1 Timoteus 5:4
Men om nogen Enke haver Børn eller Børnebørn, da lad dem først lære at vise et gudfrygtigt Sindelag mod deres eget Huus og vederlægge Forældrene; thi dette er godt og behageligt for Gud.
Men om nogen Enke haver Børn eller Børnebørn, da lad dem først lære at vise et gudfrygtigt Sindelag mod deres eget Huus og vederlægge Forældrene; thi dette er godt og behageligt for Gud.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1 Skjæld ikke paa en Gammel, men forman ham som en Fader, de Unge som Brødre,
2 gamle Qvinder som Mødre, unge som Søstre i al Kydskhed.
3 Hædre de Enker, som ere rette Enker.
5 Men den, som er en ret Enke og forladt, haver sat sit Haab til Gud og bliver ved i Bønner og Paakaldelser Nat og Dag;
7 Forkynd og dette, paa det at de maae være ustraffelige.
8 Men dersom Nogen ikke haver Omsorg for sine Egne og meest for sine Huusfolk, han haver fornegtet Troen og er værre end en Vantro.
9 En Enke bør ikke udnævnes, naar hun er yngre end tredsindstyve Aar; (hun bør) have været een Mands Hustru
10 og have Vidnesbyrd for gode Gjerninger, at hun haver opfødt Børn, at hun haver gjerne laant Huus, at hun haver toet de Helliges Fødder, at hun haver forsørget de Betrængte, at hun haver lagt sig efter al god Gjerning.
11 Men undslaa dig for unge Enker; thi naar de af Kaadhed opsætte sig imod Christum, ville de giftes,
16 Dersom nogen troende Mand eller Qvinde haver Enker, da forsørge de dem, og lad ikke Menigheden besværes, at den kan forsørge de rette Enker.
17 De Ældste, som ere gode Forstandere, skal man holde dobbelt Ære værd, meest dem, som arbeide i Tale og Lærdom.
14 Derfor vil jeg, at de unge Enker skulle giftes, føde Børn, styre Huset, ingen Anledning give Modstanderen til slet Omtale.
2 at de gamle Mænd skulle være aarvaagne, ærbare, sindige, sunde i Troen, Kjærligheden, Taalmodigheden;
3 desligeste, at de gamle Qvinder (skulle holde sig) i Klæder, som det sømmer de Hellige, ikke være bagtalerske, ikke hengivne til megen Viin, men give god Lærdom;
4 saa at de oplære de unge Qvinder til at elske deres Mænd og at elske deres Børn,
5 at være sindige, kydske, huuslige, velvillige, deres Mænd underdanige, at Guds Ord ikke skal bespottes.
1 I Børn! adlyder Eders Forældre i Herren, thi dette er ret.
2 Ær din Fader og Moder! — hvilket er det første Bud med Forjættelse, —
3 at det maa gaae dig vel, og du maa længe leve paa Jorden.
4 Og I Fædre! opirrer ikke Eders Børn, men opføder dem i Tugt og Herrens Formaning.
4 som vel forestaaer sit eget Huus, som haver lydige Børn med al Ærbarhed,
5 — thi dersom Nogen ikke veed at forestaae sit eget Huus, hvorledes kan han sørge for Guds Menighed? —
6 Børnebørn ere de Gamles Krone, og Børnenes Priis ere deres Fædre.
16 Ær din Fader og din Moder, saasom Herren din Gud haver budet dig; paa det dine Dage maae forlænges, og at det maa gaae dig vel i Landet, som Herren din Gud giver dig.
6 saafremt en Saadan er ustraffelig, een Qvindes Mand, som haver troende Børn, der ikke ere beskyldte for Ryggesløshed eller ere gjenstridige.
4 Thi Gud haver budet, sigende: Ær Fader og Moder, og: Hvo, som bander Fader eller Moder, skal visselig døe.
5 Men I sige: Hvo, som siger til Fader eller Moder: Det er en Gave (til Templet) det, som du af mig skulde være hjulpen med, han maa ingenlunde ære sin Fader eller sin Moder.
27 En reen og ubesmittet Gudsdyrkelse for Gud og Faderen er denne, at besøge Faderløse og Enker i deres Trængsel, at bevare sig selv ubesmittet af Verden.
20 I Børn! værer Forældrene lydige i alle Ting; thi dette er velbehageligt for Herren.
2 uden over sin nærmeste Slægt, som ham nærmest tilhører, over sin Moder, og over sin Fader, og over sin Søn, og over sin Datter, og over sin Broder,
1 Værer derfor Guds Efterfølgere, som elskelige Børn,
12 En (Menighedens) Tjener bør være een Qvindes Mand og vel forestaae sine Børn og sit eget Huus.
14 Thi lad ogsaa Vore lære at overgaae Andre i gode Gjerninger til fornøden Tjeneste, saa at de ikke skulle være uden Frugt.
6 Oplær den Unge efter hans Veis Beskaffenhed; ogsaa naar han bliver gammel, skal han ikke vige derfra.
8 Min Søn! hør din Faders Tugt, og forlad ikke din Moders Lov.
14 See, jeg er tredie Gang rede til at komme til eder, og vil ikke være eder til Besvær; thi jeg søger ikke det, som eders er, men eder; thi Børnene skulle ikke samle Liggendefæ til Forældrene, men Forældrene til Børnene.
22 Adlyd din Fader, som avlede dig, og foragt ikke din Moder, naar hun bliver gammel.
12 (IV.) Ær din Fader og din Moder, paa det dine Dage kunne forlænges i Landet, som Herren din Gud giver dig.
5 Naar Brødre boe tilhobe, og en døer af dem, og han haver ingen Søn, da skal den Dødes Hustru ikke vorde en fremmed Mands udenfor; hendes Mands Broder skal komme ind til hende, og tage hende sig til Hustru, og ægte hende i sin Broders Sted.
3 Vi ere faderløse, uden Fader, vore Mødre ere som Enker.
22 I skulle ikke plage nogen Enke eller Faderløs.
12 paa det I maae omgaaes sømmeligen med dem, som ere udenfor, og ikke trænge til Nogen.
5 Du Elskelige! du gjør troligen det, som du gjør mod Brødrene og mod de Fremmede,
6 hvilke have vidnet for Menigheden om din Kjærlighed; og du vil gjøre vel, naar du befordrer deres Reise, saaledes som det er sømmeligt for Gud.
1 Sønner! hører en Faders Tugt, og giver Agt for at kjende Forstand.
32 Du skal staae op for den Graahærdede og hædre den Gamle, og du skal frygte for din Gud; jeg er Herren.
4 Dersom dine Sønner have syndet for ham, da haver han henkastet dem formedelst deres Overtrædelser.
7 men i Gudfrygtigheden Broderkjærlighed, men i Broderkjærligheden Kjærlighed (til Alle).
11 Forlad dine Faderløse, jeg, jeg vil lade dem leve, og dine Enker skulle forlade sig paa mig.
7 Men sky de vanhellige og kjærlingagtige Fabler; derimot, øv dig selv til Gudfrygtighed.