Salmenes bok 71:4
Min Gud! udfri mig af en Ugudeligs Haand, af dens Haand, som gjør Uret, og som undertrykker.
Min Gud! udfri mig af en Ugudeligs Haand, af dens Haand, som gjør Uret, og som undertrykker.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
4 De skjærpe deres Tunge som en Slange, der er Øglers Forgift under deres Læber. Sela.
2 Red mig ved din Retfærdighed og udfri mig; bøi dit Øre til mig og frels mig.
3 Vær mig en Boligs Klippe, at komme hen til altid, du, (som) haver befalet at frelse mig; thi du er min Klippe og min Befæstning.
1 Døm mig, O Gud! og udfør min Sag for det umilde Folk; fra en falsk og uretfærdig Mand udfrie du mig.
11 Gud overantvordede mig til en Uretfærdig, og lod mig komme i de Ugudeliges Hænder.
1 Til Sangmesteren; Davids Psalme.
4 Redder en Ringe og Fattig, frier ham af de Ugudeliges Haand.
1 Davids Schiggajon, som han sang for Herren over Chus, den Benjaminits, Ord.
2 Herre, min Gud! jeg troer paa dig; frels mig fra alle mine Forfølgere og red mig,
1 Til Sangmesteren; (med Titel:) Fordærv ikke; Davids gyldne (Smykke); der Saul sendte hen, og de toge vare paa Huset at slaae ham ihjel.
2 Min Gud! fri mig fra mine Fjender; ophøi mig fra dem, som staae op imod mig.
23 eller redder mig af Fjendens Haand, og forløser mig af Tyranners Haand?
14 Thi jeg hører Manges Bagtalelse, (der er) Rædsel trindt omkring, fordi de raadslaae tilsammen over mig; de tænke at tage Livet af mig.
15 Men jeg, jeg forlader mig paa dig, Herre! jeg sagde: Du er min Gud.
21 Og jeg vil redde dig af de Ondes Haand, og forløse dig af Tyranners Haand.
11 Udfri mig og red mig af en Fremmeds Børns Haand, hvis Mund taler Forfængelighed, og hvis høire Haand er en falsk høire Haand;
21 Men du, Herre Herre! handle med mig for dit Navns Skyld; red mig, fordi din Miskundhed er god.
4 Thi du er min Klippe og min Befæstning, og for dit Navns Skyld skal du lede mig og føre mig.
7 Udræk dine Hænder af det Høie, udfri mig og red mig af store Vande, af en Fremmeds Børns Haand,
48 den Gud, som giver mig Hevn og tvinger Folkene under mig,
1 Til Sangmesteren; Davids (Psalme), at lade ihukomme.
26 Hjælp mig, Herre, min Gud! frels mig efter din Miskundhed,
13 Herre! staa op, forekom ham, bøi ham; frels min Sjæl fra en Ugudelig ved dit Sværd,
14 Giv mig igjen din Saligheds Fryd, og en frivillig Aand opholde mig!
49 og som udfører mig fra mine Fjender; og du ophøier mig over dem, som staae op imod mig, du skal redde mig fra en Voldsmand.
12 Gud! vær ikke langt fra mig; min Gud! skynd dig til at hjælpe mig.
5 Thi du er min Forventelse; Herre, Herre! min Tillid fra min Ungdom af.
9 Herre! fri mig fra mine Fjender; hos dig haver jeg skjult (mig).
14 Men jeg (flyer med) min Bøn til dig, Herre! (lad det være) en velbehagelig Tid, O Gud! efter din megen Miskundhed; bønhør mig for din, Frelses Sandheds Skyld.
13 Synger for Herren, lover Herren; thi han friede en Fattigs Sjæl af de Ondes Haand.
134 Forløs mig fra Menneskens Vold, saa vil jeg holde dine Befalinger.
17 Han udrakte (sin Haand) fra det Høie, han hentede mig; han drog mig op af mange Vande.
9 Bevar mig fra Snarens Vold, som de have udstillet for mig, og fra deres Strikker, som gjøre Uret.
13 Thi onde Ting have omspændt mig, saa (der er) intet Tal paa, mine Misgjerninger grebe mig, og jeg kunde ikke see; de ere flere end Haar paa mit Hoved, og mit Hjerte haver forladt mig.
1 Til Sangmesteren paa Neginoth; Davids (Psalme), som giver Underviisning;
7 Du veed, at jeg haver ikke handlet ugudelig; dog er der Ingen, som kan redde af din Haand.
12 Giv mig ikke i mine Fjenders Villie; thi falske Vidner opstode imod mig, og den, som udblæser Fortrædelighed.
20 Men du, Herre! vær ikke langt borte; min Styrke, skynd dig at hjælpe mig.
7 Beviis underligen dine Miskundheder, (du, som er) deres Frelser, som troe, fra dem, som opreise sig imod din høire Haand.
9 for de Ugudeliges Ansigt, som ødelægge mig, (ja) min Sjæls Fjenders, som omringe mig.
3 (Han er) Gud, min Klippe, paa hvilken jeg troer, mit Skjold og min Saligheds Horn, min Ophøielse og min Tilflugt, min Frelser; fra Vold haver du frelst mig.
18 Han friede mig fra min stærke Fjende, fra mine Hadere, thi de vare mig for stærke.
6 Herre! jeg raabte til dig, jeg sagde: Du er min Tillid, min Deel i de Levendes Land.
18 Og skjul ikke dit Ansigt for din Tjener, thi jeg er angest; skynd dig, bønhør mig.
1 Davids gyldne Smykke. Gud, bevar mig, thi jeg troer paa dig.
2 min Miskundheds (Gud) og min Befæstning, min Ophøielse og min Befrier for mig, mit Skjold og den, paa hvem jeg haver forladt mig, den, som betvinger mit Folk under mig.
24 Herre, min Gud! døm mig efter din Retfærdighed, og lad dem ikke glæde sig over mig;
8 Og nu, Herre! hvad haver jeg biet efter? Min Forventelse er til dig.
4 Men jeg paakaldte i Herrens Navn, sigende: Kjære Herre! udfri min Sjæl.
14 Gud! de Hovmodige staae op imod mig, og Tyranners Hob søger efter mit Liv, og de have ikke sat dig for deres (Øine).