Salmenes bok 11:1

Original Norsk Bibel 1866

Til Sangmesteren; Davids (Psalme). Jeg haaber paa Herren; hvorledes ville I (da) sige til min Sjæl: Fly (hen) paa eders Bjerg (som) en Fugl?

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 1 Sam 23:14 : 14 Og David blev i Ørken i Befæstningerne, omsider blev han paa Bjerget i den Ørk Siph; og Saul søgte efter ham alle (sine) Dage, men Gud gav ham ikke i hans Haand
  • Sal 56:11 : 11 I Gud vil jeg prise (hans) Ord; i Herren vil jeg prise (hans) Ord.
  • Ordsp 6:5 : 5 Fri dig som en Raa af (Jægerens) Haand, og som en Fugl af Fuglefængerens Haand.
  • Jes 26:3-4 : 3 (Det er) et fast Forsæt: Du skal bevare Fred, (ja) Fred; thi man haver forladt sig paa dig. 4 Forlader eder paa Herren stedse og altid; thi den Herre Herre er en evig Klippe.
  • Luk 13:31 : 31 Paa den samme Dag kom nogle Pharisæer og sagde til ham: Gak ud og drag herfra; thi Herodes vil slaae dig ihjel.
  • 1 Sam 19:11 : 11 Og Saul sendte Bud til Davids Huus for at tage vare paa ham og at slaae ham ihjel om Morgenen; men Michal, hans Hustru, forkyndte David og sagde: Dersom du ikke redder din Sjæl inat, bliver du dræbt imorgen.
  • 1 Sam 20:38 : 38 Og Jonathan raabte efter Drengen: Vær snar, skynd dig, staa ikke (stille); da samlede Jonathans Dreng Pilene og kom til sin Herre.
  • 1 Sam 21:10-12 : 10 Og David gjorde sig rede og flyede paa den samme Dag fra Sauls Ansigt, og kom til Achis, Kongen i Gath. 11 Og Achis Tjenere sagde til ham: Er denne ikke David, Landets Konge? sang de ikke om denne mod hverandre i Dandsen og sagde: Saul har slaget sine Tusinde, og David sine Titusinde? 12 Og David lagde disse Ord paa sit Hjerte og frygtede saare for Achis, Kongen af Gaths, Ansigt.
  • 1 Sam 22:3 : 3 Og David gik derfra til Mizpe i Moab, og sagde til de Moabiters Konge: Kjære, lad min Fader og min Moder gaae ud hos eder, indtil jeg fornemmer, hvad Gud vil gjøre med mig.
  • 1 Sam 27:1 : 1 Og David sagde i sit Hjerte: Jeg omkommer nu en Dag ved Sauls Haand; Intet er mig bedre, end at jeg aldeles undkommer til Philisternes Land, at Saul kan intet Haab have om mig til at søge efter mig ydermere i alt Israels Landemærke, at jeg kan undkomme af hans Haand.
  • 2 Krøn 14:11 : 11 Og Asa raabte til Herren sin Gud og sagde: Herre! der er ikke (Forskjel) hos dig at hjælpe, enten (hvor der er) megen eller ingen Kraft; hjælp os, Herre, vor Gud! thi vi forlade os fast paa dig, og vi ere komne i dit Navn mod denne Hob; Herre! du er vor Gud, intet Menneske formaaer (Noget) imod dig.
  • 2 Krøn 16:8 : 8 Vare ikke Morianerne og de Libyer en stor Hær med saare mange Vogne og Ryttere? dog, der du forlod dig fast paa Herren, gav han dem i din Haand.
  • Sal 7:1 : 1 Davids Schiggajon, som han sang for Herren over Chus, den Benjaminits, Ord.
  • Sal 9:10 : 10 Og Herren skal være den Ringe en Ophøielse, ja en Ophøielse i Nødens Tider.
  • Sal 16:1 : 1 Davids gyldne Smykke. Gud, bevar mig, thi jeg troer paa dig.
  • Sal 25:2 : 2 Jeg forlader mig paa dig, min Gud! lad mig ikke beskjæmmes, at mine Fjender ikke skulle fryde sig over mig.
  • Sal 31:14 : 14 Thi jeg hører Manges Bagtalelse, (der er) Rædsel trindt omkring, fordi de raadslaae tilsammen over mig; de tænke at tage Livet af mig.
  • Sal 55:6-7 : 6 Frygt og Bævelse komme paa mig, og Gruelse skjuler mig. 7 Og jeg sagde: Gid jeg havde Vinger som en Due, (da) vilde jeg flyve bort og boe (roligen et Sted).

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 1 Davids gyldne Smykke. Gud, bevar mig, thi jeg troer paa dig.

  • 80%

    14 Thi jeg hører Manges Bagtalelse, (der er) Rædsel trindt omkring, fordi de raadslaae tilsammen over mig; de tænke at tage Livet af mig.

    15 Men jeg, jeg forlader mig paa dig, Herre! jeg sagde: Du er min Gud.

  • Sal 7:1-2
    2 vers
    80%

    1 Davids Schiggajon, som han sang for Herren over Chus, den Benjaminits, Ord.

    2 Herre, min Gud! jeg troer paa dig; frels mig fra alle mine Forfølgere og red mig,

  • 79%

    8 Lad mig aarle høre din Miskundhed, thi jeg haver forladt mig paa dig; kundgjør mig den Vei, som jeg skal gaae paa, thi jeg haver opløftet min Sjæl til dig.

    9 Herre! fri mig fra mine Fjender; hos dig haver jeg skjult (mig).

  • 11 I Gud vil jeg prise (hans) Ord; i Herren vil jeg prise (hans) Ord.

  • 2 Jeg vil sige: Herren er min Tillid og min Befæstning, min Gud, paa hvilken jeg forlader mig.

  • 1 Til Sangmesteren; (med Titel:) Fordærv ikke; Davids gyldne (Smykke); der han flyede fra Sauls Ansigt i Hulen.

  • 78%

    3 Mine Fjender (søge) den ganske Dag at opsluge mig; thi de ere mange, som stride imod mig, o høie (Gud)!

    4 Paa den Dag, jeg maa frygte, vil jeg, jeg forlade mig paa dig.

  • 8 Thi mine Øine see til dig, Herre, Herre! jeg forlader mig paa dig; blot ikke min Sjæl!

  • 77%

    1 Til Sangmesteren; Davids Psalme.

    2 Herre! jeg troer paa dig, lad mig ikke beskjæmmes evindelig; udfri mig ved din Retfærdighed.

  • 76%

    2 Og han sagde: Herren er min Klippe og min Befæstning og den, som befrier mig.

    3 (Han er) Gud, min Klippe, paa hvilken jeg troer, mit Skjold og min Saligheds Horn, min Ophøielse og min Tilflugt, min Frelser; fra Vold haver du frelst mig.

  • 1 Davids (Psalme). Til dig, Herre! vil jeg opløfte min Sjæl.

  • 2 Og han sagde: Herre! jeg haver dig hjertelig kjær, min Styrke!

  • 75%

    1 Herre! jeg forlader mig paa dig, lad mig ikke beskjæmmes evindelig.

    2 Red mig ved din Retfærdighed og udfri mig; bøi dit Øre til mig og frels mig.

    3 Vær mig en Boligs Klippe, at komme hen til altid, du, (som) haver befalet at frelse mig; thi du er min Klippe og min Befæstning.

  • 5 Thi han skal gjemme mig i sin Hytte paa den onde Dag, han skal skjule mig i sit Pauluns Skjul, han skal ophøie mig paa en Klippe.

  • 75%

    3 Jeg raaber fra Landets Ende til dig, naar mit Hjerte forsmægter; du fører mig paa en Klippe, (som ellers) bliver mig for høi.

    4 Thi du haver været min Tilflugt, et stærkt Taarn (at flye til) fra Fjendens Ansigt.

  • 20 Bevar min Sjæl og red mig, at jeg ikke beskjæmmes, thi jeg troer paa dig.

  • 22 Men Herren har været mig en Ophøielse, og min Gud var min Tillids Klippe.

  • 6 Frygt og Bævelse komme paa mig, og Gruelse skjuler mig.

  • 7 Vor Sjæl er undkommen som en Fugl af Fuglefangerens Snare; Snaren er sønderreven, og vi, vi ere undkomne.

  • 1 Herre! hvorfor staaer du saa langt borte? (hvorfor) skjuler du dig i Nødens Tider?

  • 5 Sku til høire Side, og see, at der var Ingen, som kjendte mig; Tilflugt var borte fra mig, (der var) Ingen omhyggelig for min Sjæl.

  • 4 See til, bønhør mig, Herre min Gud! oplys mine Øine, at jeg ikke skal hensove i Døden;

  • 1 En Sang paa Trapperne. Jeg opløfter mine Øine til Bjergene, hvorfra der skal komme mig Hjælp.

  • 8 See, jeg vilde begive mig langt bort (og) flytte bort, jeg vilde blive Natten over i Ørken. Sela.

  • 3 Og tag Spydet frem og luk til imod deres (Anløb), som forfølge mig; siig til min Sjæl: Jeg er din Frelse.

  • 14 Jeg qviddrede saa som en Trane, som en Svale, jeg kurrede som en Due; mine Øine opløftede sig til det Høie: Herre! jeg undertrykkes, vær Borgen for mig.

  • 4 Men du, Herre! er et Skjold for mig, min Ære, og den, der ophøier mit Hoved.

  • 2 Herre! hvad ere mine Fjender mange! mange de, som opstaae imod mig!

  • 7 Han er alene min Klippe og min Frelse; min Ophøielse, jeg skal ikke rokkes.

  • 4 Thi du er min Klippe og min Befæstning, og for dit Navns Skyld skal du lede mig og føre mig.

  • 2 Thi du er min Styrkes Gud, hvorfor forkaster du mig? hvorfor skal jeg gaae i Sørgeklæder, idet Fjenden trænger (mig)?

  • 2 min Miskundheds (Gud) og min Befæstning, min Ophøielse og min Befrier for mig, mit Skjold og den, paa hvem jeg haver forladt mig, den, som betvinger mit Folk under mig.

  • 6 Gud! ophøi dig over Himlene, din Ære over al Jorden.

  • 9 Thi du, Herre! er min Tillid; — den Høieste haver du, (du Gudfrygtige!) sat til din Bolig.

  • 8 Det er bedre at troe paa Herren end at forlade sig paa Menneskene.

  • 11 I (det der drives) Mord i mine Been, forhaane mine Fjender mig, idet de sige den ganske Dag til mig: Hvor er din Gud?

  • 8 Alle de, mig see, bespotte mig; de udvide Læben, de ryste Hovedet, (sigende):

  • 1 Davids (Psalme). Herre! skaf mig Ret, thi jeg, jeg haver vandret i min Fuldkommenhed, og jeg forlader mig paa Herren, jeg skal ikke snuble.

  • 1 Davids (Psalme). Herren er mit Lys og min Salighed, for hvem skal jeg frygte? Herren er mit Livs Kraft, for hvem skal jeg ræddes?

  • 7 Du er mit Skjul, du bevarer mig for Angest, at jeg kan prise dig ganske gladerligen, naar jeg frelses. Sela.