Salmenes bok 57:3
Jeg vil raabe til den høieste Gud, til den Gud, som gjør Ende paa min (Sag).
Jeg vil raabe til den høieste Gud, til den Gud, som gjør Ende paa min (Sag).
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1 Til Sangmesteren; (med Titel:) Fordærv ikke; Davids gyldne (Smykke); der han flyede fra Sauls Ansigt i Hulen.
2 Gud! vær mig naadig, vær mig naadig; thi min Sjæl forlader sig paa dig, og jeg forlader mig paa dine Vingers Skygge, indtil al Ulykken er gaaen over.
26 Hjælp mig, Herre, min Gud! frels mig efter din Miskundhed,
16 Døden føre Forglemmelse over dem, at de fare levende ned i Graven; thi der ere Ondskaber i deres Boliger, (ja) inden i dem.
1 Davids Schiggajon, som han sang for Herren over Chus, den Benjaminits, Ord.
2 Herre, min Gud! jeg troer paa dig; frels mig fra alle mine Forfølgere og red mig,
4 Han skal sende fra Himmelen og frelse mig, han beskjæmmede den, som vilde opsluge mig. Sela. Gud skal sende sin Miskundhed og sin Sandhed.
5 Min Sjæl er iblandt Løver, jeg maa ligge (imellem) dem, som brænde (af Had, imellem) Menneskens Børn, hvis Tænder ere Spyd og Pile, og hvis Tunge er et skarpt Sværd.
1 Til Sangmesteren; om en stum Due i de langt fraliggende (Stæder); Davids gyldne (Smykke); der Philisterne havde grebet ham i Gath.
2 Gud! vær mig naadig, thi et Menneske (søger at) opsluge mig; han vil den ganske Dag fortrænge mig med Strid.
3 Mine Fjender (søge) den ganske Dag at opsluge mig; thi de ere mange, som stride imod mig, o høie (Gud)!
3 Herren er min Steenklippe og min Befæstning og min Befrier; min Gud, min Klippe, paa hvilken jeg troer, mit Skjold og min Saligheds Horn, min Ophøielse.
17 Han udrakte (sin Haand) fra det Høie, han hentede mig; han drog mig af mange Vande.
16 Da saaes Vandets Strømme, og Verdens Grundvolde aabenbaredes, Herre! ved din Trudsel, formedelst din Næses Aands Aande.
17 Han udrakte (sin Haand) fra det Høie, han hentede mig; han drog mig op af mange Vande.
13 Thi den, som hevner Blod, kommer dem ihu, han haver ikke glemt de Elendiges Skrig.
3 (Han er) Gud, min Klippe, paa hvilken jeg troer, mit Skjold og min Saligheds Horn, min Ophøielse og min Tilflugt, min Frelser; fra Vold haver du frelst mig.
4 Jeg vil paakalde Herren, som bør at loves, saa bliver jeg frelst fra mine Fjender.
11 Jeg skjuler ikke din Retfærdighed inden i mit Hjerte, jeg taler om din Trofasthed og din Salighed; jeg dølger ikke din Miskundhed og din Sandhed for en stor Forsamling.
13 Thi din Miskundhed er stor over mig, og du friede min Sjæl af den nederste Grav.
13 De, som sidde i Porten, snakke om mig, og (jeg er) deres Strængeleg, som drikke stærk Drik.
2 Herre! hvad ere mine Fjender mange! mange de, som opstaae imod mig!
4 Men du, Herre! er et Skjold for mig, min Ære, og den, der ophøier mit Hoved.
10 ham, som giver Konger Frelse, som udfriede David, sin Tjener, fra et ondt Sværd.
10 (Mod) hans Styrke vil jeg vogte paa dig; thi Gud er min Ophøielse.
1 Døm mig, O Gud! og udfør min Sag for det umilde Folk; fra en falsk og uretfærdig Mand udfrie du mig.
2 Thi du er min Styrkes Gud, hvorfor forkaster du mig? hvorfor skal jeg gaae i Sørgeklæder, idet Fjenden trænger (mig)?
3 Send dit Lys og din Sandhed, at de, de maae ledsage mig, at de maae føre mig til dit hellige Bjerg og til dine Boliger,
14 Giv mig igjen din Saligheds Fryd, og en frivillig Aand opholde mig!
2 Red mig ved din Retfærdighed og udfri mig; bøi dit Øre til mig og frels mig.
7 Jeg vil ikke frygte for ti Tusinde af Folket, som have lagt sig omkring imod mig.
48 den Gud, som giver mig Hevn og tvinger Folkene under mig,
18 Jeg vil klage og hyle Aften og Morgen og Middag, saa skal han høre min Røst.
5 at min Fjende ikke skal sige: Jeg fik Overhaand over ham; at min Modstander ikke skal fryde sig, naar jeg maatte snuble.
16 Lad de samme vanke hid og did om Spise, og lad dem knurre, naar de ikke blive mætte.
17 Men jeg, jeg vil synge om din Styrke, ja, jeg vil synge (med Fryd) om din Miskundhed om Morgenen; thi du var mig en Ophøielse og en Tilflugt paa min Nøds Dag.
1 Til Sangmesteren; (med Titel:) Fordærv ikke; Davids gyldne (Smykke); der Saul sendte hen, og de toge vare paa Huset at slaae ham ihjel.
17 Herre! hvor længe vil du see til? før min Sjæl tilbage fra deres Ødelæggelse, min Eneste fra de unge Løver.
40 Og Herren skal hjælpe dem og udfrie dem; han skal udfrie dem fra de Ugudelige og frelse dem, thi de troede paa ham.
29 Lad dem udslettes af de Levendes Bog, og lad dem ikke skrives med de Retfærdige.
49 og som udfører mig fra mine Fjender; og du ophøier mig over dem, som staae op imod mig, du skal redde mig fra en Voldsmand.
5 Thi han skal gjemme mig i sin Hytte paa den onde Dag, han skal skjule mig i sit Pauluns Skjul, han skal ophøie mig paa en Klippe.
7 Beviis underligen dine Miskundheder, (du, som er) deres Frelser, som troe, fra dem, som opreise sig imod din høire Haand.
10 Hvad for Vinding er der i mit Blod, naar jeg farer ned til Graven? (mon) Støvet skal takke dig? kan det forkynde din Sandhed?
6 De saae til ham og løbe til (ham), og deres Ansigter bleve ikke beskjæmmede.
7 Han er alene min Klippe og min Frelse; min Ophøielse, jeg skal ikke rokkes.
7 Du er mit Skjul, du bevarer mig for Angest, at jeg kan prise dig ganske gladerligen, naar jeg frelses. Sela.
2 Herren bønhøre dig paa Nødens Dag! Jakobs Guds Navn ophøie dig!
10 Herre! jeg vil takke dig iblandt Folkene; jeg vil synge (Psalmer) for dig iblandt (alle Slags) Folk.
3 Jeg raaber fra Landets Ende til dig, naar mit Hjerte forsmægter; du fører mig paa en Klippe, (som ellers) bliver mig for høi.