Salmenes bok 71:2
Red mig ved din Retfærdighed og udfri mig; bøi dit Øre til mig og frels mig.
Red mig ved din Retfærdighed og udfri mig; bøi dit Øre til mig og frels mig.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1 Til Sangmesteren; Davids Psalme.
2 Herre! jeg troer paa dig, lad mig ikke beskjæmmes evindelig; udfri mig ved din Retfærdighed.
1 Davids Schiggajon, som han sang for Herren over Chus, den Benjaminits, Ord.
2 Herre, min Gud! jeg troer paa dig; frels mig fra alle mine Forfølgere og red mig,
3 Vær mig en Boligs Klippe, at komme hen til altid, du, (som) haver befalet at frelse mig; thi du er min Klippe og min Befæstning.
4 Min Gud! udfri mig af en Ugudeligs Haand, af dens Haand, som gjør Uret, og som undertrykker.
9 Herre! fri mig fra mine Fjender; hos dig haver jeg skjult (mig).
1 Herre! jeg forlader mig paa dig, lad mig ikke beskjæmmes evindelig.
1 Til Sangmesteren; Davids (Psalme), at lade ihukomme.
14 Giv mig igjen din Saligheds Fryd, og en frivillig Aand opholde mig!
5 Du lod dit Folk see en haard Ting, du gav os Viin at drikke, at vi tumlede.
13 Thi onde Ting have omspændt mig, saa (der er) intet Tal paa, mine Misgjerninger grebe mig, og jeg kunde ikke see; de ere flere end Haar paa mit Hoved, og mit Hjerte haver forladt mig.
21 Men du, Herre Herre! handle med mig for dit Navns Skyld; red mig, fordi din Miskundhed er god.
1 Davids Psalme. Herre! hør min Bøn, vend dine Øren til mine (ydmyge) Begjæringer; bønhør mig for din Sandheds Skyld, for din Retfærdigheds Skyld.
11 Herre! hold mig i Live for dit Navns Skyld, udfør min Sjæl af Nød for din Retfærdigheds Skyld.
26 Hjælp mig, Herre, min Gud! frels mig efter din Miskundhed,
1 Davids gyldne Smykke. Gud, bevar mig, thi jeg troer paa dig.
154 Udfør min Sag og gjenløs mig, hold mig i Live for dit Ords Skyld.
6 Herre! jeg raabte til dig, jeg sagde: Du er min Tillid, min Deel i de Levendes Land.
20 Bevar min Sjæl og red mig, at jeg ikke beskjæmmes, thi jeg troer paa dig.
1 Til Sangmesteren paa Neginoth; Davids (Psalme), som giver Underviisning;
6 Jeg, jeg raaber til dig, thi du, Gud, bønhører mig; bøi dit Øre til mig, hør min Tale.
7 Beviis underligen dine Miskundheder, (du, som er) deres Frelser, som troe, fra dem, som opreise sig imod din høire Haand.
17 Bønhør mig, Herre; thi din Miskundhed er god; vend (dit) Ansigt til mig efter din megen Barmhjertighed.
18 Og skjul ikke dit Ansigt for din Tjener, thi jeg er angest; skynd dig, bønhør mig.
15 Men jeg, jeg forlader mig paa dig, Herre! jeg sagde: Du er min Gud.
1 Døm mig, O Gud! og udfør min Sag for det umilde Folk; fra en falsk og uretfærdig Mand udfrie du mig.
4 Thi du er min Klippe og min Befæstning, og for dit Navns Skyld skal du lede mig og føre mig.
6 Ophøi dig, Gud! over Himlene, og din Ære over al Jorden.
1 Til Sangmesteren; (med Titel:) Fordærv ikke; Davids gyldne (Smykke); der Saul sendte hen, og de toge vare paa Huset at slaae ham ihjel.
2 Og han sagde: Herren er min Klippe og min Befæstning og den, som befrier mig.
3 (Han er) Gud, min Klippe, paa hvilken jeg troer, mit Skjold og min Saligheds Horn, min Ophøielse og min Tilflugt, min Frelser; fra Vold haver du frelst mig.
13 De, som sidde i Porten, snakke om mig, og (jeg er) deres Strængeleg, som drikke stærk Drik.
14 Men jeg (flyer med) min Bøn til dig, Herre! (lad det være) en velbehagelig Tid, O Gud! efter din megen Miskundhed; bønhør mig for din, Frelses Sandheds Skyld.
2 Og han sagde: Herre! jeg haver dig hjertelig kjær, min Styrke!
4 Men jeg paakaldte i Herrens Navn, sigende: Kjære Herre! udfri min Sjæl.
1 Til Sangmesteren paa Strængeleg; Davids Psalme.
16 Døden føre Forglemmelse over dem, at de fare levende ned i Graven; thi der ere Ondskaber i deres Boliger, (ja) inden i dem.
23 eller redder mig af Fjendens Haand, og forløser mig af Tyranners Haand?
1 Til Sangmesteren; paa Schoschannim; Davids (Psalme).
170 Lad min (ydmyge) Begjæring komme for dit Ansigt; fri mig efter dit Ord.
17 Herrens Ansigt er imod dem, som gjøre Ondt, at udrydde deres Ihukommelse af Jorden.
4 Og min Sjæl er saare forfærdet; og du, Herre! hvor længe? —
22 Forlad mig ikke, Herre! min Gud, vær ikke langt fra mig.
9 De, de have bøiet sig og ere faldne, men vi, vi staae og ere oprettede.
7 Du er mit Skjul, du bevarer mig for Angest, at jeg kan prise dig ganske gladerligen, naar jeg frelses. Sela.
10 Hvad for Vinding er der i mit Blod, naar jeg farer ned til Graven? (mon) Støvet skal takke dig? kan det forkynde din Sandhed?
3 Og tag Spydet frem og luk til imod deres (Anløb), som forfølge mig; siig til min Sjæl: Jeg er din Frelse.
8 Og nu, Herre! hvad haver jeg biet efter? Min Forventelse er til dig.
2 Herre! hør min Bøn, og lad mit Raab komme til dig.