Salmenes bok 35:3
Og tag Spydet frem og luk til imod deres (Anløb), som forfølge mig; siig til min Sjæl: Jeg er din Frelse.
Og tag Spydet frem og luk til imod deres (Anløb), som forfølge mig; siig til min Sjæl: Jeg er din Frelse.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1Davids (Psalme). Herre! træt med dem, som trætte med mig; strid mod dem, som stride mod mig.
2Tag fat paa smaae og store Skjolde, og staa op til at hjælpe mig.
4Lad dem blues og forhaanes, som søge efter mit Liv; lad dem vende tilbage og blive beskjæmmede, som ville mig Ondt.
18Og skjul ikke dit Ansigt for din Tjener, thi jeg er angest; skynd dig, bønhør mig.
3(Han er) Gud, min Klippe, paa hvilken jeg troer, mit Skjold og min Saligheds Horn, min Ophøielse og min Tilflugt, min Frelser; fra Vold haver du frelst mig.
13Herre! staa op, forekom ham, bøi ham; frels min Sjæl fra en Ugudelig ved dit Sværd,
1Davids Schiggajon, som han sang for Herren over Chus, den Benjaminits, Ord.
2Herre, min Gud! jeg troer paa dig; frels mig fra alle mine Forfølgere og red mig,
15Men jeg, jeg forlader mig paa dig, Herre! jeg sagde: Du er min Gud.
2Red mig ved din Retfærdighed og udfri mig; bøi dit Øre til mig og frels mig.
3Vær mig en Boligs Klippe, at komme hen til altid, du, (som) haver befalet at frelse mig; thi du er min Klippe og min Befæstning.
2Herre! hvad ere mine Fjender mange! mange de, som opstaae imod mig!
3Mange sige om min Sjæl: Den haver ingen Frelse hos Gud. Sela.
22Forlad mig ikke, Herre! min Gud, vær ikke langt fra mig.
9Herre! fri mig fra mine Fjender; hos dig haver jeg skjult (mig).
4Og min Sjæl er saare forfærdet; og du, Herre! hvor længe? —
26Hjælp mig, Herre, min Gud! frels mig efter din Miskundhed,
3Frels mig, Gud! ved dit Navn, og skik mig Ret ved din Magt.
9Men min Sjæl skal glæde sig i Herren, den skal fryde sig i hans Frelse.
1Til Sangmesteren; Davids (Psalme). Jeg haaber paa Herren; hvorledes ville I (da) sige til min Sjæl: Fly (hen) paa eders Bjerg (som) en Fugl?
19De dele mine Klæder iblandt sig, og kaste Lod over mit Klædebon.
20Men du, Herre! vær ikke langt borte; min Styrke, skynd dig at hjælpe mig.
17Herre! hvor længe vil du see til? før min Sjæl tilbage fra deres Ødelæggelse, min Eneste fra de unge Løver.
3Fri mig fra dem, som gjøre Uret, og frels mig fra blodgjerrige Mænd.
1Til Sangmesteren; Davids (Psalme), at lade ihukomme.
2Gud (kom) til at frie mig; Herre! skynd dig til at hjælpe mig.
4Men jeg paakaldte i Herrens Navn, sigende: Kjære Herre! udfri min Sjæl.
20Bevar min Sjæl og red mig, at jeg ikke beskjæmmes, thi jeg troer paa dig.
11Herre! hold mig i Live for dit Navns Skyld, udfør min Sjæl af Nød for din Retfærdigheds Skyld.
18Jeg vil klage og hyle Aften og Morgen og Middag, saa skal han høre min Røst.
3Herren er min Steenklippe og min Befæstning og min Befrier; min Gud, min Klippe, paa hvilken jeg troer, mit Skjold og min Saligheds Horn, min Ophøielse.
4Han skal sende fra Himmelen og frelse mig, han beskjæmmede den, som vilde opsluge mig. Sela. Gud skal sende sin Miskundhed og sin Sandhed.
4Thi du er min Klippe og min Befæstning, og for dit Navns Skyld skal du lede mig og føre mig.
5dersom jeg haver vederlagt den Ondt, som holder Fred med mig, — ja, jeg haver friet (den, som var) min Fjende uden Aarsag —
13Thi onde Ting have omspændt mig, saa (der er) intet Tal paa, mine Misgjerninger grebe mig, og jeg kunde ikke see; de ere flere end Haar paa mit Hoved, og mit Hjerte haver forladt mig.
14Herre! lad det behage dig at frie mig; Herre! skynd dig at hjælpe mig.
16Døden føre Forglemmelse over dem, at de fare levende ned i Graven; thi der ere Ondskaber i deres Boliger, (ja) inden i dem.
13Du stødte mig haardt, at jeg skulde falde, men Herren hjalp mig.
1Til Sangmesteren; (med Titel:) Fordærv ikke; Davids gyldne (Smykke); der Saul sendte hen, og de toge vare paa Huset at slaae ham ihjel.
10Thi mine Fjender tale imod mig, og de, som tage vare paa min Sjæl, raadføre sig tilhobe,
10ham, som giver Konger Frelse, som udfriede David, sin Tjener, fra et ondt Sværd.
1Til Sangmesteren; paa Schoschannim; Davids (Psalme).
4De skjærpe deres Tunge som en Slange, der er Øglers Forgift under deres Læber. Sela.
8Thi du haver været min Hjælp, og under dine Vingers Skygge vil jeg synge med (Fryd).
6Herre! jeg raabte til dig, jeg sagde: Du er min Tillid, min Deel i de Levendes Land.
35Han lærer mine Hænder til Krigen, og en Kobberbue brydes med mine Arme.
13Thi den, som hevner Blod, kommer dem ihu, han haver ikke glemt de Elendiges Skrig.
14Giv mig igjen din Saligheds Fryd, og en frivillig Aand opholde mig!
3Thi Fjenden forfulgte min Sjæl, han sønderstødte mit Liv til Jorden, han gjorde, at jeg maa sidde i de mørke (Stæder), ligesom de Døde i Verden.
1Davids gyldne Smykke. Gud, bevar mig, thi jeg troer paa dig.