Salmenes bok 119:116
Ophold mig efter dit Ord, at jeg maa leve, og lad mig ikke beskjæmmes over mit Haab.
Ophold mig efter dit Ord, at jeg maa leve, og lad mig ikke beskjæmmes over mit Haab.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
117Understøt mig, at jeg maa blive frelst, saa vil jeg altid forlyste mig i dine Skikke.
80Lad mit Hjerte være fuldkomment i dine Skikke, at jeg ikke skal beskjæmmes.
81Min Sjæl længes efter din Salighed; jeg haaber paa dit Ord.
31Jeg hængte ved dine Vidnesbyrd; Herre! lad mig ikke beskjæmmes.
114Du er mit Skjul og mit Skjold; jeg haaber paa dit Ord.
115Viger fra mig, I Onde! og jeg vil bevare min Guds Bud.
20Bevar min Sjæl og red mig, at jeg ikke beskjæmmes, thi jeg troer paa dig.
21Lad Fuldkommenhed og Oprigtighed bevare mig, thi jeg bier efter dig.
5Ak, at mine Veie maatte stadfæstes, at holde dine Skikke!
6Da skal jeg ikke beskjæmmes, naar jeg seer hen til alle dine Bud.
42Og jeg vil svare den, som forhaaner mig for nogen Ting, at jeg haver forladt mig paa dit Ord.
43Og tag ikke Sandheds Ord saa saare fra min Mund, thi jeg venter paa dine Domme.
76Lad dog din Miskundhed være mig til Trøst efter dit Ord til din Tjener.
77Lad din Barmhjertighed komme over mig, at jeg maa leve, thi din Lov er min store Lyst.
78Lad de Hovmodige beskjæmmes, thi de ville forvende mig med Løgn; (men) jeg, jeg vil tale om dine Befalinger.
8Jeg vil holde dine Skikke; forlad mig ikke saa saare.
107Jeg er saare plaget; Herre! hold mig i Live efter dit Ord.
175Lad min Sjæl leve og love dig, og lad dine Rette hjælpe mig.
74De, som frygte dig, skulle see mig og glæde sig, thi jeg haaber paa dit Ord.
170Lad min (ydmyge) Begjæring komme for dit Ansigt; fri mig efter dit Ord.
49Kom det Ord ihu til din Tjener, paa hvilket du lod mig haabe.
50Denne er min Trøst i min Elendighed, at dit Ord holder mig i Live.
1Til Sangmesteren; Davids Psalme.
28Min Sjæl flyder hen for Bedrøvelse; opreis mig efter dit Ord.
159See, at jeg haver elsket dine Befalinger; Herre! hold mig i Live efter din Miskundhed.
38Befæst for din Tjener dit Ord, som (tjener) til din Frygt.
39Bortvend min Forsmædelse, som jeg frygtede for, thi dine Domme ere gode.
40See, jeg havde Begjærlighed til dine Befalinger; hold mig i Live ved din Retfærdighed.
166Herre! jeg ventede paa din Salighed, og jeg gjorde efter dine Bud.
154Udfør min Sag og gjenløs mig, hold mig i Live for dit Ords Skyld.
146Jeg haver raabt til dig, frels mig; saa vil jeg holde dine Vidnesbyrd.
147Jeg kom aarle i Tusmørket og raabte; jeg haver haabet paa dit Ord.
2Jeg forlader mig paa dig, min Gud! lad mig ikke beskjæmmes, at mine Fjender ikke skulle fryde sig over mig.
88Hold mig i Live efter din Miskundhed, saa vil jeg bevare din Munds Vidnesbyrd.
144Dine Vidnesbyrds Retfærdighed er evindelig; underviis mig, saa lever jeg.
17Vær mig ikke til Forskrækkelse; du er min Tilflugt paa en ond Dag.
133Befæst mine Trin i dit Ord, og lad ingen Uret herske over mig.
134Forløs mig fra Menneskens Vold, saa vil jeg holde dine Befalinger.
25Min Sjæl hænger ved Støv; hold mig i Live efter dit Ord.
22Vælt af fra mig Forhaanelse og Foragtelse, thi jeg har bevaret dine Vidnesbyrd.
46Og jeg vil tale om dine Vidnesbyrd for Konger, og ikke beskjæmmes.
7Visselig, Mennesket gaaer frem (som) i et Billede, visselig, de gjøre sig (megen) Uro forgjæves; man samler og kan ikke vide, hvo der skal sanke det.
1Davids gyldne Smykke. Gud, bevar mig, thi jeg troer paa dig.
149Hør min Røst efter din Miskundhed; Herre! hold mig i Live efter din Ret.
122Vær Borgen for din Tjener til det Gode, at de Hovmodige ikke maae gjøre mig Vold.
1Herre! jeg forlader mig paa dig, lad mig ikke beskjæmmes evindelig.
17Gjør vel mod din Tjener, at jeg maa leve og holde dit Ord.
12Derpaa kjender jeg, at du haver Behagelighed til mig, at min Fjende ikke skal raabe (for Glæde) over mig.
11Jeg gjemte dit Ord i mit Hjerte, paa det jeg ikke skal synde imod dig.
11Jeg skjuler ikke din Retfærdighed inden i mit Hjerte, jeg taler om din Trofasthed og din Salighed; jeg dølger ikke din Miskundhed og din Sandhed for en stor Forsamling.