Salmenes bok 3:7
Jeg vil ikke frygte for ti Tusinde af Folket, som have lagt sig omkring imod mig.
Jeg vil ikke frygte for ti Tusinde af Folket, som have lagt sig omkring imod mig.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
6da maa Fjenden forfølge min Sjæl og gribe den, og nedtræde mit Liv til Jorden, og lade min Ære boe i Støv. Sela.
13Herre! staa op, forekom ham, bøi ham; frels min Sjæl fra en Ugudelig ved dit Sværd,
6at den ikke skal høre paa deres Røst, som hviske, (eller) paa den Maners, som er udlært paa at mane.
17Og jeg sønderbrød den Uretfærdiges Kindtænder, og jeg gjorde, at han maatte kaste Rovet af sine Tænder.
8Staa op, Herre! frels mig, min Gud! thi du haver slaget alle mine Fjender paa Kindbenet, du haver sønderbrudt de Ugudeliges Tænder.
40Og du har omgjordet mig med Kraft til Krigen; du skal nedbøie dem under mig, som staae op imod mig.
41Og du haver givet mig mine Fjender paa Flugt, (ja) mine Hadere, og jeg udrydder dem.
9Hans Vrede haver sønderrevet (mig), og han hader mig; han skjærer over mig med sine Tænder, min Modstander stirrer med sine Øine imod mig.
10De gabe med deres Mund over mig, de slaae mine Kindbeen med Forhaanelse, de opfylde sig selv tilhobe imod mig.
6Jeg, jeg lagde mig og sov; jeg opvaagnede, thi Herren opholder mig.
39Jeg knuser dem, at de ikke kunne opstaae; de faldt under mine Fødder.
40Og du haver omgjordet mig med Kraft til Krigen; du skal nedbøie dem under mig, som staae op imod mig.
13Du drog ud til dit Folks Frelse, til din Salvedes Frelse; du knuste Hovedet af den Ugudeliges Huus, der du blottede Grundvolden indtil Halsen, Sela!
26Hjælp mig, Herre, min Gud! frels mig efter din Miskundhed,
10Ogsaa den Mand, (som havde) Fred med mig, som jeg forlod mig paa, som aad mit Brød, han opløftede sin Hæl imod mig.
20Mine Been hænge ved min Hud og ved mit Kjød, og (neppe) er jeg undkommen med mine Tænders Hud.
2Der de Onde kom frem imod mig for at æde mit Kjød, (ja) mine Modstandere og mine Fjender imod mig, da stødte de an og faldt.
7Jeg sagde til Herren: Du er min Gud; Herre! vend dine Øren til mine (ydmyge) Begjæringers Røst.
49og som udfører mig fra mine Fjender; og du ophøier mig over dem, som staae op imod mig, du skal redde mig fra en Voldsmand.
13Du stødte mig haardt, at jeg skulde falde, men Herren hjalp mig.
1Davids Schiggajon, som han sang for Herren over Chus, den Benjaminits, Ord.
1Til Sangmesteren; (med Titel:) Fordærv ikke; Davids gyldne (Smykke); der Saul sendte hen, og de toge vare paa Huset at slaae ham ihjel.
48den Gud, som giver mig Hevn og tvinger Folkene under mig,
10Alle mine Been skulle sige: Herre! hvo er som du? du, som frier en Elendig fra den, som er ham for stærk, ja en Elendig og Fattig fra den, som ham røver.
1Davids Psalme, der han flyede for Absaloms, sin Søns, Ansigt.
19Thi en Fattig skal ikke glemmes evindeligen, (eller) de Elendiges Forventelse fortabes altid.
1En Psalme (og) Sang om Davids Huses Indvielse.
2Herre! jeg vil ophøie dig; thi du haver draget mig op, og du lod mine Fjender ikke glædes over mig.
7Beviis underligen dine Miskundheder, (du, som er) deres Frelser, som troe, fra dem, som opreise sig imod din høire Haand.
3Jeg vil glæde og fryde mig i dig, jeg vil lovsynge dit Navn, du Høieste.
12Den Ugudelige tænker Skalkhed imod den Retfærdige og skjærer med sine Tænder over ham.
4See til, bønhør mig, Herre min Gud! oplys mine Øine, at jeg ikke skal hensove i Døden;
3Mange sige om min Sjæl: Den haver ingen Frelse hos Gud. Sela.
14Gud! de Hovmodige staae op imod mig, og Tyranners Hob søger efter mit Liv, og de have ikke sat dig for deres (Øine).
16Og han knuste mine Tænder med Gruus, han nedtrykkede mig i Asken.
3Herren er min Steenklippe og min Befæstning og min Befrier; min Gud, min Klippe, paa hvilken jeg troer, mit Skjold og min Saligheds Horn, min Ophøielse.
16Iblandt Øienskalke, som bespotte for en Kages Skyld, skare de med deres Tænder over mig.
10(Mod) hans Styrke vil jeg vogte paa dig; thi Gud er min Ophøielse.
14Giv mig igjen din Saligheds Fryd, og en frivillig Aand opholde mig!
10ham, som giver Konger Frelse, som udfriede David, sin Tjener, fra et ondt Sværd.
7Thi jeg forlader mig ikke paa min Bue, og mit Sværd kan ikke frelse mig.
3Jeg vil raabe til den høieste Gud, til den Gud, som gjør Ende paa min (Sag).
10Hvad for Vinding er der i mit Blod, naar jeg farer ned til Graven? (mon) Støvet skal takke dig? kan det forkynde din Sandhed?
23Vaagn op og vær vaagen til min Ret; til min Trætte, min Gud og min Herre!
24Herre, min Gud! døm mig efter din Retfærdighed, og lad dem ikke glæde sig over mig;
8Men jeg, jeg vil komme til dit Huus paa din megen Miskundhed; jeg vil tilbede (vendt) mod dit hellige Tempel, i din Frygt.
6Thi et Folk drager op i mit Land, (som er) mægtigt, og (der er) ikke Tal paa; det haver Tænder som en Løves Tænder, og haver en gammel Løves Kindtænder.
4Min Gud! udfri mig af en Ugudeligs Haand, af dens Haand, som gjør Uret, og som undertrykker.
2Gud! vær mig naadig, thi et Menneske (søger at) opsluge mig; han vil den ganske Dag fortrænge mig med Strid.
7Herren er med mig iblandt dem, som hjælpe mig, derfor vil jeg, jeg see paa mine Hadere.