Salmenes bok 80:7
Du sætter os til en Trætte for vore Naboer, og vore Fjender spotte (os).
Du sætter os til en Trætte for vore Naboer, og vore Fjender spotte (os).
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1Til Sangmesteren; over Schoschannim; et Vidnesbyrd; Asaphs Psalme.
2Du Israels Hyrde! vend dine Øren hid, du, som fører Joseph som Faar; du, som sidder over Cherubim, aabenbar dig herligen.
3Opvæk din Magt for Ephraim og Benjamin og Manasse, og kom os til Frelse.
4Gud! omvend os, og lad dit Ansigt lyse, saa blive vi frelste.
18Lad din Haand være over din høire Haands Mand, over den Menneskens Søn, som du bekræftede dig.
19Saa ville vi ikke vende tilbage fra dig; du lade os leve, og vi ville kalde paa dit Navn.
4Du bortsamlede al din Grumhed, du vendte om fra din grumme Vrede.
5Omvend os, vor Saligheds Gud! og tilintetgjør din Fortørnelse imod os.
6Vil du evindeligen være vred paa os? vil du drage din Vrede fra Slægt til Slægt?
7Vil du ikke gjøre os levende igjen, at dit Folk maa glæde sig i dig?
14Svinet af Skoven haver nedtraadt det, og (vilde) Dyr paa Marken have afædet det.
21Herre! omvend os til dig, at vi maae omvendes, forny vore Dage (som) af gammel Tid!
6Du haver bespiist dem med Taarers Brød, og givet dem et (fuldt) Maal af Taarer at drikke.
1Til Sangmesteren paa Neginoth; en Psalmesang.
2Gud være os naadig og velsigne os, han lade sit Ansigt lyse hos os, Sela —
1Til Sangmesteren; paa Schuschan-Eduth; Davids gyldne (Smykke), til at lære;
16Mine Tider ere i din Haand; red mig fra mine Fjenders Haand og fra dem, som mig forfølge.
8Gud Zebaoth! omvend os, og lad dit Ansigt lyse, saa blive vi frelste.
8Kom os ikke de forrige Misgjerninger ihu; skynd dig, lad din Barmhjertighed komme os tilforn, thi vi ere blevne saare ringe.
9Hjælp os, vor Saligheds Gud! for dit Navns Æres Skyld, og frie os og forlad os vore Synder for dit Navns Skyld.
4Herre! omvend vort Fængsel som Strømme i et tørt (Land).
7Thi jeg forlader mig ikke paa min Bue, og mit Sværd kan ikke frelse mig.
35og siger: Frels os, vor Saligheds Gud! og samle os og udfri os fra Hedningerne til at takke dit hellige Navn, at berømme os i din Lov.
9Vi rose os den ganske Dag i Gud, og vi takke dit Navn evindeligen. Sela.
10Men du haver forkastet (os) og ladet os beskjæmmes, og vil ikke udgaae med vore Hære.
47Frels os, Herre, vor Gud! og samle os fra Hedningerne, paa det (vi kunne) takke dit hellige Navn (og) berømme os i din Priis.
6Offrer Retfærdigheds Offere, og forlader eder paa Herren.
6Der frygte de saare, (hvor) Intet er at frygte, thi Gud bortspredte dens Been, som beleirede dig; du gjorde (dem) tilskamme, thi Gud foragtede dem.
13Vend om, Herre! hvor længe (skal det vare)? og lad det angre dig over dine Tjenere.
14Mæt os aarle med din Miskundhed, saa ville vi synge med Fryd og være glade i alle vore Dage.
15Glæd os efter de Dage, hvori du haver plaget os, efter de Aar, i hvilke vi have seet Ulykke.
40Lader os randsage vore Veie og opspore (dem) og vende om til Herren.
7Hvo vil give Israel Frelse af Zion? Naar Herren skal omvende sit Folks Fængsel, da skal Jakob fryde sig, (og) Israel skal glæde sig.
17Og nu, vor Gud! hør paa din Tjeners Bøn og hans (ydmyge) Begjæringer, og lad dit Ansigt lyse over din ødelagte Helligdom for Herrens Skyld!
2Herre! vær os naadig, vi have biet efter dig; vær aarle deres Arm, tilmed vor Salighed i Nødens Tid.
1Til Sangmesteren; Korahs Børns Psalme.
9Herre, Gud Zebaoth! hør min Bøn; Jakobs Gud! vend dit Øre dertil. Sela.
25Herren lade sit Ansigt lyse over dig, og være dig naadig!
9De, de have bøiet sig og ere faldne, men vi, vi staae og ere oprettede.
8Til dig sagde mit Hjerte: — (der du sagde:) søger mit Ansigt! — Herre! jeg søger dit Ansigt.
1En Sang paa Trapperne. Der Herren omvendte Zions Fængsel, da vare vi som Drømmende;
7Beviis underligen dine Miskundheder, (du, som er) deres Frelser, som troe, fra dem, som opreise sig imod din høire Haand.
11Hvo vil føre mig til en fast Stad? hvo vil ledsage mig indtil Edom?
7Om vore Misgjerninger have svaret imod os, Herre! (da) gjør det (dog) for dit Navns Skyld; thi vore Afvendelser ere store, imod dig have vi syndet.
17Herre! hvorfor vil du lade os fare vild fra dine Veie? (hvorfor) lader du vort Hjerte blive haardt, at (det) ikke frygter dig? vend om for dine Tjeneres Skyld, for din Arvs Stammers Skyld!
16Vend dit Ansigt til mig og vær mig naadig; giv din Tjener din Styrke og frels din Tjenesteqvindes Søn.
135Lad dit Ansigt lyse for din Tjener, og lær mig dine Skikke.
5Han give dig efter dit Hjerte, og opfylde alt dit Anslag!
7Jeg vil ikke frygte for ti Tusinde af Folket, som have lagt sig omkring imod mig.
6Vender om til den, som Israels Børn ere dybt afvegne fra!