Salmenes bok 119:42
Og jeg vil svare den, som forhaaner mig for nogen Ting, at jeg haver forladt mig paa dit Ord.
Og jeg vil svare den, som forhaaner mig for nogen Ting, at jeg haver forladt mig paa dit Ord.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
43 Og tag ikke Sandheds Ord saa saare fra min Mund, thi jeg venter paa dine Domme.
22 Vælt af fra mig Forhaanelse og Foragtelse, thi jeg har bevaret dine Vidnesbyrd.
38 Befæst for din Tjener dit Ord, som (tjener) til din Frygt.
39 Bortvend min Forsmædelse, som jeg frygtede for, thi dine Domme ere gode.
40 See, jeg havde Begjærlighed til dine Befalinger; hold mig i Live ved din Retfærdighed.
41 Og, Herre! lad din megen Miskundhed komme over mig, din Frelse efter dit Ord.
114 Du er mit Skjul og mit Skjold; jeg haaber paa dit Ord.
74 De, som frygte dig, skulle see mig og glæde sig, thi jeg haaber paa dit Ord.
11 Jeg gjemte dit Ord i mit Hjerte, paa det jeg ikke skal synde imod dig.
49 Kom det Ord ihu til din Tjener, paa hvilket du lod mig haabe.
50 Denne er min Trøst i min Elendighed, at dit Ord holder mig i Live.
169 Herre! lad mit Raab komme nær for dit Ansigt; underviis mig efter dit Ord.
170 Lad min (ydmyge) Begjæring komme for dit Ansigt; fri mig efter dit Ord.
3 Jeg maa høre en Underviisning til min Forsmædelse; men min Forstands Aand skal svare for mig.
116 Ophold mig efter dit Ord, at jeg maa leve, og lad mig ikke beskjæmmes over mit Haab.
161 Fyrster forfulgte mig uden Aarsag, men mit Hjerte frygtede for dit Ord.
162 Jeg glædede mig over dit Ord, som den, der finder et stort Bytte.
4 See til, bønhør mig, Herre min Gud! oplys mine Øine, at jeg ikke skal hensove i Døden;
5 at min Fjende ikke skal sige: Jeg fik Overhaand over ham; at min Modstander ikke skal fryde sig, naar jeg maatte snuble.
15 Ja, jeg er som en Mand, der ikke hører, og (som haver) intet Gjensvar i sin Mund.
45 Og jeg skal vandre paa det vide Rum, thi jeg søger dine Befalinger.
46 Og jeg vil tale om dine Vidnesbyrd for Konger, og ikke beskjæmmes.
14 Thi jeg hører Manges Bagtalelse, (der er) Rædsel trindt omkring, fordi de raadslaae tilsammen over mig; de tænke at tage Livet af mig.
3 Mine Fjender (søge) den ganske Dag at opsluge mig; thi de ere mange, som stride imod mig, o høie (Gud)!
4 Paa den Dag, jeg maa frygte, vil jeg, jeg forlade mig paa dig.
10 Da skulle mine Fjender vende tilbage paa den Dag, jeg raaber; dette veed jeg, at du er min Gud.
11 I Gud vil jeg prise (hans) Ord; i Herren vil jeg prise (hans) Ord.
172 Min Tunge skal prise din Tale, thi alle dine Bud ere Retfærdighed.
6 Da skal jeg ikke beskjæmmes, naar jeg seer hen til alle dine Bud.
56 Dette skede mig, fordi jeg holdt dine Befalinger.
76 Lad dog din Miskundhed være mig til Trøst efter dit Ord til din Tjener.
1 Til Sangmesteren; Davids Psalme.
78 Lad de Hovmodige beskjæmmes, thi de ville forvende mig med Løgn; (men) jeg, jeg vil tale om dine Befalinger.
79 Lad dem vende om til mig, som dig frygte, og som kjende dine Vidnesbyrd.
7 Jeg hader dem, som tage vare paa falsk Forfængelighed, men jeg, jeg forlader mig paa Herren.
11 Vær viis, min Søn! og glæd mit Hjerte, paa det jeg kan svare den et Ord, som forhaaner mig.
69 De Hovmodige have sammensyet Løgn imod mig; men jeg, jeg vil holde dine Befalinger af ganske Hjerte.
66 Lær mig god Sands og Forstand, thi jeg troer paa dine Bud.
31 Jeg hængte ved dine Vidnesbyrd; Herre! lad mig ikke beskjæmmes.
95 De Ugudelige biede (og agtede) paa mig at omkomme mig; (men) jeg vil give Agt paa dine Vidnesbyrd.
58 Jeg bad ydmygeligen for dit Ansigt af ganske Hjerte: Vær mig naadig efter dit Ord.
146 Jeg haver raabt til dig, frels mig; saa vil jeg holde dine Vidnesbyrd.
147 Jeg kom aarle i Tusmørket og raabte; jeg haver haabet paa dit Ord.
10 Jeg vil sige til Gud: Min Klippe, hvorfor haver du glemt mig? hvorfor maa jeg gaae i Sørgeklæder, idet Fjenden trænger (mig)?
82 Mine Øine forsmægtede for dit Ord, idet jeg sagde: Naar vil du trøste mig?
1 Davids gyldne Smykke. Gud, bevar mig, thi jeg troer paa dig.
7 Lad dem ikke beskjæmmes ved mig, som bie efter dig, Herre, Herre Zebaoth! lad dem ikke blive forhaanede formedelst mig, som søge dig, Israels Gud!
10 Ogsaa den Mand, (som havde) Fred med mig, som jeg forlod mig paa, som aad mit Brød, han opløftede sin Hæl imod mig.
16 Jeg vil forlyste mig i dine Skikke, jeg vil ikke glemme dit Ord.
7 Visselig, Mennesket gaaer frem (som) i et Billede, visselig, de gjøre sig (megen) Uro forgjæves; man samler og kan ikke vide, hvo der skal sanke det.