Salmene 55:18
Jeg vil klage og hyle Aften og Morgen og Middag, saa skal han høre min Røst.
Jeg vil klage og hyle Aften og Morgen og Middag, saa skal han høre min Røst.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
17 Han udrakte (sin Haand) fra det Høie, han hentede mig; han drog mig op af mange Vande.
18 Han friede mig fra min stærke Fjende og fra mine Hadere, thi de vare mig for stærke.
19 De toge mig med Fordeel i min Modgangs Tid; men Herren var min Understøttelse.
18 Han friede mig fra min stærke Fjende, fra mine Hadere, thi de vare mig for stærke.
19 De toge mig med Fordeel i min Modgangs Tid; men Herren var min Understøttelse.
20 Og han udførte mig paa Rummet; han friede mig, thi han havde Lyst til mig.
48 den Gud, som giver mig Hevn og tvinger Folkene under mig,
7 Han skal betale mine Fjender det Onde igjen; udryd dem ved din Sandhed!
49 og som udfører mig fra mine Fjender; og du ophøier mig over dem, som staae op imod mig, du skal redde mig fra en Voldsmand.
18 Og skjul ikke dit Ansigt for din Tjener, thi jeg er angest; skynd dig, bønhør mig.
1 Davids Psalme, der han flyede for Absaloms, sin Søns, Ansigt.
2 Herre! hvad ere mine Fjender mange! mange de, som opstaae imod mig!
1 Til Sangmesteren; (med Titel:) Fordærv ikke; Davids gyldne (Smykke); der Saul sendte hen, og de toge vare paa Huset at slaae ham ihjel.
58 Herre! du haver udført min Sjæls Sager, du haver forløst mit Liv.
7 Min Sjæl! kom igjen til din Rolighed, thi Herren haver gjort vel imod dig.
8 Thi du udfriede min Sjæl fra Døden, mit Øie fra Graad, min Fod fra Stød.
17 See, udi Fred kom paa mig en Bitterhed, (ja) en Bitterhed; men du, du haver kjærligen annammet min Sjæl fra Fordærvelsens Hule, thi du kastede alle mine Synder bag din Ryg.
15 Men jeg, jeg forlader mig paa dig, Herre! jeg sagde: Du er min Gud.
3 Frels mig, Gud! ved dit Navn, og skik mig Ret ved din Magt.
4 Gud! hør min Bøn, vend (dine) Øren til min Munds Tale.
39 Jeg knuser dem, at de ikke kunne opstaae; de faldt under mine Fødder.
40 Og du haver omgjordet mig med Kraft til Krigen; du skal nedbøie dem under mig, som staae op imod mig.
6 Min Sjæl har meget (længe) boet hos den, som hader Fred.
7 Jeg er fredsommelig, men naar jeg taler, da ere de (færdige) til Krigen.
4 Herre, min Gud! dersom jeg haver gjort dette, dersom der er Uret i mine Hænder,
13 Thi din Miskundhed er stor over mig, og du friede min Sjæl af den nederste Grav.
14 Gud! de Hovmodige staae op imod mig, og Tyranners Hob søger efter mit Liv, og de have ikke sat dig for deres (Øine).
3 Dersom en Hær vil leire sig imod mig, da skal mit Hjerte ikke frygte; dersom en Krig opreises imod mig, da forlader jeg mig paa dette.
3 Fri mig fra dem, som gjøre Uret, og frels mig fra blodgjerrige Mænd.
13 Synger for Herren, lover Herren; thi han friede en Fattigs Sjæl af de Ondes Haand.
3 Og tag Spydet frem og luk til imod deres (Anløb), som forfølge mig; siig til min Sjæl: Jeg er din Frelse.
13 Du stødte mig haardt, at jeg skulde falde, men Herren hjalp mig.
2 Og han sagde: Herre! jeg haver dig hjertelig kjær, min Styrke!
3 Herren er min Steenklippe og min Befæstning og min Befrier; min Gud, min Klippe, paa hvilken jeg troer, mit Skjold og min Saligheds Horn, min Ophøielse.
2 Og han sagde: Herren er min Klippe og min Befæstning og den, som befrier mig.
40 Og du har omgjordet mig med Kraft til Krigen; du skal nedbøie dem under mig, som staae op imod mig.
41 Og du haver givet mig mine Fjender paa Flugt, (ja) mine Hadere, og jeg udrydder dem.
2 Gud! vær mig naadig, thi et Menneske (søger at) opsluge mig; han vil den ganske Dag fortrænge mig med Strid.
16 Døden føre Forglemmelse over dem, at de fare levende ned i Graven; thi der ere Ondskaber i deres Boliger, (ja) inden i dem.
17 Jeg, jeg vil raabe til Gud, og Herren skal frelse mig.
2 de trængte mig meget fra min Ungdom; dog kunde de ikke overvælde mig.
13 Gud! dine Løfter (ligge) paa mig; med Taksigelser vil jeg betale dig.
35 Han lærer mine Hænder til Krigen, og en Kobberbue brydes med mine Arme.
7 Herren er med mig iblandt dem, som hjælpe mig, derfor vil jeg, jeg see paa mine Hadere.
3 Jeg vil raabe til den høieste Gud, til den Gud, som gjør Ende paa min (Sag).
7 Jeg sagde til Herren: Du er min Gud; Herre! vend dine Øren til mine (ydmyge) Begjæringers Røst.
6 Jeg, jeg lagde mig og sov; jeg opvaagnede, thi Herren opholder mig.
4 See til, bønhør mig, Herre min Gud! oplys mine Øine, at jeg ikke skal hensove i Døden;
14 Giv mig igjen din Saligheds Fryd, og en frivillig Aand opholde mig!
9 Herre! fri mig fra mine Fjender; hos dig haver jeg skjult (mig).