Salmenes bok 108:6
Ophøi dig, Gud! over Himlene, og din Ære over al Jorden.
Ophøi dig, Gud! over Himlene, og din Ære over al Jorden.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
5 Du lod dit Folk see en haard Ting, du gav os Viin at drikke, at vi tumlede.
6 Jeg, jeg raaber til dig, thi du, Gud, bønhører mig; bøi dit Øre til mig, hør min Tale.
7 Beviis underligen dine Miskundheder, (du, som er) deres Frelser, som troe, fra dem, som opreise sig imod din høire Haand.
26 Hjælp mig, Herre, min Gud! frels mig efter din Miskundhed,
27 at de kunne kjende, at dette er din Haand, at du, Herre! du gjorde det.
6 Saa ville vi synge om din Frelse og i vor Guds Navn opreise Bannere; Herren skal opfylde alle dine Begjæringer.
15 Der er en frydefuld Røst om Salighed i de Retfærdiges Pauluner; Herrens høire Haand gjør kraftige (Gjerninger).
16 Herrens høire Haand er ophøiet, Herrens høire Haand gjør kraftige (Gjerninger).
17 Det er opbrændt med Ild, det er ophugget; de omkomme for dit Ansigts Trudsel.
7 Naar jeg vandrer midt i Angest, skal du holde mig i Live; du skal udrække din Haand over mine Fjenders Vrede, og din høire Haand skal frelse mig.
2 Red mig ved din Retfærdighed og udfri mig; bøi dit Øre til mig og frels mig.
13 Du, du skabte Norden og Sønden; Thabor og Hermon skulle fryde sig i dit Navn.
5 Thi din Miskundhed er stor til over Himlene, og din Sandhed indtil de øverste Skyer.
11 Hvorfor vender du din Haand, ja din høire Haand tilbage? tag den aldeles midt ud af din Barm.
6 Herre, din høire Haand har beviist sig herlig med Styrke; Herre, du nedslog Fjenden med din høire Haand.
10 ham, som giver Konger Frelse, som udfriede David, sin Tjener, fra et ondt Sværd.
11 Udfri mig og red mig af en Fremmeds Børns Haand, hvis Mund taler Forfængelighed, og hvis høire Haand er en falsk høire Haand;
14 Den er Guds Veies Begyndelse; han, som den gjorde, laver sit Sværd (til den).
23 eller redder mig af Fjendens Haand, og forløser mig af Tyranners Haand?
5 Herren er hos din høire Haand, han skal knuse Konger paa sin Vredes Dag.
1 Til Sangmesteren paa Neginoth; Davids (Psalme), som giver Underviisning;
6 De Hovmodige skjulte en Strikke for mig og Reb, de udstrakte et Garn ved Siden af en Vei, de satte Snarer for mig. Sela.
9 De, de have bøiet sig og ere faldne, men vi, vi staae og ere oprettede.
7 Herre! hør min Røst, naar jeg raaber, og vær mig naadig og bønhør mig.
10 O Gud! vi tænke paa din Miskundhed inden i dit Tempel.
31 Thi han staaer ved en Fattigs høire Haand, at frelse ham fra dem, som dømme hans Sjæl.
7 Udræk dine Hænder af det Høie, udfri mig og red mig af store Vande, af en Fremmeds Børns Haand,
21 Men du, Herre Herre! handle med mig for dit Navns Skyld; red mig, fordi din Miskundhed er god.
8 Thi du haver været min Hjælp, og under dine Vingers Skygge vil jeg synge med (Fryd).
35 Han lærer mine Hænder til Krigen, og en Kobberbue brydes med mine Arme.
7 Paa det dine Elskelige kunne udfries, (saa) frels med din høire Haand og bønhør os.
15 Men jeg, jeg forlader mig paa dig, Herre! jeg sagde: Du er min Gud.
16 Mine Tider ere i din Haand; red mig fra mine Fjenders Haand og fra dem, som mig forfølge.
41 Og, Herre! lad din megen Miskundhed komme over mig, din Frelse efter dit Ord.
2 Gud være os naadig og velsigne os, han lade sit Ansigt lyse hos os, Sela —
13 Thi onde Ting have omspændt mig, saa (der er) intet Tal paa, mine Misgjerninger grebe mig, og jeg kunde ikke see; de ere flere end Haar paa mit Hoved, og mit Hjerte haver forladt mig.
1 Davids Psalme. Herre! hør min Bøn, vend dine Øren til mine (ydmyge) Begjæringer; bønhør mig for din Sandheds Skyld, for din Retfærdigheds Skyld.
13 De, som sidde i Porten, snakke om mig, og (jeg er) deres Strængeleg, som drikke stærk Drik.
35 og siger: Frels os, vor Saligheds Gud! og samle os og udfri os fra Hedningerne til at takke dit hellige Navn, at berømme os i din Lov.
4 Min Gud! udfri mig af en Ugudeligs Haand, af dens Haand, som gjør Uret, og som undertrykker.
1 Til Sangmesteren; (med Titel:) Fordærv ikke; Davids gyldne (Smykke); der Saul sendte hen, og de toge vare paa Huset at slaae ham ihjel.
15 Han skal kalde paa mig, og jeg vil bønhøre ham, jeg er hos ham i Nød; jeg vil frie ham og herliggjøre ham.
1 Til Sangmesteren; Davids Psalme.
42 De saae sig om, men der var ingen Frelser, til Herren, men han svarede dem ikke.
8 Staa op, Herre! frels mig, min Gud! thi du haver slaget alle mine Fjender paa Kindbenet, du haver sønderbrudt de Ugudeliges Tænder.
2 Herre! jeg troer paa dig, lad mig ikke beskjæmmes evindelig; udfri mig ved din Retfærdighed.
4 Og min Sjæl er saare forfærdet; og du, Herre! hvor længe? —
6 Lovet være Herren! thi han haver hørt mine (ydmyge) Begjæringers Røst.
4 Thi de indtoge ikke Landet til Arv ved deres Sværd, og deres Arm frelste dem ikke, men din høire Haand og din Arm, og dit Ansigts Lys, fordi du havde Behagelighed til dem.
170 Lad min (ydmyge) Begjæring komme for dit Ansigt; fri mig efter dit Ord.