Salmenes bok 71:3

Original Norsk Bibel 1866

Vær mig en Boligs Klippe, at komme hen til altid, du, (som) haver befalet at frelse mig; thi du er min Klippe og min Befæstning.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Sal 18:2 : 2 Og han sagde: Herre! jeg haver dig hjertelig kjær, min Styrke!
  • Sal 31:2-3 : 2 Herre! jeg troer paa dig, lad mig ikke beskjæmmes evindelig; udfri mig ved din Retfærdighed. 3 Bøi dit Øre til mig, red mig hasteligen; vær mig en stærk Klippe, et saare fast Huus til at frelse mig.
  • Sal 44:4 : 4 Thi de indtoge ikke Landet til Arv ved deres Sværd, og deres Arm frelste dem ikke, men din høire Haand og din Arm, og dit Ansigts Lys, fordi du havde Behagelighed til dem.
  • Sal 68:28 : 28 Der hersker over dem den lille Benjamin, Judæ Fyrster med deres Hob, Sebulons Fyrster, Naphthali Fyrster.
  • Sal 90:1 : 1 Mose, den Guds Mands, Bøn. Herre! du, du har været vor Bolig fra Slægt til Slægt.
  • Sal 91:1-2 : 1 Den, som boer i den Høiestes Skjul, han skal blive om Natten i den Almægtiges Skygge. 2 Jeg vil sige: Herren er min Tillid og min Befæstning, min Gud, paa hvilken jeg forlader mig.
  • Sal 91:9 : 9 Thi du, Herre! er min Tillid; — den Høieste haver du, (du Gudfrygtige!) sat til din Bolig.
  • Sal 91:11-12 : 11 Thi han skal befale sine Engle om dig, at bevare dig paa alle dine Veie. 12 De skulle bære dig paa Hænderne, at du ikke skal støde din Fod paa en Steen.
  • Sal 144:2 : 2 min Miskundheds (Gud) og min Befæstning, min Ophøielse og min Befrier for mig, mit Skjold og den, paa hvem jeg haver forladt mig, den, som betvinger mit Folk under mig.
  • Ordsp 18:10 : 10 Herrens Navn er et fast Taarn; en Retfærdig skal løbe til det og blive ophøiet.
  • Jes 33:16 : 16 han, han skal boe i de høie (Stæder), Klippernes Befæstning skal være hans Ophøielse; hans Brød bliver givet (ham), hans Vand er sikkert.
  • Esek 9:6 : 6 Gamle, unge Karle og Jomfruer og smaae Børn og Qvinder skulle I ihjelslaae (og) fordærve, men I skulle ikke komme nær til nogen Mand, som det Tegn er paa, og I skulle begynde fra min Helligdom; og de begyndte paa de gamle Folk, som vare foran Huset.
  • Åp 7:2-3 : 2 Og jeg saae en anden Engel opstige fra Solens Opgang, som havde den levende Guds Segl; og han raabte med høi Røst til de fire Engle, hvilke det var givet at skade Jorden og Havet, sigende: 3 Skader ikke Jorden, ei heller Havet, ei heller Træerne, indtil vi faae beseglet vor Guds Tjenere i deres Pander.
  • Sal 42:8 : 8 Afgrund raaber til Afgrund under dine Renders Lyd; alle dine Vandvover og dine Bølger gik over mig.
  • 5 Mos 33:27 : 27 Den evige Gud er Boligen, og nedentil ere de evige Arme; og han har uddrevet Fjenden for dit Ansigt, og sagt: Ødelæg!

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 85%

    2 Gud! hør mit Raab, giv Agt paa min Bøn.

    3 Jeg raaber fra Landets Ende til dig, naar mit Hjerte forsmægter; du fører mig paa en Klippe, (som ellers) bliver mig for høi.

  • 84%

    1 Til Sangmesteren; Davids Psalme.

    2 Herre! jeg troer paa dig, lad mig ikke beskjæmmes evindelig; udfri mig ved din Retfærdighed.

    3 Bøi dit Øre til mig, red mig hasteligen; vær mig en stærk Klippe, et saare fast Huus til at frelse mig.

    4 Thi du er min Klippe og min Befæstning, og for dit Navns Skyld skal du lede mig og føre mig.

  • 83%

    2 Og han sagde: Herren er min Klippe og min Befæstning og den, som befrier mig.

    3 (Han er) Gud, min Klippe, paa hvilken jeg troer, mit Skjold og min Saligheds Horn, min Ophøielse og min Tilflugt, min Frelser; fra Vold haver du frelst mig.

  • 83%

    2 Og han sagde: Herre! jeg haver dig hjertelig kjær, min Styrke!

    3 Herren er min Steenklippe og min Befæstning og min Befrier; min Gud, min Klippe, paa hvilken jeg troer, mit Skjold og min Saligheds Horn, min Ophøielse.

  • 81%

    1 Herre! jeg forlader mig paa dig, lad mig ikke beskjæmmes evindelig.

    2 Red mig ved din Retfærdighed og udfri mig; bøi dit Øre til mig og frels mig.

  • 7 Jeg har været for Mange som et Under, men du er min stærke Tillid.

  • 2 Jeg vil sige: Herren er min Tillid og min Befæstning, min Gud, paa hvilken jeg forlader mig.

  • 2 min Miskundheds (Gud) og min Befæstning, min Ophøielse og min Befrier for mig, mit Skjold og den, paa hvem jeg haver forladt mig, den, som betvinger mit Folk under mig.

  • 78%

    4 Min Gud! udfri mig af en Ugudeligs Haand, af dens Haand, som gjør Uret, og som undertrykker.

    5 Thi du er min Forventelse; Herre, Herre! min Tillid fra min Ungdom af.

  • 7 Du er mit Skjul, du bevarer mig for Angest, at jeg kan prise dig ganske gladerligen, naar jeg frelses. Sela.

  • 78%

    6 Dog, min Sjæl! vær stille for Gud; thi af ham er min Forventelse.

    7 Han er alene min Klippe og min Frelse; min Ophøielse, jeg skal ikke rokkes.

  • 22 Men Herren har været mig en Ophøielse, og min Gud var min Tillids Klippe.

  • 1 Davids gyldne Smykke. Gud, bevar mig, thi jeg troer paa dig.

  • 2 Min Sjæl er aleneste stille til Gud; fra ham (kommer) min Frelse.

  • 1 Davids Schiggajon, som han sang for Herren over Chus, den Benjaminits, Ord.

  • 9 Thi du, Herre! er min Tillid; — den Høieste haver du, (du Gudfrygtige!) sat til din Bolig.

  • 5 Thi han skal gjemme mig i sin Hytte paa den onde Dag, han skal skjule mig i sit Pauluns Skjul, han skal ophøie mig paa en Klippe.

  • 9 Herre! fri mig fra mine Fjender; hos dig haver jeg skjult (mig).

  • 74%

    14 Thi jeg hører Manges Bagtalelse, (der er) Rædsel trindt omkring, fordi de raadslaae tilsammen over mig; de tænke at tage Livet af mig.

    15 Men jeg, jeg forlader mig paa dig, Herre! jeg sagde: Du er min Gud.

  • 47 Herren lever, og lovet være min Klippe, og Gud, min Saligheds Klippe, skal ophøies,

  • 5 Sku til høire Side, og see, at der var Ingen, som kjendte mig; Tilflugt var borte fra mig, (der var) Ingen omhyggelig for min Sjæl.

  • 74%

    6 De Hovmodige skjulte en Strikke for mig og Reb, de udstrakte et Garn ved Siden af en Vei, de satte Snarer for mig. Sela.

    7 Jeg sagde til Herren: Du er min Gud; Herre! vend dine Øren til mine (ydmyge) Begjæringers Røst.

  • 2 Thi du er min Styrkes Gud, hvorfor forkaster du mig? hvorfor skal jeg gaae i Sørgeklæder, idet Fjenden trænger (mig)?

  • 26 Og jeg vil sætte hans Haand paa Havet, og hans høire Haand paa Floderne.

  • 1 Til Sangmesteren; Davids (Psalme). Jeg haaber paa Herren; hvorledes ville I (da) sige til min Sjæl: Fly (hen) paa eders Bjerg (som) en Fugl?

  • 74%

    16 Lad de samme vanke hid og did om Spise, og lad dem knurre, naar de ikke blive mætte.

    17 Men jeg, jeg vil synge om din Styrke, ja, jeg vil synge (med Fryd) om din Miskundhed om Morgenen; thi du var mig en Ophøielse og en Tilflugt paa min Nøds Dag.

  • 3 Mange sige om min Sjæl: Den haver ingen Frelse hos Gud. Sela.

  • 46 Den Fremmedes Børn affaldt, de forfærdedes, (naar de udgik) af deres indelukkede Huler.

  • 20 Du, som haver ladet mig see mange Angester og Ulykker, gjør mig levende igjen, og hent mig op igjen af Jordens Afgrunde.

  • 10 Hvad for Vinding er der i mit Blod, naar jeg farer ned til Graven? (mon) Støvet skal takke dig? kan det forkynde din Sandhed?

  • 14 Herren er min Styrke og Psalme, og han blev mig til Salighed.

  • 1 Mose, den Guds Mands, Bøn. Herre! du, du har været vor Bolig fra Slægt til Slægt.

  • 1 Til Sangmesteren; (med Titel:) Fordærv ikke; Davids gyldne (Smykke); der han flyede fra Sauls Ansigt i Hulen.

  • 7 Beviis underligen dine Miskundheder, (du, som er) deres Frelser, som troe, fra dem, som opreise sig imod din høire Haand.

  • 19 De dele mine Klæder iblandt sig, og kaste Lod over mit Klædebon.

  • 17 Han udrakte (sin Haand) fra det Høie, han hentede mig; han drog mig op af mange Vande.

  • 31 Guds Vei er fuldkommen, Herrens Tale er luttret; han er alle dem et Skjold, som troe paa ham.

  • 1 Til Sangmesteren; Davids (Psalme), at lade ihukomme.