Klagesangene 3:58
Herre! du haver udført min Sjæls Sager, du haver forløst mit Liv.
Herre! du haver udført min Sjæls Sager, du haver forløst mit Liv.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
59Herre! du saae Fortrædelighed imod mig; døm min Dom!
18Og skjul ikke dit Ansigt for din Tjener, thi jeg er angest; skynd dig, bønhør mig.
3Herre! vær mig naadig, thi jeg er skrøbelig; læg mig, Herre! thi mine Been ere forfærdede.
4Og min Sjæl er saare forfærdet; og du, Herre! hvor længe? —
5Udfør mig af Garnet, som de have skjult for mig, thi du er min Styrke.
154Udfør min Sag og gjenløs mig, hold mig i Live for dit Ords Skyld.
7Min Sjæl! kom igjen til din Rolighed, thi Herren haver gjort vel imod dig.
8Thi du udfriede min Sjæl fra Døden, mit Øie fra Graad, min Fod fra Stød.
56Du hørte min Røst; skjul ikke dit Øre for mit Suk, for mit Raab.
57Du holdt dig nær den Dag, jeg kaldte paa dig, du sagde: Frygt ikke!
4Men jeg paakaldte i Herrens Navn, sigende: Kjære Herre! udfri min Sjæl.
2Herre! jeg vil ophøie dig; thi du haver draget mig op, og du lod mine Fjender ikke glædes over mig.
3Herre, min Gud! jeg raabte til dig, og du helbredede mig.
18Jeg vil klage og hyle Aften og Morgen og Middag, saa skal han høre min Røst.
11Herre! hold mig i Live for dit Navns Skyld, udfør min Sjæl af Nød for din Retfærdigheds Skyld.
23Mine Læber skulle synge (med Fryd), naar jeg synger (Psalmer) for dig, og min Sjæl, som du haver forløst.
3Den Dag, jeg kaldte (paa dig), da bønhørte du mig; du bekræftede mig med Styrke i min Sjæl.
13Thi din Miskundhed er stor over mig, og du friede min Sjæl af den nederste Grav.
1Davids (Psalme). Til dig, Herre! vil jeg opløfte min Sjæl.
5Sku til høire Side, og see, at der var Ingen, som kjendte mig; Tilflugt var borte fra mig, (der var) Ingen omhyggelig for min Sjæl.
7Jeg hader dem, som tage vare paa falsk Forfængelighed, men jeg, jeg forlader mig paa Herren.
13Thi den, som hevner Blod, kommer dem ihu, han haver ikke glemt de Elendiges Skrig.
1Davids (Psalme). Herre! træt med dem, som trætte med mig; strid mod dem, som stride mod mig.
16Herre! ved disse Ting maae de leve, og min Aands Liv er ved dem alle; og du skal gjøre mig stærk og holde mig i Live.
17See, udi Fred kom paa mig en Bitterhed, (ja) en Bitterhed; men du, du haver kjærligen annammet min Sjæl fra Fordærvelsens Hule, thi du kastede alle mine Synder bag din Ryg.
1En Psalmesang, for Korahs Børn; til Sangmesteren; paa Machalath-Leannoth; (en Sang,) som giver Underviisning, af Heman, den Esrachiter.
10Hvad for Vinding er der i mit Blod, naar jeg farer ned til Graven? (mon) Støvet skal takke dig? kan det forkynde din Sandhed?
13Synger for Herren, lover Herren; thi han friede en Fattigs Sjæl af de Ondes Haand.
8Herre! ved din Velbehagelighed haver du med Styrke befæstet mit Bjerg; (men der) du skjulte dit Ansigt, da blev jeg forfærdet.
23Vaagn op og vær vaagen til min Ret; til min Trætte, min Gud og min Herre!
4Naar mine Fjender vende tilbage, da skulle de støde an (og falde) og omkomme for dig.
6De Hovmodige skjulte en Strikke for mig og Reb, de udstrakte et Garn ved Siden af en Vei, de satte Snarer for mig. Sela.
1En Sang paa Trapperne. Af det Dybe raaber jeg til dig, Herre!
3Lad min Bøn komme for dit Ansigt, bøi dit Øre til mit Raab.
3Thi Fjenden forfulgte min Sjæl, han sønderstødte mit Liv til Jorden, han gjorde, at jeg maa sidde i de mørke (Stæder), ligesom de Døde i Verden.
1Halleluja! Min Sjæl, lov Herren!
21Men du, Herre Herre! handle med mig for dit Navns Skyld; red mig, fordi din Miskundhed er god.
8Thi du haver været min Hjælp, og under dine Vingers Skygge vil jeg synge med (Fryd).
14Giv mig igjen din Saligheds Fryd, og en frivillig Aand opholde mig!
4Glæd din Tjeners Sjæl, thi til dig, Herre! opløfter jeg min Sjæl.
16Døden føre Forglemmelse over dem, at de fare levende ned i Graven; thi der ere Ondskaber i deres Boliger, (ja) inden i dem.
3Og tag Spydet frem og luk til imod deres (Anløb), som forfølge mig; siig til min Sjæl: Jeg er din Frelse.
15De skulle lægges i Graven som Faar, Døden skal fortære dem, og de Oprigtige skulle regjere over dem om Morgenen, og Graven skal afslide deres Skikkelse, (Enhver) af sin Bolig.
26Hjælp mig, Herre, min Gud! frels mig efter din Miskundhed,
2Du, (min Sjæl,) sagde til Herren: Du er (min) Herre, mit Gode (naaer) ikke til dig;
1Døm mig, O Gud! og udfør min Sag for det umilde Folk; fra en falsk og uretfærdig Mand udfrie du mig.
13Gud! dine Løfter (ligge) paa mig; med Taksigelser vil jeg betale dig.
18Herren tugtede mig vel, men gav mig ikke i Døden.
4Gud! hør min Bøn, vend (dine) Øren til min Munds Tale.
4han, som igjenløser dit Liv fra Fordærvelse, han, som kroner dig med Miskundhed og Barmhjertigheder,