Salmenes bok 57:3

Original Norsk Bibel 1866

Jeg vil raabe til den høieste Gud, til den Gud, som gjør Ende paa min (Sag).

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Sal 40:11 : 11 Jeg skjuler ikke din Retfærdighed inden i mit Hjerte, jeg taler om din Trofasthed og din Salighed; jeg dølger ikke din Miskundhed og din Sandhed for en stor Forsamling.
  • Sal 43:3 : 3 Send dit Lys og din Sandhed, at de, de maae ledsage mig, at de maae føre mig til dit hellige Bjerg og til dine Boliger,
  • Sal 56:1-2 : 1 Til Sangmesteren; om en stum Due i de langt fraliggende (Stæder); Davids gyldne (Smykke); der Philisterne havde grebet ham i Gath. 2 Gud! vær mig naadig, thi et Menneske (søger at) opsluge mig; han vil den ganske Dag fortrænge mig med Strid.
  • Sal 61:7 : 7 Du skal lægge Dage til Kongens Dage, at hans Aar (maae være) som fra Slægt til Slægt,
  • Sal 144:5-7 : 5 Herre! bøi dine Himle og far ned, rør ved Bjergene, at de ryge. 6 Lad lyne flux og adspred dem, udkast dine Pile og forfærd dem. 7 Udræk dine Hænder af det Høie, udfri mig og red mig af store Vande, af en Fremmeds Børns Haand,
  • Mika 3:2-3 : 2 De hade Godt og elske Ondt, de rive deres Hud af dem, og deres Kjød af deres Been. 3 Ja, de ere de, som æde mit Folks Kjød, som drage og deres Hud af dem og bryde deres Been; og de udsprede (Stykkerne) saasom i en Gryde, og som Kjød midt i en Kjedel.
  • Matt 28:2-6 : 2 Og see, der skede et stort Jordskjælv; thi Herrens Engel foer ned af Himmelen, traadte til og væltede Stenen fra Døren, og satte sig paa den. 3 Men hans Skikkelse var ligesom Lynet, og hans Klædebon hvidt som Snee. 4 Men Vogterne skjælvede af Frygt for ham og bleve ligesom døde. 5 Men Engelen svarede og sagde til Qvinderne: Frygter I ikke! thi jeg veed, at I lede efter Jesum, den Korsfæstede. 6 Han er ikke her; thi han er opstanden, saasom han haver sagt. Kommer hid, seer Stedet, hvor Herren laae.
  • Joh 1:17 : 17 Thi Loven er given ved Moses; Naaden og Sandheden er bleven ved Jesum Christum.
  • Apg 12:11 : 11 Og der Petrus kom til sig selv, sagde han: Nu veed jeg i Sandhed, at Herren udsendte sin Engel og udfriede mig fra Herodis Haand og fra alt det jødiske Folks Forventelse.
  • 4 Mos 23:24 : 24 See, det Folk skal staae op som en stor Løve, og ophøie sig som en Løve; det skal ikke lægge sig, før det æder Rovet og drikker de Ihjelslagnes Blod.
  • Job 31:31 : 31 dersom ikke Mændene i mit Paulun have sagt: Hvor finder man Nogen, som ikke er bleven mæt af hans Kjød?
  • Sal 18:6-9 : 6 Helvedes Reb omgave mig, Dødens Snarer forekom mig. 7 Da jeg var i Angest, raabte jeg til Herren, ja, jeg raabte til min Gud; (og) han hørte min Røst fra sit Tempel, og mit Raab for hans Ansigt kom for hans Øren. 8 Og Jorden bævede og rystede, og Bjergenes Grundvolde bevægedes, og de bævede, thi han var vred. 9 Der opgik en Røg af hans Næse, og en Ild af hans Mund fortærede; der bleve Kul optændte af ham. 10 Og han bøiede Himmelen og foer ned, og der var Mørkhed under hans Fødder. 11 Og han foer paa Cherub og fløi; og han fløi (hasteligen) paa Veirets Vinger. 12 Han satte Mørkhed til sit Skjul, hans Paulun var trindt omkring ham; (der vare) mørke Vande (og) tykke Skyer. 13 Af Skinnet, (som var) for ham, fore hans Skyer frem, (ja) Hagel og gloende Kul. 14 Og Herren tordnede i Himmelen, og den Høieste udgav sin Røst; der var Hagel og gloende Kul. 15 Og han udskjød sine Pile og adspredte dem, og han lod meget lyne og forfærdede dem. 16 Da saaes Vandets Strømme, og Verdens Grundvolde aabenbaredes, Herre! ved din Trudsel, formedelst din Næses Aands Aande. 17 Han udrakte (sin Haand) fra det Høie, han hentede mig; han drog mig op af mange Vande. 18 Han friede mig fra min stærke Fjende og fra mine Hadere, thi de vare mig for stærke. 19 De toge mig med Fordeel i min Modgangs Tid; men Herren var min Understøttelse. 20 Og han udførte mig i (frit) Rum; han friede mig, thi han havde Lyst til mig. 21 Herren vederlagde mig efter min Retfærdighed, han betalte mig efter mine Hænders Reenhed. 22 Thi jeg haver bevaret Herrens Veie, og jeg haver ikke handlet ugudeligen, (og vendt mig) fra min Gud. 23 Thi alle hans Domme ere for mig; og hans Skikke, derfra viger jeg ikke. 24 Men jeg var fuldkommen for ham, og vogtede mig for min Misgjerning. 25 Og Herren betalte mig efter min Retfærdighed, efter mine Hænders Reenhed for hans Øine. 26 Hos en From beviser du dig from, hos en Vældig, som er fuldkommen, beviser du dig fuldkommen. 27 Hos en Reen beviser du dig reen, og hos en Forvendt beviser du dig fortrædelig. 28 Thi du skal frelse det elendige Folk, og du skal fornedre de høie Øine. 29 Thi du, du skal oplyse min Lygte; Herren min Gud skal gjøre min Mørkhed klar. 30 Thi ved dig kan jeg løbe igjennem en Trop, og ved min Gud kan jeg springe over en Muur. 31 Guds Vei er fuldkommen, Herrens Tale er luttret; han er alle dem et Skjold, som troe paa ham. 32 Thi hvo er en Gud foruden Herren, og hvo er en Klippe uden vor Gud? 33 den Gud, som omgjorder mig med Kraft og gjør min Vei fuldkommen. 34 Han gjør mine Fødder som Hindernes, og skal lade mig staae paa mine Høie. 35 Han lærer mine Hænder til Krigen, og en Kobberbue brydes med mine Arme. 36 Og du giver mig din Saligheds Skjold, og din høire Haand understøtter mig, og din Sagtmodighed gjør mig stor. 37 Du gjør mine Trin vide under mig, og mine Ankler vaklede ikke. 38 Jeg forfølger mine Fjender og naaer dem, og vender ikke tilbage, før jeg haver udryddet dem. 39 Jeg knuser dem, at de ikke kunne opstaae; de faldt under mine Fødder. 40 Og du haver omgjordet mig med Kraft til Krigen; du skal nedbøie dem under mig, som staae op imod mig. 41 Og du haver givet mig mine Fjender paa Flugt, ja mine Hadere, (og) jeg udrydder dem. 42 De raabte, men der var ingen Frelser, — til Herren, men han svarede dem ikke. 43 Og jeg stødte dem smaa som Støv for Veiret; som Dynd paa Gader gjorde jeg dem tynde. 44 Du udfriede mig fra kivagtige Folk, du satte mig til Hedningernes Hoved; et Folk, som jeg ikke kjendte, de tjene mig. 45 Da deres Øre hørte (om mig), adløde de mig, den Fremmedes Børn smigrede for mig. 46 Den Fremmedes Børn affaldt, de forfærdedes, (naar de udgik) af deres indelukkede Huler. 47 Herren lever, og lovet være min Klippe, og min Saligheds Gud skal ophøies, 48 den Gud, som giver mig Hevn og tvinger Folkene under mig, 49 den, som udfrier mig fra mine Fjender; du skal ogsaa ophøie mig over dem, som staae op imod mig, du skal redde mig fra en Voldsmand. 50 Derfor vil jeg bekjende dig, Herre! iblandt Hedningerne og lovsynge dit Navn,

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 77%

    1 Til Sangmesteren; (med Titel:) Fordærv ikke; Davids gyldne (Smykke); der han flyede fra Sauls Ansigt i Hulen.

    2 Gud! vær mig naadig, vær mig naadig; thi min Sjæl forlader sig paa dig, og jeg forlader mig paa dine Vingers Skygge, indtil al Ulykken er gaaen over.

  • 26 Hjælp mig, Herre, min Gud! frels mig efter din Miskundhed,

  • 16 Døden føre Forglemmelse over dem, at de fare levende ned i Graven; thi der ere Ondskaber i deres Boliger, (ja) inden i dem.

  • Sal 7:1-2
    2 vers
    76%

    1 Davids Schiggajon, som han sang for Herren over Chus, den Benjaminits, Ord.

    2 Herre, min Gud! jeg troer paa dig; frels mig fra alle mine Forfølgere og red mig,

  • 75%

    4 Han skal sende fra Himmelen og frelse mig, han beskjæmmede den, som vilde opsluge mig. Sela. Gud skal sende sin Miskundhed og sin Sandhed.

    5 Min Sjæl er iblandt Løver, jeg maa ligge (imellem) dem, som brænde (af Had, imellem) Menneskens Børn, hvis Tænder ere Spyd og Pile, og hvis Tunge er et skarpt Sværd.

  • 75%

    1 Til Sangmesteren; om en stum Due i de langt fraliggende (Stæder); Davids gyldne (Smykke); der Philisterne havde grebet ham i Gath.

    2 Gud! vær mig naadig, thi et Menneske (søger at) opsluge mig; han vil den ganske Dag fortrænge mig med Strid.

    3 Mine Fjender (søge) den ganske Dag at opsluge mig; thi de ere mange, som stride imod mig, o høie (Gud)!

  • 3 Herren er min Steenklippe og min Befæstning og min Befrier; min Gud, min Klippe, paa hvilken jeg troer, mit Skjold og min Saligheds Horn, min Ophøielse.

  • 17 Han udrakte (sin Haand) fra det Høie, han hentede mig; han drog mig af mange Vande.

  • 74%

    16 Da saaes Vandets Strømme, og Verdens Grundvolde aabenbaredes, Herre! ved din Trudsel, formedelst din Næses Aands Aande.

    17 Han udrakte (sin Haand) fra det Høie, han hentede mig; han drog mig op af mange Vande.

  • 13 Thi den, som hevner Blod, kommer dem ihu, han haver ikke glemt de Elendiges Skrig.

  • 73%

    3 (Han er) Gud, min Klippe, paa hvilken jeg troer, mit Skjold og min Saligheds Horn, min Ophøielse og min Tilflugt, min Frelser; fra Vold haver du frelst mig.

    4 Jeg vil paakalde Herren, som bør at loves, saa bliver jeg frelst fra mine Fjender.

  • 11 Jeg skjuler ikke din Retfærdighed inden i mit Hjerte, jeg taler om din Trofasthed og din Salighed; jeg dølger ikke din Miskundhed og din Sandhed for en stor Forsamling.

  • 13 Thi din Miskundhed er stor over mig, og du friede min Sjæl af den nederste Grav.

  • 13 De, som sidde i Porten, snakke om mig, og (jeg er) deres Strængeleg, som drikke stærk Drik.

  • 2 Herre! hvad ere mine Fjender mange! mange de, som opstaae imod mig!

  • 4 Men du, Herre! er et Skjold for mig, min Ære, og den, der ophøier mit Hoved.

  • 10 ham, som giver Konger Frelse, som udfriede David, sin Tjener, fra et ondt Sværd.

  • 10 (Mod) hans Styrke vil jeg vogte paa dig; thi Gud er min Ophøielse.

  • 73%

    1 Døm mig, O Gud! og udfør min Sag for det umilde Folk; fra en falsk og uretfærdig Mand udfrie du mig.

    2 Thi du er min Styrkes Gud, hvorfor forkaster du mig? hvorfor skal jeg gaae i Sørgeklæder, idet Fjenden trænger (mig)?

    3 Send dit Lys og din Sandhed, at de, de maae ledsage mig, at de maae føre mig til dit hellige Bjerg og til dine Boliger,

  • 14 Giv mig igjen din Saligheds Fryd, og en frivillig Aand opholde mig!

  • 2 Red mig ved din Retfærdighed og udfri mig; bøi dit Øre til mig og frels mig.

  • 7 Jeg vil ikke frygte for ti Tusinde af Folket, som have lagt sig omkring imod mig.

  • 48 den Gud, som giver mig Hevn og tvinger Folkene under mig,

  • 18 Jeg vil klage og hyle Aften og Morgen og Middag, saa skal han høre min Røst.

  • 5 at min Fjende ikke skal sige: Jeg fik Overhaand over ham; at min Modstander ikke skal fryde sig, naar jeg maatte snuble.

  • 72%

    16 Lad de samme vanke hid og did om Spise, og lad dem knurre, naar de ikke blive mætte.

    17 Men jeg, jeg vil synge om din Styrke, ja, jeg vil synge (med Fryd) om din Miskundhed om Morgenen; thi du var mig en Ophøielse og en Tilflugt paa min Nøds Dag.

  • 1 Til Sangmesteren; (med Titel:) Fordærv ikke; Davids gyldne (Smykke); der Saul sendte hen, og de toge vare paa Huset at slaae ham ihjel.

  • 17 Herre! hvor længe vil du see til? før min Sjæl tilbage fra deres Ødelæggelse, min Eneste fra de unge Løver.

  • 40 Og Herren skal hjælpe dem og udfrie dem; han skal udfrie dem fra de Ugudelige og frelse dem, thi de troede paa ham.

  • 29 Lad dem udslettes af de Levendes Bog, og lad dem ikke skrives med de Retfærdige.

  • 49 og som udfører mig fra mine Fjender; og du ophøier mig over dem, som staae op imod mig, du skal redde mig fra en Voldsmand.

  • 5 Thi han skal gjemme mig i sin Hytte paa den onde Dag, han skal skjule mig i sit Pauluns Skjul, han skal ophøie mig paa en Klippe.

  • 7 Beviis underligen dine Miskundheder, (du, som er) deres Frelser, som troe, fra dem, som opreise sig imod din høire Haand.

  • 10 Hvad for Vinding er der i mit Blod, naar jeg farer ned til Graven? (mon) Støvet skal takke dig? kan det forkynde din Sandhed?

  • 6 De saae til ham og løbe til (ham), og deres Ansigter bleve ikke beskjæmmede.

  • 7 Han er alene min Klippe og min Frelse; min Ophøielse, jeg skal ikke rokkes.

  • 7 Du er mit Skjul, du bevarer mig for Angest, at jeg kan prise dig ganske gladerligen, naar jeg frelses. Sela.

  • 2 Herren bønhøre dig paa Nødens Dag! Jakobs Guds Navn ophøie dig!

  • 10 Herre! jeg vil takke dig iblandt Folkene; jeg vil synge (Psalmer) for dig iblandt (alle Slags) Folk.

  • 3 Jeg raaber fra Landets Ende til dig, naar mit Hjerte forsmægter; du fører mig paa en Klippe, (som ellers) bliver mig for høi.