1 Timoteus 5:1
Skjæld ikke paa en Gammel, men forman ham som en Fader, de Unge som Brødre,
Skjæld ikke paa en Gammel, men forman ham som en Fader, de Unge som Brødre,
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
2 gamle Qvinder som Mødre, unge som Søstre i al Kydskhed.
3 Hædre de Enker, som ere rette Enker.
4 Men om nogen Enke haver Børn eller Børnebørn, da lad dem først lære at vise et gudfrygtigt Sindelag mod deres eget Huus og vederlægge Forældrene; thi dette er godt og behageligt for Gud.
1 De Ældste iblandt eder formaner jeg, som en Medeældste og et Vidne til Christi Lidelser, som den, der og haver Deel i Herligheden, der skal aabenbares:
2 Vogter den Guds Hjord, som er iblandt eder, og haver Tilsyn (med den), ikke tvungne, men frivillig, ikke for slet Vindings Skyld, men med Redebonhed,
3 ikke som de, der ville herske over (Herrens) Arv, men som de, der blive Mønstre for Hjorden;
5 Desligeste, I Unge! værer de Ældste underdanige; men værer alle hverandre underdanige og smykker eder med Ydmyghed; thi Gud staaer de Hoffærdige imod, men de Ydmyge giver han Naade.
6 Derfor ydmyger eder under Guds vældige Haand, at han maa i (sin) Tid ophøie eder.
2 at de gamle Mænd skulle være aarvaagne, ærbare, sindige, sunde i Troen, Kjærligheden, Taalmodigheden;
3 desligeste, at de gamle Qvinder (skulle holde sig) i Klæder, som det sømmer de Hellige, ikke være bagtalerske, ikke hengivne til megen Viin, men give god Lærdom;
4 saa at de oplære de unge Qvinder til at elske deres Mænd og at elske deres Børn,
5 at være sindige, kydske, huuslige, velvillige, deres Mænd underdanige, at Guds Ord ikke skal bespottes.
6 Forman ligesaa de unge Mænd at være sindige,
19 Antag ikke noget Klagemaal mod nogen af de Ældste, uden efter to eller tre Vidner.
20 Irettesæt dem, som synde, for Alles Aasyn, at og de Andre kunne have Frygt.
4 Og I Fædre! opirrer ikke Eders Børn, men opføder dem i Tugt og Herrens Formaning.
5 I Tjenere! adlyder Eders timelige Herrer med Frygt og Bæven, i Eders Hjertes Eenfoldighed, som Christo;
15 Dog holder ham ikke som en Fjende, men paaminder ham som en Broder.
14 Derfor vil jeg, at de unge Enker skulle giftes, føde Børn, styre Huset, ingen Anledning give Modstanderen til slet Omtale.
11 Formaner derfor hverandre, og opbygger den Ene den Anden, ligesom I og gjøre.
12 Men vi bede eder, Brødre! at I skjønne paa dem, som arbeide iblandt eder og ere eders Forstandere i Herren og paaminde eder,
13 og agte dem overmaade høit i Kjærlighed for deres Gjernings Skyld. Værer fredsommelige indbyrdes.
14 Men vi formane eder, Brødre! paaminder de Uskikkelige, trøster de Mismodige, ophjælper de Skrøbelige, værer langmodige mod Alle.
15 Seer til, at Ingen betaler Nogen Ondt for Ondt, men stræber altid efter det Gode, baade imod hverandre og imod Alle.
17 De Ældste, som ere gode Forstandere, skal man holde dobbelt Ære værd, meest dem, som arbeide i Tale og Lærdom.
11 Forkynd og lær dette!
12 Lad Ingen (komme til at) foragte dig for din Ungdoms Skyld, men vær et Exempel for dem, som troe, i Tale, i Omgjængelse, i Kjærlighed, i Aand, i Tro, i Kydskhed.
15 Tal dette, og forman og irettesæt med al Myndighed; lad Ingen foragte dig.
5 og I have glemt den Formaning, der taler til eder, som til Børn: Min Søn! agt ikke Herrens Revselse ringe, vær ikke heller forsagt, naar du tugtes af ham;
5 En Daare foragter sin Faders Tugt, men den, som bevarer Straffen, handler snildeligen.
21 I Fædre! opirrer ikke eders Børn, paa det de ikke skulle tabe Modet.
10 Der ere baade Graae og Udlevede iblandt os, som have levet længere end din Fader.
32 Du skal staae op for den Graahærdede og hædre den Gamle, og du skal frygte for din Gud; jeg er Herren.
5 Derfor efterlod jeg dig paa Creta, at du skulde indrette, hvad som fattedes, og indsætte Ældste i hver Stad, som jeg befoel dig,
6 saafremt en Saadan er ustraffelig, een Qvindes Mand, som haver troende Børn, der ikke ere beskyldte for Ryggesløshed eller ere gjenstridige.
7 Thi det bør en Biskop at være ustraffelig, som en Guds Huusholder, ikke indtagen af sig selv, ikke vredagtig, ikke hengiven til Viin, ikke til at slaae, ikke til slet Vinding,
17 Ærer Alle, elsker Broderskabet, frygter Gud, ærer Kongen!
9 En Enke bør ikke udnævnes, naar hun er yngre end tredsindstyve Aar; (hun bør) have været een Mands Hustru
22 Adlyd din Fader, som avlede dig, og foragt ikke din Moder, naar hun bliver gammel.
19 Brødre! dersom En iblandt eder er faren vild fra Sandheden, og Nogen omvender ham,
11 Men undslaa dig for unge Enker; thi naar de af Kaadhed opsætte sig imod Christum, ville de giftes,
6 Børnebørn ere de Gamles Krone, og Børnenes Priis ere deres Fædre.
11 ligesom I vide, hvorledes vi formanede og trøstede eder, Enhver især, som en Fader sine Børn,
7 Forkynd og dette, paa det at de maae være ustraffelige.
8 Men endeligen værer alle ligesindede, medlidende, kjærlige mod Brødrene, barmhjertige, velvillige;
1 Der høres end ydermere om Horeri iblandt eder, og saadant Horeri, som end ikke nævnes iblandt Hedningerne, saa at En haver sin Faders Hustru.
11 Og haver ikke Samfund med Mørkets ufrugtbare Gjerninger, men overbeviser dem heller.
1 Værer derfor Guds Efterfølgere, som elskelige Børn,
9 Tjenere (formane du til) at være deres Herrer underdanige, at være velbehagelige i alle Ting, ikke sige imod,
1 Brødre! dersom og et Menneske bliver overilet af nogen Brøst, da hjælper en Saadan tilrette, I Aandelige! med Sagtmodigheds Aand; men see til dig selv, at ikke og du bliver fristet.