Salmenes bok 118:21
Jeg vil takke dig, at du bønhørte mig, og du blev mig til Salighed.
Jeg vil takke dig, at du bønhørte mig, og du blev mig til Salighed.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
13 Du stødte mig haardt, at jeg skulde falde, men Herren hjalp mig.
14 Herren er min Styrke og Psalme, og han blev mig til Salighed.
28 Du er min Gud, derfor vil jeg takke dig; min Gud! jeg vil ophøie dig.
6 Lovet være Herren! thi han haver hørt mine (ydmyge) Begjæringers Røst.
7 Herren er min Styrke og mit Skjold, mit Hjerte haver forladt sig paa ham, og jeg er bleven hjulpen; og mit Hjerte fryder sig, og jeg vil takke ham med min Sang.
18 Herren tugtede mig vel, men gav mig ikke i Døden.
19 Lader Retfærdigheds Porte op for mig; jeg vil gaae ind ad dem, jeg vil takke Herren.
20 Denne er Herrens Port; de Retfærdige skulle gaae ind ad den.
14 Herre! vær mig naadig, see min Elendighed an af dem, som hade mig, du, som ophøier mig af Dødens Porte,
5 at min Fjende ikke skal sige: Jeg fik Overhaand over ham; at min Modstander ikke skal fryde sig, naar jeg maatte snuble.
1 Jeg elsker Herren, fordi han vil høre min Røst, mine (ydmyge) Begjæringer.
6 De Hovmodige skjulte en Strikke for mig og Reb, de udstrakte et Garn ved Siden af en Vei, de satte Snarer for mig. Sela.
14 Herre! læg mig, saa læges jeg, frels mig, saa frelses jeg; thi du er min Roes.
2 Og han sagde: Herre! jeg haver dig hjertelig kjær, min Styrke!
3 Herren er min Steenklippe og min Befæstning og min Befrier; min Gud, min Klippe, paa hvilken jeg troer, mit Skjold og min Saligheds Horn, min Ophøielse.
1 Og du skal sige paa den samme Dag: Jeg vil takke dig, Herre! at du haver været vred paa mig, (men) din Vrede er bortvendt, og du trøster mig.
2 See, Gud er min Salighed, jeg vil være tryg og ikke frygte; thi den Herre Herre er min Styrke og Psalme, og er bleven mig til Salighed.
18 Jeg vil takke dig i en stor Forsamling, jeg vil love dig iblandt et stærkt Folk.
8 Thi du udfriede min Sjæl fra Døden, mit Øie fra Graad, min Fod fra Stød.
49 den, som udfrier mig fra mine Fjender; du skal ogsaa ophøie mig over dem, som staae op imod mig, du skal redde mig fra en Voldsmand.
35 og siger: Frels os, vor Saligheds Gud! og samle os og udfri os fra Hedningerne til at takke dit hellige Navn, at berømme os i din Lov.
50 Derfor vil jeg bekjende dig, Herre! iblandt Hedningerne og synge dit Navn (Lov),
9 De, de have bøiet sig og ere faldne, men vi, vi staae og ere oprettede.
1 Davids (Psalme). Jeg vil takke dig af mit ganske Hjerte, jeg vil synge dig Psalmer for Guderne.
3 (Han er) Gud, min Klippe, paa hvilken jeg troer, mit Skjold og min Saligheds Horn, min Ophøielse og min Tilflugt, min Frelser; fra Vold haver du frelst mig.
4 Jeg vil paakalde Herren, som bør at loves, saa bliver jeg frelst fra mine Fjender.
13 De, som sidde i Porten, snakke om mig, og (jeg er) deres Strængeleg, som drikke stærk Drik.
1 En Psalme (og) Sang om Davids Huses Indvielse.
2 Herre! jeg vil ophøie dig; thi du haver draget mig op, og du lod mine Fjender ikke glædes over mig.
22 Den Steen, som Bygningsmændene forkastede, er bleven til en Hovedhjørnesteen.
1 Til Sangmesteren; Davids Psalme.
13 Jeg vil optage den (mangfoldige) Saligheds Kalk, og paakalde i Herrens Navn.
1 En Psalmesang, for Korahs Børn; til Sangmesteren; paa Machalath-Leannoth; (en Sang,) som giver Underviisning, af Heman, den Esrachiter.
26 Hjælp mig, Herre, min Gud! frels mig efter din Miskundhed,
1 En Sang paa Trapperne. Jeg raabte til Herren i min Nød, og han bønhørte mig.
17 Dig vil jeg offre Takoffers Offer, og paakalde i Herrens Navn.
9 Viger fra mig, alle I, som gjøre Uret; thi Herren haver hørt min Graads Røst.
146 Jeg haver raabt til dig, frels mig; saa vil jeg holde dine Vidnesbyrd.
13 Thi din Miskundhed er stor over mig, og du friede min Sjæl af den nederste Grav.
23 Mine Læber skulle synge (med Fryd), naar jeg synger (Psalmer) for dig, og min Sjæl, som du haver forløst.
9 See, (det er) den Mand, som ikke holdt Gud for sin Styrke, men han forlod sig paa sin megen Rigdom, han var bekræftet ved sin Ondskab.
10 Hvad for Vinding er der i mit Blod, naar jeg farer ned til Graven? (mon) Støvet skal takke dig? kan det forkynde din Sandhed?
7 Jeg hader dem, som tage vare paa falsk Forfængelighed, men jeg, jeg forlader mig paa Herren.
47 Frels os, Herre, vor Gud! og samle os fra Hedningerne, paa det (vi kunne) takke dit hellige Navn (og) berømme os i din Priis.
25 Thi han haver ikke foragtet og ei havt en Vederstyggelighed til den Elendiges Elendighed, og ikke skjult sit Ansigt for ham; men der han raabte til ham, hørte han det.
6 Jeg, jeg raaber til dig, thi du, Gud, bønhører mig; bøi dit Øre til mig, hør min Tale.
19 i Herrens Huses Forgaarde, midt i dig, Jerusalem. Halleluja!
12 Jeg forlader mig paa Gud, jeg vil ikke frygte; hvad skulde et Menneske gjøre mig?
94 Jeg hører dig til, frels mig, thi jeg søger dine Befalinger.
41 Og, Herre! lad din megen Miskundhed komme over mig, din Frelse efter dit Ord.