Salmenes bok 119:166
Herre! jeg ventede paa din Salighed, og jeg gjorde efter dine Bud.
Herre! jeg ventede paa din Salighed, og jeg gjorde efter dine Bud.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
172 Min Tunge skal prise din Tale, thi alle dine Bud ere Retfærdighed.
173 Lad din Haand være mig til Hjælp, thi jeg haver udvalgt dine Befalinger.
174 Herre! jeg haver Begjærlighed til din Salighed, og din Lov er min (store) Lyst.
167 Min Sjæl holdt dine Vidnesbyrd, og jeg elsker dem saare.
168 Jeg holdt dine Befalinger og dine Vidnesbyrd, thi alle mine Veie ere for dig.
65 Du gjorde vel imod din Tjener, Herre! efter dit Ord.
66 Lær mig god Sands og Forstand, thi jeg troer paa dine Bud.
81 Min Sjæl længes efter din Salighed; jeg haaber paa dit Ord.
5 Jeg biede efter Herren, min Sjæl biede, og jeg haabede paa hans Ord.
146 Jeg haver raabt til dig, frels mig; saa vil jeg holde dine Vidnesbyrd.
147 Jeg kom aarle i Tusmørket og raabte; jeg haver haabet paa dit Ord.
47 Og jeg vil forlyste mig i dine Bud, hvilke jeg elsker.
40 See, jeg havde Begjærlighed til dine Befalinger; hold mig i Live ved din Retfærdighed.
41 Og, Herre! lad din megen Miskundhed komme over mig, din Frelse efter dit Ord.
74 De, som frygte dig, skulle see mig og glæde sig, thi jeg haaber paa dit Ord.
55 Herre! jeg kom om Natten dit Navn ihu, og holdt din Lov.
56 Dette skede mig, fordi jeg holdt dine Befalinger.
143 Angest og Trængsel rammede mig, (men) dine Bud vare min store Lyst.
10 Jeg søgte dig af mit ganske Hjerte; lad mig ikke fare vild fra dine Bud.
11 Jeg gjemte dit Ord i mit Hjerte, paa det jeg ikke skal synde imod dig.
12 Lovet være du, Herre! lær mig dine Skikke.
114 Du er mit Skjul og mit Skjold; jeg haaber paa dit Ord.
43 Og tag ikke Sandheds Ord saa saare fra min Mund, thi jeg venter paa dine Domme.
49 Kom det Ord ihu til din Tjener, paa hvilket du lod mig haabe.
131 Jeg oplod min Mund og higede (efter dit Ord), thi jeg haver Begjærlighed til dine Bud.
94 Jeg hører dig til, frels mig, thi jeg søger dine Befalinger.
5 at min Fjende ikke skal sige: Jeg fik Overhaand over ham; at min Modstander ikke skal fryde sig, naar jeg maatte snuble.
123 Mine Øine længes efter din Salighed og efter din Retfærdigheds Ord.
106 Jeg haver svoret og vil holde det, at jeg vil bevare din Retfærdigheds Domme.
116 Ophold mig efter dit Ord, at jeg maa leve, og lad mig ikke beskjæmmes over mit Haab.
60 Jeg hastede og tøvede ikke at holde dine Bud.
15 Ja, jeg er som en Mand, der ikke hører, og (som haver) intet Gjensvar i sin Mund.
7 Visselig, Mennesket gaaer frem (som) i et Billede, visselig, de gjøre sig (megen) Uro forgjæves; man samler og kan ikke vide, hvo der skal sanke det.
159 See, at jeg haver elsket dine Befalinger; Herre! hold mig i Live efter din Miskundhed.
76 Lad dog din Miskundhed være mig til Trøst efter dit Ord til din Tjener.
176 Jeg haver faret vild som et Lam, der omkommer; opsøg din Tjener, thi jeg haver ikke glemt dine Bud.
4 Du, du haver budet at holde saare (flitteligen) dine Befalinger.
5 Ak, at mine Veie maatte stadfæstes, at holde dine Skikke!
6 Da skal jeg ikke beskjæmmes, naar jeg seer hen til alle dine Bud.
33 Herre! lær mig dine Skikkes Vei, og jeg vil bevare den indtil Enden.
35 Gjør, at jeg fremgaaer paa dine Buds Sti, thi jeg haver Lyst dertil.
127 Derfor elsker jeg dine Bud mere end Guld, og mere end fiint Guld.
21 Jeg vil takke dig, at du bønhørte mig, og du blev mig til Salighed.
112 Jeg bøiede mit Hjerte til at gjøre efter dine Skikke evindeligen, indtil Enden.
165 Der er stor Fred for dem, som elske din Lov, og (der skal) ikke (være) Anstød for dem.
26 Hjælp mig, Herre, min Gud! frels mig efter din Miskundhed,
101 Jeg holdt mine Fødder tilbage fra al ond Sti, at jeg kunde holde dit Ord.
20 Min Sjæl er knust for Længsel efter dine Rette altid.
170 Lad min (ydmyge) Begjæring komme for dit Ansigt; fri mig efter dit Ord.
16 Jeg vil forlyste mig i dine Skikke, jeg vil ikke glemme dit Ord.