Efeserbrevet 6:4
Og I Fædre! opirrer ikke Eders Børn, men opføder dem i Tugt og Herrens Formaning.
Og I Fædre! opirrer ikke Eders Børn, men opføder dem i Tugt og Herrens Formaning.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
20 I Børn! værer Forældrene lydige i alle Ting; thi dette er velbehageligt for Herren.
21 I Fædre! opirrer ikke eders Børn, paa det de ikke skulle tabe Modet.
1 I Børn! adlyder Eders Forældre i Herren, thi dette er ret.
2 Ær din Fader og Moder! — hvilket er det første Bud med Forjættelse, —
3 at det maa gaae dig vel, og du maa længe leve paa Jorden.
6 Oplær den Unge efter hans Veis Beskaffenhed; ogsaa naar han bliver gammel, skal han ikke vige derfra.
5 og I have glemt den Formaning, der taler til eder, som til Børn: Min Søn! agt ikke Herrens Revselse ringe, vær ikke heller forsagt, naar du tugtes af ham;
6 thi hvem Herren elsker, den revser han, og han hudstryger hver Søn, som han antager sig.
7 Dersom I lide Revselse, handler Gud med eder, som med Børn; thi hvo er den Søn, som Faderen ikke revser?
8 Men dersom I ere uden Revselse, i hvilken Alle ere blevne deelagtige, da ere I uægte og ikke Børn.
9 Have vi tilmed havt vore kjødelige Fædre til Optugtere og bevaret Frygt for dem, skulde vi da ikke meget mere være den Aandernes Fader underdanige og leve?
1 Sønner! hører en Faders Tugt, og giver Agt for at kjende Forstand.
5 I Tjenere! adlyder Eders timelige Herrer med Frygt og Bæven, i Eders Hjertes Eenfoldighed, som Christo;
18 Tugt din Søn, medens der er Forhaabning, men ophøi ikke din Sjæl til at dræbe ham.
8 Min Søn! hør din Faders Tugt, og forlad ikke din Moders Lov.
11 Min Søn! foragt ikke Herrens Tugt, og kjedes ikke ved hans Straf.
12 Thi Herren straffer den, som han elsker, og haver Behagelighed, (til ham), som en Fader til en Søn.
20 Min Søn! bevar din Faders Bud, og forlad ikke din Moders Lov.
6 Børnebørn ere de Gamles Krone, og Børnenes Priis ere deres Fædre.
6 Og han skal omvende Fædrenes Hjerte til Børn, og Børnenes Hjerte til deres Fædre, at jeg skal ikke komme og slaae Jorden med Band.
17 Tugt din Søn, saa skal han skaffe dig Rolighed og give Vellyster for din Sjæl.
13 Vægre dig ikke for at tugte den Unge; thi slaaer du ham med Riset, døer han ikke (deraf).
14 Du, du skal slaae ham med Riset og frie hans Sjæl fra Helvede:
16 Ær din Fader og din Moder, saasom Herren din Gud haver budet dig; paa det dine Dage maae forlænges, og at det maa gaae dig vel i Landet, som Herren din Gud giver dig.
6 Ingen forføre Eder med forfængelige Ord; thi for Saadant kommer Guds Vrede over Vantroens Børn.
1 Skjæld ikke paa en Gammel, men forman ham som en Fader, de Unge som Brødre,
18 Om en Mand haver en modvillig og gjenstridig Søn, som ikke lyder sin Faders Røst og sin Moders Røst, og de tugte ham, og han vil ikke lyde dem,
5 Saa kan du kjende i dit Hjerte, at ligesom en Mand tugter sin Søn, haver Herren din Gud tugtet dig.
4 som vel forestaaer sit eget Huus, som haver lydige Børn med al Ærbarhed,
11 ligesom I vide, hvorledes vi formanede og trøstede eder, Enhver især, som en Fader sine Børn,
7 Og du skal igjentage dem for dine Børn, og tale om dem, naar du sidder i dit Huus, og naar du gaaer paa Veien, og naar du lægger dig, og naar du opstaaer.
12 (IV.) Ær din Fader og din Moder, paa det dine Dage kunne forlænges i Landet, som Herren din Gud giver dig.
26 Blive I vrede, da synder ikke; Solen gaae ikke ned over Eders Fortørnelse;
4 Thi Gud haver budet, sigende: Ær Fader og Moder, og: Hvo, som bander Fader eller Moder, skal visselig døe.
24 Hvo, som sparer sit Riis, hader sin Søn, men den, som elsker ham, tugter ham tidlig.
6 for hvilke (Lasters) Skyld Guds Vrede kommer over Vantroens Børn,
26 Hvo, der forstyrrer Faderen og vil bortjage Moderen, er en Søn, som gjør tilskamme og gjør Forhaanelse.
14 Dette skriver jeg ikke for at beskjæmme eder, men jeg paaminder eder, som mine elskelige Børn.
15 Thi om I end havde ti tusinde Læremestere i Christo, have I dog ikke mange Fædre; thi jeg avlede eder i Christo Jesu ved Evangelium.
11 (Der er) en Slægt, som bander sin Fader og ikke velsigner sin Moder,
14 Som lydige Børn, skikker eder ikke efter de forrige Lyster i eders Vankundighed,
4 Men om nogen Enke haver Børn eller Børnebørn, da lad dem først lære at vise et gudfrygtigt Sindelag mod deres eget Huus og vederlægge Forældrene; thi dette er godt og behageligt for Gud.
15 Riis og Straf give Viisdom, men en Dreng, som overlades (til sig selv), beskjæmmer sin Moder.
22 Adlyd din Fader, som avlede dig, og foragt ikke din Moder, naar hun bliver gammel.
4 saa at de oplære de unge Qvinder til at elske deres Mænd og at elske deres Børn,
1 Til Sangmesteren paa Strængeleg; paa Scheminith; Davids Psalme.
1 Værer derfor Guds Efterfølgere, som elskelige Børn,
25 Naar du avler Børn og Børnebørn, og I blive gamle i Landet, og I fordærve eder og gjøre et udskaaret Billede, nogen Tings Lignelse, og I gjøre det Onde for Herrens eders Guds Øine, til at opirre ham,
15 Daarlighed er bunden til en Ungs Hjerte; Tugtens Riis skal drive den langt fra ham.
9 Og I Herrer! gjører det Samme mod dem og lader Trudsel fare, vidende, at ogsaa Eders egen Herre er i Himlene, og Persons Anseelse er ikke hos ham.