Salmenes bok 56:3
Mine Fjender (søge) den ganske Dag at opsluge mig; thi de ere mange, som stride imod mig, o høie (Gud)!
Mine Fjender (søge) den ganske Dag at opsluge mig; thi de ere mange, som stride imod mig, o høie (Gud)!
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
4Paa den Dag, jeg maa frygte, vil jeg, jeg forlade mig paa dig.
9Du, du haver talt min Flugt; tag min Graad i din Flaske; haver du ikke Tal (derpaa)?
10Da skulle mine Fjender vende tilbage paa den Dag, jeg raaber; dette veed jeg, at du er min Gud.
11I Gud vil jeg prise (hans) Ord; i Herren vil jeg prise (hans) Ord.
12Jeg forlader mig paa Gud, jeg vil ikke frygte; hvad skulde et Menneske gjøre mig?
13Jeg er glemt af Hjertet som en Død, jeg er som et fordærvet Kar.
14Thi jeg hører Manges Bagtalelse, (der er) Rædsel trindt omkring, fordi de raadslaae tilsammen over mig; de tænke at tage Livet af mig.
15Men jeg, jeg forlader mig paa dig, Herre! jeg sagde: Du er min Gud.
3Dersom en Hær vil leire sig imod mig, da skal mit Hjerte ikke frygte; dersom en Krig opreises imod mig, da forlader jeg mig paa dette.
2Jeg vil sige: Herren er min Tillid og min Befæstning, min Gud, paa hvilken jeg forlader mig.
1Davids gyldne Smykke. Gud, bevar mig, thi jeg troer paa dig.
6Jeg, jeg lagde mig og sov; jeg opvaagnede, thi Herren opholder mig.
57Du holdt dig nær den Dag, jeg kaldte paa dig, du sagde: Frygt ikke!
6Herren er med mig, jeg vil ikke frygte; hvad kan et Menneske gjøre mig?
1Til Sangmesteren; Davids (Psalme). Jeg haaber paa Herren; hvorledes ville I (da) sige til min Sjæl: Fly (hen) paa eders Bjerg (som) en Fugl?
1Davids (Psalme). Herren er mit Lys og min Salighed, for hvem skal jeg frygte? Herren er mit Livs Kraft, for hvem skal jeg ræddes?
6saa at vi kunne sige med frit Mod: Herren er min Hjælper, og jeg vil ikke frygte; hvad kan et Menneske gjøre mig?
1Til Sangmesteren; Davids Psalme.
3(Han er) Gud, min Klippe, paa hvilken jeg troer, mit Skjold og min Saligheds Horn, min Ophøielse og min Tilflugt, min Frelser; fra Vold haver du frelst mig.
1Davids Schiggajon, som han sang for Herren over Chus, den Benjaminits, Ord.
1Herre! jeg forlader mig paa dig, lad mig ikke beskjæmmes evindelig.
3Jeg raaber fra Landets Ende til dig, naar mit Hjerte forsmægter; du fører mig paa en Klippe, (som ellers) bliver mig for høi.
9Herre! fri mig fra mine Fjender; hos dig haver jeg skjult (mig).
4for Fjendens Røst, for en Ugudeligs Fortrykkelses Skyld; thi de ville føre Uretfærdighed paa mig, og hade mig i Vrede.
5Mit Hjerte er bange inden i mig, og Dødens Rædsler ere faldne paa mig.
2Jeg forlader mig paa dig, min Gud! lad mig ikke beskjæmmes, at mine Fjender ikke skulle fryde sig over mig.
25Thi det, jeg frygtede saare for, det kom over mig, og det, jeg gruede for, kom paa mig.
1Til Sangmesteren; (med Titel:) Fordærv ikke; Davids gyldne (Smykke); der han flyede fra Sauls Ansigt i Hulen.
6Thi naar jeg kommer det ihu, da er jeg forfærdet, og Bævelse betager mit Kjød.
2Og han sagde: Herre! jeg haver dig hjertelig kjær, min Styrke!
3Herren er min Steenklippe og min Befæstning og min Befrier; min Gud, min Klippe, paa hvilken jeg troer, mit Skjold og min Saligheds Horn, min Ophøielse.
1Til Sangmesteren, for Korahs Børn; en Sang paa Alamoth.
2Gud er vor Tillid og Styrke, en Hjælp i Angester, som er befunden (at være) saare (stor).
5Jeg vil bøie mit Øre til Ordsprog, jeg vil aabne (Munden) med min mørke Tale, (legende) paa Harpe.
2Gud! vær mig naadig, thi et Menneske (søger at) opsluge mig; han vil den ganske Dag fortrænge mig med Strid.
4See til, bønhør mig, Herre min Gud! oplys mine Øine, at jeg ikke skal hensove i Døden;
5at min Fjende ikke skal sige: Jeg fik Overhaand over ham; at min Modstander ikke skal fryde sig, naar jeg maatte snuble.
120(Haaret paa) mit Kjød reiste sig af Frygt for dig, og jeg frygtede for dine Domme.
8Det er bedre at troe paa Herren end at forlade sig paa Menneskene.
17Vær mig ikke til Forskrækkelse; du er min Tilflugt paa en ond Dag.
15Derfor maa jeg forfærdes for hans Ansigt; jeg betragter det og frygter for ham.
3Og han drog mig op af en brusende Grav, af det skidne Dynd; og han satte mine Fødder paa en Klippe, saa han befæstede mine Gange.
2See, Gud er min Salighed, jeg vil være tryg og ikke frygte; thi den Herre Herre er min Styrke og Psalme, og er bleven mig til Salighed.
7Han er alene min Klippe og min Frelse; min Ophøielse, jeg skal ikke rokkes.
42Og jeg vil svare den, som forhaaner mig for nogen Ting, at jeg haver forladt mig paa dit Ord.
4Lover Herren storligen med mig, og lader os ophøie hans Navn tillige.
25Du skal ikke frygte for hastig Forskrækkelse, ei heller for de Ugudeliges Ødelæggelse, naar den kommer.
5Thi han skal gjemme mig i sin Hytte paa den onde Dag, han skal skjule mig i sit Pauluns Skjul, han skal ophøie mig paa en Klippe.
6Ved dig ville vi stange vore Fjender, i dit Navn ville vi undertræde dem, som staae op imod os.
5Thi Dødens Bølger omspændte mig, Belials Bække forfærdede mig.