Kolosserbrevet 3:21

Original Norsk Bibel 1866

I Fædre! opirrer ikke eders Børn, paa det de ikke skulle tabe Modet.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Ef 6:4 : 4 Og I Fædre! opirrer ikke Eders Børn, men opføder dem i Tugt og Herrens Formaning.
  • 1 Tess 2:11 : 11 ligesom I vide, hvorledes vi formanede og trøstede eder, Enhver især, som en Fader sine Børn,
  • Sal 103:13 : 13 Ligesom en Fader forbarmer sig over Børn, saa forbarmer Herren sig over dem, som frygte ham.
  • Ordsp 3:12 : 12 Thi Herren straffer den, som han elsker, og haver Behagelighed, (til ham), som en Fader til en Søn.
  • Ordsp 4:1-4 : 1 Sønner! hører en Faders Tugt, og giver Agt for at kjende Forstand. 2 Thi jeg haver givet eder en god Lærdom; forlader ikke min Lov. 3 Thi (ogsaa) jeg var min Faders Søn, øm og (som) den Eneste for min Moder. 4 Og han lærte mig og sagde til mig: Lad dit Hjerte holde ved mit Ord, bevar mine Bud, saa skal du leve.
  • Hebr 12:5-9 : 5 og I have glemt den Formaning, der taler til eder, som til Børn: Min Søn! agt ikke Herrens Revselse ringe, vær ikke heller forsagt, naar du tugtes af ham; 6 thi hvem Herren elsker, den revser han, og han hudstryger hver Søn, som han antager sig. 7 Dersom I lide Revselse, handler Gud med eder, som med Børn; thi hvo er den Søn, som Faderen ikke revser? 8 Men dersom I ere uden Revselse, i hvilken Alle ere blevne deelagtige, da ere I uægte og ikke Børn. 9 Have vi tilmed havt vore kjødelige Fædre til Optugtere og bevaret Frygt for dem, skulde vi da ikke meget mere være den Aandernes Fader underdanige og leve? 10 Thi hine revsede os for faa Dage efter deres Tykke, men han (revser os) til Nytte, paa det vi skulle blive deelagtige i hans Hellighed. 11 Men al Revselse synes, imedens den er nærværende, ikke at være til Glæde, men til Bedrøvelse; men siden giver den igjen dem, som ved den ere øvede, Retfærdigheds salige Frugt.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • Ef 6:1-5
    5 vers
    86%

    1 I Børn! adlyder Eders Forældre i Herren, thi dette er ret.

    2 Ær din Fader og Moder! — hvilket er det første Bud med Forjættelse, —

    3 at det maa gaae dig vel, og du maa længe leve paa Jorden.

    4 Og I Fædre! opirrer ikke Eders Børn, men opføder dem i Tugt og Herrens Formaning.

    5 I Tjenere! adlyder Eders timelige Herrer med Frygt og Bæven, i Eders Hjertes Eenfoldighed, som Christo;

  • 82%

    19 I Mænd! elsker eders Hustruer og værer ikke bittre imod dem.

    20 I Børn! værer Forældrene lydige i alle Ting; thi dette er velbehageligt for Herren.

  • 18 Om en Mand haver en modvillig og gjenstridig Søn, som ikke lyder sin Faders Røst og sin Moders Røst, og de tugte ham, og han vil ikke lyde dem,

  • 11 Min Søn! foragt ikke Herrens Tugt, og kjedes ikke ved hans Straf.

  • 22 I Tjenere! værer eders timelige Herrer lydige i alle Ting, ikke med Øientjeneste, som de, der ville tækkes Menneskene, men i Hjertets Eenfoldighed, frygtende Gud;

  • 6 for hvilke (Lasters) Skyld Guds Vrede kommer over Vantroens Børn,

  • 6 Oplær den Unge efter hans Veis Beskaffenhed; ogsaa naar han bliver gammel, skal han ikke vige derfra.

  • 18 Tugt din Søn, medens der er Forhaabning, men ophøi ikke din Sjæl til at dræbe ham.

  • 5 og I have glemt den Formaning, der taler til eder, som til Børn: Min Søn! agt ikke Herrens Revselse ringe, vær ikke heller forsagt, naar du tugtes af ham;

  • 6 Børnebørn ere de Gamles Krone, og Børnenes Priis ere deres Fædre.

  • 22 Adlyd din Fader, som avlede dig, og foragt ikke din Moder, naar hun bliver gammel.

  • 26 Blive I vrede, da synder ikke; Solen gaae ikke ned over Eders Fortørnelse;

  • 71%

    6 Ingen forføre Eder med forfængelige Ord; thi for Saadant kommer Guds Vrede over Vantroens Børn.

  • 8 Min Søn! hør din Faders Tugt, og forlad ikke din Moders Lov.

  • 8 da forhærder ikke eders Hjerter, som (det skede) i Forbittrelsen paa Fristelsens Dag i Ørkenen,

  • 4 som vel forestaaer sit eget Huus, som haver lydige Børn med al Ærbarhed,

  • 11 (Der er) en Slægt, som bander sin Fader og ikke velsigner sin Moder,

  • 25 En daarlig Søn er sin Fader en Harm, og en bitter (Bedrøvelse) for hende, som fødte ham.

  • 9 Tjenere (formane du til) at være deres Herrer underdanige, at være velbehagelige i alle Ting, ikke sige imod,

  • 8 Lad af fra Vrede og forlad Hastighed, lad (din Vrede) ikke optændes, (hvormed du) visseligen gjør ilde.

  • 15 Idet der siges: Idag, dersom I høre hans Røst, da forhærder ikke eders Hjerter, som (det skede) i Forbittrelsen;

  • 6 Og han skal omvende Fædrenes Hjerte til Børn, og Børnenes Hjerte til deres Fædre, at jeg skal ikke komme og slaae Jorden med Band.

  • 21 Den, som avler en Daare, (avler ham) sig til Bedrøvelse, og en Daares Fader skal ikke glædes.

  • 1 Skjæld ikke paa en Gammel, men forman ham som en Fader, de Unge som Brødre,

  • 17 Tugt din Søn, saa skal han skaffe dig Rolighed og give Vellyster for din Sjæl.

  • 1 Sønner! hører en Faders Tugt, og giver Agt for at kjende Forstand.

  • 13 Vægre dig ikke for at tugte den Unge; thi slaaer du ham med Riset, døer han ikke (deraf).

  • 21 Men en Broder skal forraade den anden til Døden, og en Fader sit Barn, og Børn skulle sætte sig op mod Forældre og aflive dem.

  • 26 Hvo, der forstyrrer Faderen og vil bortjage Moderen, er en Søn, som gjør tilskamme og gjør Forhaanelse.

  • 11 ligesom I vide, hvorledes vi formanede og trøstede eder, Enhver især, som en Fader sine Børn,

  • 9 Have vi tilmed havt vore kjødelige Fædre til Optugtere og bevaret Frygt for dem, skulde vi da ikke meget mere være den Aandernes Fader underdanige og leve?

  • 1 Min Søn! glem ikke min Lov, men lad dit Hjerte bevare mine Bud.

  • 8 og at de ikke skulde vorde som deres Fædre, en modvillig og gjenstridig Slægt, en Slægt, som ikke beredte sit Hjerte, og hvis Aand ikke var trofast med Gud.

  • 20 Min Søn! bevar din Faders Bud, og forlad ikke din Moders Lov.

  • 20 En viis Søn glæder Faderen, men et daarligt Menneske foragter sin Moder.

  • 7 Og værer ikke som eders Fædre og som eders Brødre, som forgrebe sig mod Herren, deres Fædres Gud; derfor gav han dem hen til en Ødelæggelse, saasom I see.

  • 12 (IV.) Ær din Fader og din Moder, paa det dine Dage kunne forlænges i Landet, som Herren din Gud giver dig.

  • 11 Vær viis, min Søn! og glæd mit Hjerte, paa det jeg kan svare den et Ord, som forhaaner mig.

  • 14 Som lydige Børn, skikker eder ikke efter de forrige Lyster i eders Vankundighed,

  • 7 Dersom I lide Revselse, handler Gud med eder, som med Børn; thi hvo er den Søn, som Faderen ikke revser?

  • 24 En Retfærdigs Fader skal storligen fryde sig; den, som avler en Viis, skal glædes ved ham.

  • 21 Min Søn! lad dem ikke vige fra dine Øine, bevar det bestandige (Gode) og (kloge) Anslag.

  • 13 Men I, Brødre! bliver ikke trætte af at gjøre Godt.

  • 16 Ær din Fader og din Moder, saasom Herren din Gud haver budet dig; paa det dine Dage maae forlænges, og at det maa gaae dig vel i Landet, som Herren din Gud giver dig.

  • 4 Thi Gud haver budet, sigende: Ær Fader og Moder, og: Hvo, som bander Fader eller Moder, skal visselig døe.