordsp 30:11 : 11 (Der er) en Slægt, som bander sin Fader og ikke velsigner sin Moder,

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 20 En viis Søn glæder Faderen, men et daarligt Menneske foragter sin Moder.

  • 27 Lad af, min Søn! at høre Tugt til at forvildes fra forstandig Tale.

  • 25 En daarlig Søn er sin Fader en Harm, og en bitter (Bedrøvelse) for hende, som fødte ham.

  • 24 Hvo, der berøver sin Fader eller sin Moder og siger: Det er ingen Overtrædelse, han er en fordærvelig Mands Staldbroder.

  • 78%

    18 Om en Mand haver en modvillig og gjenstridig Søn, som ikke lyder sin Faders Røst og sin Moders Røst, og de tugte ham, og han vil ikke lyde dem,

    19 da skulle hans Fader og hans Moder tage fat paa ham, og udføre ham til de Ældste i hans Stad og til hans Steds Port.

  • 15 Riis og Straf give Viisdom, men en Dreng, som overlades (til sig selv), beskjæmmer sin Moder.

  • 11 (Der er) en Slægt, som bander sin Fader og ikke velsigner sin Moder,

  • 77%

    19 et falskt Vidne, som udblæser (megen) Løgn, og den, som kommer Trætter afsted imellem Brødre.

    20 Min Søn! bevar din Faders Bud, og forlad ikke din Moders Lov.

  • 22 Adlyd din Fader, som avlede dig, og foragt ikke din Moder, naar hun bliver gammel.

  • 20 Hvo, som bander sin Fader eller sin Moder, hans Lygte skal udslukkes i tykt Mørke.

  • 15 Og hvo, som slaaer sin Fader eller sin Moder, skal visseligen dødes.

  • 76%

    18 Tugt din Søn, medens der er Forhaabning, men ophøi ikke din Sjæl til at dræbe ham.

    19 Den, som har (for) stor Hastighed, skal bære Straf, men dersom du frier ham, da kan du blive ved (at straffe ham).

  • 17 Et Øie, som spotter (sin) Fader og foragter at hænge ved (sin) Moder, det skulle Ravne udhakke ved Bækken, og Ørneunger skulle æde det.

  • 16 Forbandet være den, som ringeagter sin Fader eller sin Moder; og alt Folket skal sige: Amen!

  • 8 Min Søn! hør din Faders Tugt, og forlad ikke din Moders Lov.

  • 5 En Daare foragter sin Faders Tugt, men den, som bevarer Straffen, handler snildeligen.

  • 24 Hvo, som sparer sit Riis, hader sin Søn, men den, som elsker ham, tugter ham tidlig.

  • 21 Den, som avler en Daare, (avler ham) sig til Bedrøvelse, og en Daares Fader skal ikke glædes.

  • 17 Og hvo, som bander sin Fader eller sin Moder, skal visseligen dødes.

  • 9 Thi hvosomhelst, der bander sin Fader eller sin Moder, skal visseligen dødes; han bandede sin Fader eller sin Moder, hans Blod være over ham.

  • 7 Den, som bevarer Loven, er en forstandig Søn, men den, som føder Fraadsere, beskjæmmer sin Fader.

  • 1 Salomos Ordsprog. En viis Søn glæder en Fader, men en daarlig Søn er sin Moders Bedrøvelse.

  • 25 Slaaer du en Spotter, saa skal en Vanvittig blive vittig, og straffer man en Forstandig, (da) skal han forstaae sig paa Kundskab.

  • 4 Thi Gud haver budet, sigende: Ær Fader og Moder, og: Hvo, som bander Fader eller Moder, skal visselig døe.

  • 1 En viis Søn (hører sin) Faders Tugt, men en Bespotter hører ikke Irettesættelse,

  • 6 Oplær den Unge efter hans Veis Beskaffenhed; ogsaa naar han bliver gammel, skal han ikke vige derfra.

  • 20 Du sidder, du taler imod din Broder; du bagtaler din Moders Søn.

  • 13 En daarlig Søn er sin Fader en (stor) Ulykke, og en Qvindes Trætter ere et ideligt Dryp.

  • 11 Vær viis, min Søn! og glæd mit Hjerte, paa det jeg kan svare den et Ord, som forhaaner mig.

  • 5 Den, som samler om Sommeren, er en klog Søn, (men) den, som sover hart om Høsten, er en Søn, som beskjæmmer.

  • 18 Hvo, som lader Tugt fare, haver Armod og Skam, men den, som bevarer Straf, skal æres.

  • 14 Og see, (om) han avlede en Søn, og denne saae alle sin Faders Synder, som han gjorde, og saae det, og gjorde ikke derefter, —

  • 18 Hans Fader, fordi han med Vold undertrykkede, røvede Rov fra en Broder, og midt iblandt sit Folk gjorde det, som ikke var godt, ja, see, han skal døe for sin Misgjernings Skyld.

  • 72%

    4 Og I Fædre! opirrer ikke Eders Børn, men opføder dem i Tugt og Herrens Formaning.

  • 2 En klog Tjener skal herske over en Søn, som beskjæmmer, og skal dele Arv midt iblandt Brødre.

  • 72%

    5 Hvo, som bespotter en Arm, forhaaner den, som gjorde ham; hvo, som glæder sig over Ulykke, skal ikke holdes uskyldig.

    6 Børnebørn ere de Gamles Krone, og Børnenes Priis ere deres Fædre.

  • 19 ær din Fader og din Moder; og, du skal elske din Næste som dig selv.

  • 17 Tugt din Søn, saa skal han skaffe dig Rolighed og give Vellyster for din Sjæl.

  • 6 Thi Sønnen ringeagter Faderen, Datteren sætter sig op imod sin Moder, Sønnens Hustru imod sin Mands Moder; en Mands Fjender ere hans Huusfolk.

  • 29 Den, som forstyrrer sit Huus, skal arve Veir, og en Daare (skal være) dens Tjener, (som er) viis i Hjertet.

  • 44 See, hver, som bruger Ordsprog, skal bruge dette Ordsprog om dig, sigende: Som Moderen er, er hendes Datter.

  • 15 Daarlighed er bunden til en Ungs Hjerte; Tugtens Riis skal drive den langt fra ham.

  • 16 Ær din Fader og din Moder, saasom Herren din Gud haver budet dig; paa det dine Dage maae forlænges, og at det maa gaae dig vel i Landet, som Herren din Gud giver dig.

  • 10 Vee den, som siger til en Fader: Hvorfor avler du? og til en Qvinde: Hvorfor føder du?

  • 13 Smerter skulle komme paa ham (som) paa hende, der føder; han er ikke en viis Søn, (thi ellers) havde han ikke staaet (saa lang) en Tid i Børnenes Fødselssted.