Ordspråkene 27:11
Vær viis, min Søn! og glæd mit Hjerte, paa det jeg kan svare den et Ord, som forhaaner mig.
Vær viis, min Søn! og glæd mit Hjerte, paa det jeg kan svare den et Ord, som forhaaner mig.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
15 Min Søn! dersom dit Hjerte er viist, skal mit Hjerte glæde sig, ja jeg (selv),
16 og mine Nyrer skulle fryde sig, naar dine Læber tale oprigtige Ting.
20 En viis Søn glæder Faderen, men et daarligt Menneske foragter sin Moder.
21 Daarlighed er den en Glæde, som fattes Forstand, men en forstandig Mand vandrer ret frem.
1 Salomos Ordsprog. En viis Søn glæder en Fader, men en daarlig Søn er sin Moders Bedrøvelse.
19 Hør du, min Søn! og bliv viis, og lad dit Hjerte gaae (ret) frem paa Veien.
24 En Retfærdigs Fader skal storligen fryde sig; den, som avler en Viis, skal glædes ved ham.
25 Lad din Fader og din Moder glædes, og lad hende fryde sig, som fødte dig.
26 Min Søn! giv mig dit Hjerte, og lad dine Øine bevare mine Veie.
17 Tugt din Søn, saa skal han skaffe dig Rolighed og give Vellyster for din Sjæl.
25 En daarlig Søn er sin Fader en Harm, og en bitter (Bedrøvelse) for hende, som fødte ham.
11 Min Søn! foragt ikke Herrens Tugt, og kjedes ikke ved hans Straf.
12 Thi Herren straffer den, som han elsker, og haver Behagelighed, (til ham), som en Fader til en Søn.
1 En viis Søn (hører sin) Faders Tugt, men en Bespotter hører ikke Irettesættelse,
1 Min Søn! giv Agt paa min Viisdom, bøi dit Øre til min Forstand,
8 Saa adlyd nu min Røst, min Søn! eftersom jeg befaler dig.
10 Hør, min Søn! og antag mine Taler, saa skulle dit Livs Aar blive mange.
8 Min Søn! hør din Faders Tugt, og forlad ikke din Moders Lov.
5 En Daare foragter sin Faders Tugt, men den, som bevarer Straffen, handler snildeligen.
3 Thi (ogsaa) jeg var min Faders Søn, øm og (som) den Eneste for min Moder.
12 En Klog seer Ulykken og skjuler sig, (men) Vanvittige gaae frem (og) straffes.
10 Forlad ikke din Ven og din Faders Ven, og gak ikke i din Broders Huus paa din Modgangs Dag; en Nabo er bedre nær hos, end en Broder langt borte.
22 Adlyd din Fader, som avlede dig, og foragt ikke din Moder, naar hun bliver gammel.
25 Slaaer du en Spotter, saa skal en Vanvittig blive vittig, og straffer man en Forstandig, (da) skal han forstaae sig paa Kundskab.
26 Hvo, der forstyrrer Faderen og vil bortjage Moderen, er en Søn, som gjør tilskamme og gjør Forhaanelse.
27 Lad af, min Søn! at høre Tugt til at forvildes fra forstandig Tale.
7 Den, som bevarer Loven, er en forstandig Søn, men den, som føder Fraadsere, beskjæmmer sin Fader.
2 En klog Tjener skal herske over en Søn, som beskjæmmer, og skal dele Arv midt iblandt Brødre.
18 Tugt din Søn, medens der er Forhaabning, men ophøi ikke din Sjæl til at dræbe ham.
5 Hvo, som bespotter en Arm, forhaaner den, som gjorde ham; hvo, som glæder sig over Ulykke, skal ikke holdes uskyldig.
6 Børnebørn ere de Gamles Krone, og Børnenes Priis ere deres Fædre.
42 Og jeg vil svare den, som forhaaner mig for nogen Ting, at jeg haver forladt mig paa dit Ord.
21 Den, som avler en Daare, (avler ham) sig til Bedrøvelse, og en Daares Fader skal ikke glædes.
32 Og nu, Børn! hører mig, thi salige ere de, som holde mine Veie.
20 Min Søn! giv Agt paa mine Ord, bøi dit Øre til mine Taler.
20 Min Søn! bevar din Faders Bud, og forlad ikke din Moders Lov.
1 Min Søn! dersom du vil antage mine Taler og gjemme mine Bud hos dig,
21 Min Søn! lad dem ikke vige fra dine Øine, bevar det bestandige (Gode) og (kloge) Anslag.
5 Svar en Daare efter hans Daarlighed, at han ikke skal for sine (egne) Øine synes at være viis.
13 Bedre er et fattigt Barn, som er viist, end en gammel Konge, som er en Daare, som endnu ikke veed at lade sig paaminde.
1 Min Søn! bevar mine Taler, og gjem mine Bud hos dig.
1 Min Søn! glem ikke min Lov, men lad dit Hjerte bevare mine Bud.
15 min Søn! vandre ikke paa den Vei med dem, hold din Fod tilbage fra deres Sti.
3 (saa) gjør nu dette, min Søn! og red dig, fordi du er kommen i din Næstes Haand: Gak, nedkast dig (for hans Fødder) og styrk din Næste.
3 Jeg maa høre en Underviisning til min Forsmædelse; men min Forstands Aand skal svare for mig.
31 Det Øre, som hører Livsens Straf, bliver om Natten midt iblandt de Vise.
9 (Saa) glæd dig, du Unge, i din Barndom, og lad dit Hjerte være vel (tilmode) i din Ungdoms Dage, og vandre paa dit Hjertes Veie og efter dine Øines Syn; viid dog, at for alt dette skal Gud føre dig for Dommen.
12 og du skal sige: Hvorledes hadede jeg Tugt, og mit Hjerte foragtede Straf,
12 (Der er) megen Skade inden i den, og Bedrageri og Svig viger ikke fra dens Gade.
1 Sønner! hører en Faders Tugt, og giver Agt for at kjende Forstand.