Salmene 35:3
Og tag Spydet frem og luk til imod deres (Anløb), som forfølge mig; siig til min Sjæl: Jeg er din Frelse.
Og tag Spydet frem og luk til imod deres (Anløb), som forfølge mig; siig til min Sjæl: Jeg er din Frelse.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1 Davids (Psalme). Herre! træt med dem, som trætte med mig; strid mod dem, som stride mod mig.
2 Tag fat paa smaae og store Skjolde, og staa op til at hjælpe mig.
4 Lad dem blues og forhaanes, som søge efter mit Liv; lad dem vende tilbage og blive beskjæmmede, som ville mig Ondt.
18 Og skjul ikke dit Ansigt for din Tjener, thi jeg er angest; skynd dig, bønhør mig.
3 (Han er) Gud, min Klippe, paa hvilken jeg troer, mit Skjold og min Saligheds Horn, min Ophøielse og min Tilflugt, min Frelser; fra Vold haver du frelst mig.
13 Herre! staa op, forekom ham, bøi ham; frels min Sjæl fra en Ugudelig ved dit Sværd,
1 Davids Schiggajon, som han sang for Herren over Chus, den Benjaminits, Ord.
2 Herre, min Gud! jeg troer paa dig; frels mig fra alle mine Forfølgere og red mig,
15 Men jeg, jeg forlader mig paa dig, Herre! jeg sagde: Du er min Gud.
2 Red mig ved din Retfærdighed og udfri mig; bøi dit Øre til mig og frels mig.
3 Vær mig en Boligs Klippe, at komme hen til altid, du, (som) haver befalet at frelse mig; thi du er min Klippe og min Befæstning.
2 Herre! hvad ere mine Fjender mange! mange de, som opstaae imod mig!
3 Mange sige om min Sjæl: Den haver ingen Frelse hos Gud. Sela.
22 Forlad mig ikke, Herre! min Gud, vær ikke langt fra mig.
9 Herre! fri mig fra mine Fjender; hos dig haver jeg skjult (mig).
4 Og min Sjæl er saare forfærdet; og du, Herre! hvor længe? —
26 Hjælp mig, Herre, min Gud! frels mig efter din Miskundhed,
3 Frels mig, Gud! ved dit Navn, og skik mig Ret ved din Magt.
9 Men min Sjæl skal glæde sig i Herren, den skal fryde sig i hans Frelse.
1 Til Sangmesteren; Davids (Psalme). Jeg haaber paa Herren; hvorledes ville I (da) sige til min Sjæl: Fly (hen) paa eders Bjerg (som) en Fugl?
19 De dele mine Klæder iblandt sig, og kaste Lod over mit Klædebon.
20 Men du, Herre! vær ikke langt borte; min Styrke, skynd dig at hjælpe mig.
17 Herre! hvor længe vil du see til? før min Sjæl tilbage fra deres Ødelæggelse, min Eneste fra de unge Løver.
3 Fri mig fra dem, som gjøre Uret, og frels mig fra blodgjerrige Mænd.
1 Til Sangmesteren; Davids (Psalme), at lade ihukomme.
2 Gud (kom) til at frie mig; Herre! skynd dig til at hjælpe mig.
4 Men jeg paakaldte i Herrens Navn, sigende: Kjære Herre! udfri min Sjæl.
20 Bevar min Sjæl og red mig, at jeg ikke beskjæmmes, thi jeg troer paa dig.
11 Herre! hold mig i Live for dit Navns Skyld, udfør min Sjæl af Nød for din Retfærdigheds Skyld.
18 Jeg vil klage og hyle Aften og Morgen og Middag, saa skal han høre min Røst.
3 Herren er min Steenklippe og min Befæstning og min Befrier; min Gud, min Klippe, paa hvilken jeg troer, mit Skjold og min Saligheds Horn, min Ophøielse.
4 Han skal sende fra Himmelen og frelse mig, han beskjæmmede den, som vilde opsluge mig. Sela. Gud skal sende sin Miskundhed og sin Sandhed.
4 Thi du er min Klippe og min Befæstning, og for dit Navns Skyld skal du lede mig og føre mig.
5 dersom jeg haver vederlagt den Ondt, som holder Fred med mig, — ja, jeg haver friet (den, som var) min Fjende uden Aarsag —
13 Thi onde Ting have omspændt mig, saa (der er) intet Tal paa, mine Misgjerninger grebe mig, og jeg kunde ikke see; de ere flere end Haar paa mit Hoved, og mit Hjerte haver forladt mig.
14 Herre! lad det behage dig at frie mig; Herre! skynd dig at hjælpe mig.
16 Døden føre Forglemmelse over dem, at de fare levende ned i Graven; thi der ere Ondskaber i deres Boliger, (ja) inden i dem.
13 Du stødte mig haardt, at jeg skulde falde, men Herren hjalp mig.
1 Til Sangmesteren; (med Titel:) Fordærv ikke; Davids gyldne (Smykke); der Saul sendte hen, og de toge vare paa Huset at slaae ham ihjel.
10 Thi mine Fjender tale imod mig, og de, som tage vare paa min Sjæl, raadføre sig tilhobe,
10 ham, som giver Konger Frelse, som udfriede David, sin Tjener, fra et ondt Sværd.
1 Til Sangmesteren; paa Schoschannim; Davids (Psalme).
4 De skjærpe deres Tunge som en Slange, der er Øglers Forgift under deres Læber. Sela.
8 Thi du haver været min Hjælp, og under dine Vingers Skygge vil jeg synge med (Fryd).
6 Herre! jeg raabte til dig, jeg sagde: Du er min Tillid, min Deel i de Levendes Land.
35 Han lærer mine Hænder til Krigen, og en Kobberbue brydes med mine Arme.
13 Thi den, som hevner Blod, kommer dem ihu, han haver ikke glemt de Elendiges Skrig.
14 Giv mig igjen din Saligheds Fryd, og en frivillig Aand opholde mig!
3 Thi Fjenden forfulgte min Sjæl, han sønderstødte mit Liv til Jorden, han gjorde, at jeg maa sidde i de mørke (Stæder), ligesom de Døde i Verden.
1 Davids gyldne Smykke. Gud, bevar mig, thi jeg troer paa dig.