Salmene 106:47
Frels os, Herre, vor Gud! og samle os fra Hedningerne, paa det (vi kunne) takke dit hellige Navn (og) berømme os i din Priis.
Frels os, Herre, vor Gud! og samle os fra Hedningerne, paa det (vi kunne) takke dit hellige Navn (og) berømme os i din Priis.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
35 og siger: Frels os, vor Saligheds Gud! og samle os og udfri os fra Hedningerne til at takke dit hellige Navn, at berømme os i din Lov.
36 Lovet være Herren, Israels Gud, fra Evighed til Evighed! og alt Folket sagde Amen og lovede Herren.
48 Lovet være Herren, Israels Gud, fra Evighed og indtil Evighed! og alt Folket sige: Amen. Halleluja!
49 den, som udfrier mig fra mine Fjender; du skal ogsaa ophøie mig over dem, som staae op imod mig, du skal redde mig fra en Voldsmand.
46 Og han gav dem megen Barmhjertighed for alle deres Ansigt, som havde taget dem fangne.
13 Og nu, vor Gud! vi takke dig og love din Herligheds Navn.
1 Halleluja! Takker Herren, thi han er god, thi hans Miskundhed (varer) evindelig.
2 Hvo kan udsige Herrens vældige (Gjerninger), lade (sig) høre (med) al hans Lov?
50 Derfor vil jeg bekjende dig, Herre! iblandt Hedningerne og synge dit Navn (Lov),
9 Hjælp os, vor Saligheds Gud! for dit Navns Æres Skyld, og frie os og forlad os vore Synder for dit Navns Skyld.
1 Ikke os, Herre! ikke os, men giv dit Navn Ære for din Miskundheds Skyld, for din Sandheds Skyld.
1 Takker Herren, thi han er god, thi hans Miskundhed er evindelig.
2 Det maae de sige, som ere igjenløste af Herren, de, han haver igjenløst af Modstanderens Haand,
1 Til Sangmesteren; (med Titel:) Fordærv ikke; en Psalme; Asaphs Sang.
1 Takker Herren, paakalder hans Navn, kundgjører hans Gjerninger iblandt Folkene.
1 Lover Herren, alle Hedninger, priser ham, alle Folk!
7 Vil du ikke gjøre os levende igjen, at dit Folk maa glæde sig i dig?
14 Herre! læg mig, saa læges jeg, frels mig, saa frelses jeg; thi du er min Roes.
26 Hjælp mig, Herre, min Gud! frels mig efter din Miskundhed,
7 Synger mod hverandre for Herren med Taksigelse, synger vor Gud Psalmer, (legende) paa Harpe,
9 De, de have bøiet sig og ere faldne, men vi, vi staae og ere oprettede.
2 Gud være os naadig og velsigne os, han lade sit Ansigt lyse hos os, Sela —
3 at vi maae kjende din Vei paa Jorden, din Salighed iblandt alle Hedninger.
4 Herre! kom mig ihu efter din Velbehagelighed til dit Folk, besøg mig med din Salighed,
8 I Folk! lover vor Gud, og lader hans Lovs Røst høres,
4 Gaaer ind ad hans Porte med Taksigelse, ad hans Forgaarde med Lov; takker ham, velsigner hans Navn.
5 Folk skulle glæde sig og synge (med Fryd); thi du skal dømme Folk med Ret, og Folk paa Jorden, dem skal du føre. Sela.
7 Thi jeg forlader mig ikke paa min Bue, og mit Sværd kan ikke frelse mig.
8 Men du haver frelst os fra vore Fjender, og du haver beskjæmmet dem, som os hadede.
6 Der frygte de saare, (hvor) Intet er at frygte, thi Gud bortspredte dens Been, som beleirede dig; du gjorde (dem) tilskamme, thi Gud foragtede dem.
3 Vaagn op, Psalter og Harpe! jeg vil aarle vaagne op.
21 lad dem takke Herren for hans Miskundhed, og for hans underlige Gjerninger imod Menneskens Børn,
22 og offre Takoffers Offere, og fortælle hans Gjerninger med Frydesang.
17 Dig vil jeg offre Takoffers Offer, og paakalde i Herrens Navn.
8 Takker Herren, paakalder hans Navn, kundgjører hans Gjerninger iblandt Folkene.
5 Han give dig efter dit Hjerte, og opfylde alt dit Anslag!
31 lad dem takke Herren for hans Miskundhed, og for hans underlige Gjerninger imod Menneskens Børn,
13 Men vi, dit Folk og din Fødes Faar, ville takke dig evindelig; fra Slægt til Slægt ville vi fortælle din Lov.
9 Vaagn op, min Ære, vaagn op, Psalter og Harpe; jeg vil opvaagne aarle.
21 Jeg vil takke dig, at du bønhørte mig, og du blev mig til Salighed.
4 Herre! du opførte min Sjæl af Graven, du lod mig leve, at; jeg ikke foer ned i Hulen.
10 Og han frelste dem af Haderens Haand, og gjenløste dem af Fjendens Haand.
28 Du er min Gud, derfor vil jeg takke dig; min Gud! jeg vil ophøie dig.
6 Lovet være Herren! thi han haver hørt mine (ydmyge) Begjæringers Røst.
7 Hvo vil give Israel Frelse af Zion? Naar Herren skal omvende sit Folks Fængsel, da skal Jakob fryde sig, (og) Israel skal glæde sig.
6 Gud foer op med Frydeklang, Herren med Basunens Lyd.
19 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest; han frelste dem af deres Trængsler.
7 Beviis underligen dine Miskundheder, (du, som er) deres Frelser, som troe, fra dem, som opreise sig imod din høire Haand.
7 Du sætter os til en Trætte for vore Naboer, og vore Fjender spotte (os).
3 Opvæk din Magt for Ephraim og Benjamin og Manasse, og kom os til Frelse.