Salmenes bok 142:5

Original Norsk Bibel 1866

Sku til høire Side, og see, at der var Ingen, som kjendte mig; Tilflugt var borte fra mig, (der var) Ingen omhyggelig for min Sjæl.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Sal 16:5 : 5 Herren er min Arvs Deel og min Kalk; du er den, som opholder min Lod.
  • Sal 27:13 : 13 (Vee mig,) dersom jeg ikke troede at see Herrens Gode i de Levendes Land!
  • Sal 46:1 : 1 Til Sangmesteren, for Korahs Børn; en Sang paa Alamoth.
  • Sal 46:7 : 7 Hedningerne brusede, Rigerne bevægedes; han udgav sin Røst, Jorden smeltedes.
  • Sal 46:11 : 11 Lader af og vider, at jeg er Gud; jeg vil ophøies iblandt Hedningerne, jeg vil ophøies i Landet.
  • Sal 56:13 : 13 Gud! dine Løfter (ligge) paa mig; med Taksigelser vil jeg betale dig.
  • Sal 62:6-7 : 6 Dog, min Sjæl! vær stille for Gud; thi af ham er min Forventelse. 7 Han er alene min Klippe og min Frelse; min Ophøielse, jeg skal ikke rokkes.
  • Sal 73:26 : 26 Forsmægter mit Kjød og mit Hjerte, saa er Gud mit Hjertes Klippe og min Deel evindeligen.
  • Sal 91:2 : 2 Jeg vil sige: Herren er min Tillid og min Befæstning, min Gud, paa hvilken jeg forlader mig.
  • Sal 91:9-9 : 9 Thi du, Herre! er min Tillid; — den Høieste haver du, (du Gudfrygtige!) sat til din Bolig. 10 Dig skal intet Ondt vederfares, og der skal ingen Plage komme nær til dit Paulun.
  • Sal 119:57 : 57 Jeg sagde: Herren er min Deel, jeg vil holde dine Ord.
  • Klag 3:24 : 24 Herren er min Deel, sagde min Sjæl, derfor vil jeg haabe til ham.
  • Joh 16:32 : 32 See, den Time kommer og er allerede kommen, at I skulle adspredes hver til Sit og forlade mig alene; dog jeg er ikke alene, thi Faderen er med mig.
  • 2 Tim 4:17 : 17 Men Herren stod med mig og styrkede mig, at (Ordets) Prædiken skulde ved mig have fuld Fremgang, og alle Hedninger høre det; og jeg blev friet fra en Løves Strube.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 6De Hovmodige skjulte en Strikke for mig og Reb, de udstrakte et Garn ved Siden af en Vei, de satte Snarer for mig. Sela.

  • 79%

    14Thi jeg hører Manges Bagtalelse, (der er) Rædsel trindt omkring, fordi de raadslaae tilsammen over mig; de tænke at tage Livet af mig.

    15Men jeg, jeg forlader mig paa dig, Herre! jeg sagde: Du er min Gud.

  • 6Herre! jeg raabte til dig, jeg sagde: Du er min Tillid, min Deel i de Levendes Land.

  • 8Herre! ved din Velbehagelighed haver du med Styrke befæstet mit Bjerg; (men der) du skjulte dit Ansigt, da blev jeg forfærdet.

  • 1Davids (Psalme), som giver Underviisning; en Bøn; der han var i Hulen.

  • 1En Sang paa Trapperne. Jeg raabte til Herren i min Nød, og han bønhørte mig.

  • 4Der min Aand var forsmægtet i mig, da kjendte du min Sti; de skjulte en Strikke for mig paa Veien, som jeg skulde gaae paa.

  • 77%

    2Herre! jeg vil ophøie dig; thi du haver draget mig op, og du lod mine Fjender ikke glædes over mig.

    3Herre, min Gud! jeg raabte til dig, og du helbredede mig.

  • 1Davids Psalme. Herre! jeg raaber til dig, skynd dig til mig; vend dine Øren til min Røst, naar jeg kalder paa dig.

  • 4Men jeg paakaldte i Herrens Navn, sigende: Kjære Herre! udfri min Sjæl.

  • 5Jeg kaldte paa Herren fra (min) Angest; Herren bønhørte mig (og førte mig ud) i det frie Rum.

  • 22Lovet være Herren, thi han haver underlig beviist sin Miskundhed imod mig (og ført mig) i en fast Stad.

  • 24Herren er min Deel, sagde min Sjæl, derfor vil jeg haabe til ham.

  • 10Hvad for Vinding er der i mit Blod, naar jeg farer ned til Graven? (mon) Støvet skal takke dig? kan det forkynde din Sandhed?

  • 5Herren er min Arvs Deel og min Kalk; du er den, som opholder min Lod.

  • 1Davids (Psalme). Herre! til dig vil jeg raabe; min Klippe! ti ikke for mig, at jeg ikke, (om) du tier for mig, skal blive lignet ved dem, som fare ned i Graven.

  • 8Thi mine Øine see til dig, Herre, Herre! jeg forlader mig paa dig; blot ikke min Sjæl!

  • 1Davids gyldne Smykke. Gud, bevar mig, thi jeg troer paa dig.

  • 1En Sang paa Trapperne. Af det Dybe raaber jeg til dig, Herre!

  • 57Jeg sagde: Herren er min Deel, jeg vil holde dine Ord.

  • 1En Psalmesang, for Korahs Børn; til Sangmesteren; paa Machalath-Leannoth; (en Sang,) som giver Underviisning, af Heman, den Esrachiter.

  • 4Men du, Herre! er et Skjold for mig, min Ære, og den, der ophøier mit Hoved.

  • 146Jeg haver raabt til dig, frels mig; saa vil jeg holde dine Vidnesbyrd.

  • 56Du hørte min Røst; skjul ikke dit Øre for mit Suk, for mit Raab.

  • 3Vær mig en Boligs Klippe, at komme hen til altid, du, (som) haver befalet at frelse mig; thi du er min Klippe og min Befæstning.

  • 3Den Dag, jeg kaldte (paa dig), da bønhørte du mig; du bekræftede mig med Styrke i min Sjæl.

  • 1Til Sangmesteren; Davids Psalme.

  • 16Døden føre Forglemmelse over dem, at de fare levende ned i Graven; thi der ere Ondskaber i deres Boliger, (ja) inden i dem.

  • 16Vend dit Ansigt til mig og vær mig naadig; thi jeg er eenlig og elendig.

  • 1Davids Schiggajon, som han sang for Herren over Chus, den Benjaminits, Ord.

  • 74%

    7Herre! hør min Røst, naar jeg raaber, og vær mig naadig og bønhør mig.

    8Til dig sagde mit Hjerte: — (der du sagde:) søger mit Ansigt! — Herre! jeg søger dit Ansigt.

  • 74%

    8Thi du udfriede min Sjæl fra Døden, mit Øie fra Graad, min Fod fra Stød.

    9Jeg vil vandre for Herrens Ansigt i de Levendes Lande.

  • 9Herre! fri mig fra mine Fjender; hos dig haver jeg skjult (mig).

  • 5Thi du er min Forventelse; Herre, Herre! min Tillid fra min Ungdom af.

  • 2Herre! vend (dine) Øren til mine Ord, agt paa min Betænkning!

  • 73%

    2Og han sagde: Herren er min Klippe og min Befæstning og den, som befrier mig.

    3(Han er) Gud, min Klippe, paa hvilken jeg troer, mit Skjold og min Saligheds Horn, min Ophøielse og min Tilflugt, min Frelser; fra Vold haver du frelst mig.

  • 6Helvedes Reb omgave mig, Dødens Snarer forekom mig.

  • 2Thi du er min Styrkes Gud, hvorfor forkaster du mig? hvorfor skal jeg gaae i Sørgeklæder, idet Fjenden trænger (mig)?

  • 58Herre! du haver udført min Sjæls Sager, du haver forløst mit Liv.

  • 13(Vee mig,) dersom jeg ikke troede at see Herrens Gode i de Levendes Land!

  • 1Til Sangmesteren; Davids (Psalme). Jeg haaber paa Herren; hvorledes ville I (da) sige til min Sjæl: Fly (hen) paa eders Bjerg (som) en Fugl?

  • 2Og han sagde: Herre! jeg haver dig hjertelig kjær, min Styrke!

  • 2Gud! hør mit Raab, giv Agt paa min Bøn.

  • 13Thi den, som hevner Blod, kommer dem ihu, han haver ikke glemt de Elendiges Skrig.

  • 11Herre! hold mig i Live for dit Navns Skyld, udfør min Sjæl af Nød for din Retfærdigheds Skyld.