Jobs bok 23:15

Original Norsk Bibel 1866

Derfor maa jeg forfærdes for hans Ansigt; jeg betragter det og frygter for ham.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Sal 119:120 : 120 (Haaret paa) mit Kjød reiste sig af Frygt for dig, og jeg frygtede for dine Domme.
  • Hab 3:16 : 16 Jeg hørte det, og min Bug foruroligedes, mine Læber bævede for Lyden, der kom Raaddenhed i mine Been, og jeg foruroligedes paa mit Sted, paa det jeg maa hvile paa Nødens Dag, naar han drager op imod Folket, han, som skal føre Krigsmagt over det.
  • Job 10:15 : 15 Haver jeg handlet ugudeligen, (da) vee mig! og var jeg retfærdig, (da) vilde jeg (dog) ikke opløfte mit Hoved; jeg er mæt af Forsmædelse, see dog til min Elendighed!
  • Job 23:3 : 3 Gid jeg kunde kjende og finde ham, (og) komme til hans (faste) Bolig!
  • Job 31:23 : 23 Thi den Fordærvelse, (som kommer) fra Gud, var en Frygt for mig, og at jeg kunde ikke (frie mig) for hans Høihed.
  • Sal 77:3 : 3 Jeg søgte Herren paa min Nøds Dag, min Haand var om Natten udrakt og lod ikke af, min Sjæl vægrede sig ved at lade sig trøste.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 84%

    16Thi Gud haver gjort mit Hjerte blødt, og den Almægtige haver forfærdet mig,

    17fordi jeg ikke er udryddet, før Mørket (kom), og han ikke haver skjult Mørkhed for mit Ansigt.

  • 6Thi naar jeg kommer det ihu, da er jeg forfærdet, og Bævelse betager mit Kjød.

  • 23Thi den Fordærvelse, (som kommer) fra Gud, var en Frygt for mig, og at jeg kunde ikke (frie mig) for hans Høihed.

  • 79%

    25Thi det, jeg frygtede saare for, det kom over mig, og det, jeg gruede for, kom paa mig.

    26Jeg var ikke rolig og var ikke stille og hvilede ikke, og der kom Uro.

  • 79%

    4for Fjendens Røst, for en Ugudeligs Fortrykkelses Skyld; thi de ville føre Uretfærdighed paa mig, og hade mig i Vrede.

    5Mit Hjerte er bange inden i mig, og Dødens Rædsler ere faldne paa mig.

  • 78%

    34Han borttage sit Riis fra mig, og hans Rædsel forfærde mig ikke!

    35(Da) vil jeg tale og ikke frygte for ham; thi (det er) ikke saaledes, (som I mene): jeg (veed det anderledes) hos mig (selv).

  • 14Thi han skal fuldkomme det, mig er beskikket, og der ere mange saadanne Ting hos ham.

  • 77%

    14da kom Frygt og Bævelse paa mig, og forskrækkede meget mine Been.

    15Og en Aand gik frem for mit Ansigt, Haarene reiste sig paa mit Legeme.

  • 21Lad din Haand være langt fra mig, og lad din Redsel ikke forfærde mig.

  • 28da maa jeg grue for alle mine Smerter; jeg veed, at du lader mig ikke være uskyldig.

  • 1Ogsaa for dette maa mit Hjerte forskrækkes og springe af sit Sted.

  • 24Angest og Nød forfærde ham; de overvælde ham som en Konge, der er rede til Striden;

  • 120(Haaret paa) mit Kjød reiste sig af Frygt for dig, og jeg frygtede for dine Domme.

  • 4Mit Hjerte blev forvildet, Gruelse haver forfærdet mig, Tusmørket, som jeg havde Lyst til, haver han sat mig til Forfærdelse.

  • 34sandelig, jeg kunde have forfærdet en stor Hob, men en Foragtelig iblandt Slægterne kunde forskrækket mig, at jeg skulde tiet og ikke gaaet ud af en Dør.

  • 3Mine Fjender (søge) den ganske Dag at opsluge mig; thi de ere mange, som stride imod mig, o høie (Gud)!

  • 11Skulde ikke hans Høihed forfærde eder, og hans Rædsel falde over eder?

  • 14da forskrækker du mig i Drømme, og ved Syner forfærder du mig,

  • 15Forskrækkelser vendte sig imod mig og forfulgte min Herlighed som Veir, og min Frelse er gaaen forbi som en Sky.

  • 72%

    15Dersom jeg sagde: Jeg vil fortælle Saadant, see, da havde jeg fordømt dine Børns Slægt.

    16Og jeg tænkte at forstaae det; (men) det var møisommeligt for mine Øine,

  • 15Hvorfor forkaster du, Herre! min Sjæl? du skjuler dit Ansigt for mig.

  • 16Jeg hørte det, og min Bug foruroligedes, mine Læber bævede for Lyden, der kom Raaddenhed i mine Been, og jeg foruroligedes paa mit Sted, paa det jeg maa hvile paa Nødens Dag, naar han drager op imod Folket, han, som skal føre Krigsmagt over det.

  • 14hvad vilde jeg da gjøre, naar Gud vilde opstaae? og naar han vilde hjemsøge, hvad vilde jeg svare ham?

  • 15See, vil han slaae mig ihjel, skulde jeg (dog) ikke haabe? jeg vil bevise mine Veie (at være rette) for hans Ansigt.

  • 10Derfor ere Snarerne trindt omkring dig, og Rædsel haver hasteligen forfærdet dig,

  • 7See, min Rædsel skal ikke forfærde dig, og min Haand skal ikke være svar over dig.

  • 4Derfor er min Aand forsmægtet i mig, mit Hjerte er forskrækket midt udi mig.

  • 71%

    3Jeg søgte Herren paa min Nøds Dag, min Haand var om Natten udrakt og lod ikke af, min Sjæl vægrede sig ved at lade sig trøste.

    4Kom jeg Gud ihu, da blev jeg urolig, talede jeg, da forsmægtede min Aand. Sela.

  • 71%

    7Der (vilde jeg findes) oprigtig, naar jeg gik irette med ham, og befries evindeligen af den, som dømmer mig.

    8See, vil jeg gaae fremad, da er han (der) ikke, eller tilbage, da fornemmer jeg ham ikke.

    9Naar han gjør (Noget) paa den venstre Side, da kan jeg ikke beskue ham; skjuler han sig paa den høire Side, da kan jeg ikke see (ham).

  • 11Forskrækkelser skulle forfærde ham trindt omkring, og de skulle drive ham hid og did, hvor han gaaer.

  • 25Den seer (ned paa) alt Høit, den er en Konge over alle Hovmodige.

  • 13Jeg er glemt af Hjertet som en Død, jeg er som et fordærvet Kar.

  • 24Derfor skulle Folkene frygte ham; han seer ikke til Nogen, (som er) viis i Hjertet.

  • 11Thi mit Liv er fortæret af Bedrøvelse, og mine Aar af Suk; min Kraft er henfalden for min Misgjernings Skyld, og mine Been ere gjennemstukne.

  • 21og saa frygteligt var Synet, at Moses sagde: Jeg er forfærdet og bæver;

  • 15Haver jeg handlet ugudeligen, (da) vee mig! og var jeg retfærdig, (da) vilde jeg (dog) ikke opløfte mit Hoved; jeg er mæt af Forsmædelse, see dog til min Elendighed!

  • 4Mon jeg fører min (Klage) for et Menneske? og om (saa er), hvorfor skulde (da) ikke min Aand blive bekymret?

  • 11Og han optændte sin Vrede imod mig, og agtede mig for sig som sine Fjender.

  • 1Jeg er den Mand, (som) saae Elendighed ved hans Grumheds Riis.

  • 10See, han haver fundet Sag imod mig, (derfor) agter han mig for sin Fjende.

  • 17Thi jeg sagde: At de dog ikke maatte glæde sig over mig! naar min Fod snubler, gjøre de sig store imod mig.