Job 4:14
da kom Frygt og Bævelse paa mig, og forskrækkede meget mine Been.
da kom Frygt og Bævelse paa mig, og forskrækkede meget mine Been.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
15 Og en Aand gik frem for mit Ansigt, Haarene reiste sig paa mit Legeme.
16 Den stod, og jeg kunde ikke kjende dens Skikkelse, der var et Billede for mine Øine; det var stille, og jeg hørte en Røst, (som sagde:)
4 for Fjendens Røst, for en Ugudeligs Fortrykkelses Skyld; thi de ville føre Uretfærdighed paa mig, og hade mig i Vrede.
5 Mit Hjerte er bange inden i mig, og Dødens Rædsler ere faldne paa mig.
6 Thi naar jeg kommer det ihu, da er jeg forfærdet, og Bævelse betager mit Kjød.
4 Mit Hjerte blev forvildet, Gruelse haver forfærdet mig, Tusmørket, som jeg havde Lyst til, haver han sat mig til Forfærdelse.
1 Ogsaa for dette maa mit Hjerte forskrækkes og springe af sit Sted.
13 I Tanker af Syner om Natten, naar en dyb Søvn falder paa Folk,
120 (Haaret paa) mit Kjød reiste sig af Frygt for dig, og jeg frygtede for dine Domme.
14 da forskrækker du mig i Drømme, og ved Syner forfærder du mig,
16 Jeg hørte det, og min Bug foruroligedes, mine Læber bævede for Lyden, der kom Raaddenhed i mine Been, og jeg foruroligedes paa mit Sted, paa det jeg maa hvile paa Nødens Dag, naar han drager op imod Folket, han, som skal føre Krigsmagt over det.
15 Derfor maa jeg forfærdes for hans Ansigt; jeg betragter det og frygter for ham.
16 Thi Gud haver gjort mit Hjerte blødt, og den Almægtige haver forfærdet mig,
25 Thi det, jeg frygtede saare for, det kom over mig, og det, jeg gruede for, kom paa mig.
26 Jeg var ikke rolig og var ikke stille og hvilede ikke, og der kom Uro.
5 Jeg saae en Drøm, og den forfærdede mig, og de Tanker paa mit Leie og de Syner i mit Hoved forfærdede mig.
24 Jeg saae Bjergene, og see, de bævede, og alle Høiene skjælvede.
23 Thi den Fordærvelse, (som kommer) fra Gud, var en Frygt for mig, og at jeg kunde ikke (frie mig) for hans Høihed.
7 Bæv, (du) Jord, for Herrens Ansigt, for Jakobs Guds Ansigt, 8. han, som forvandlede Klippen til en Vandsø, den haarde Steen til en Vandkilde.
15 Og der var en Forfærdelse i Leiren, paa Marken og iblandt alt Folket; Besætningen og det fordærvende (Parti) bleve ogsaa forfærdede, ja Landet skjælvede, thi det var en Forfærdelse af Gud.
21 til at komme i Klippernes Kløfter, i Steenklippernes Huler for Herrens frygts Skyld og for hans Majestæts Herligheds Skyld, naar han gjør sig rede til at forfærde Jorden.
5 Men nu det kommer til dig, da kjedes du (derved); det haver rammet paa dig, og du er forfærdet.
34 Han borttage sit Riis fra mig, og hans Rædsel forfærde mig ikke!
35 (Da) vil jeg tale og ikke frygte for ham; thi (det er) ikke saaledes, (som I mene): jeg (veed det anderledes) hos mig (selv).
21 Lad din Haand være langt fra mig, og lad din Redsel ikke forfærde mig.
6 Da skiftedes Kongens Farve, og hans Tanker forfærdede ham, og hans Lænders Baand bleve slappe, og hans Knæ stødte sig imod hverandre.
4 Men Vogterne skjælvede af Frygt for ham og bleve ligesom døde.
21 og saa frygteligt var Synet, at Moses sagde: Jeg er forfærdet og bæver;
4 Han gjorde mit Kjød og min Hud gammel, han sønderbrød mine Been.
16 Hvo dig seer, skal stirre paa dig, de skulle betragte dig (og sige): Mon denne være den Mand, som kom Jorden til at bæve, som kom Rigerne til at skjælve?
6 Som de saae, saa forundrede de sig; de forfærdedes, de hastede.
11 Tjener Herren med Frygt, og fryder eder med Bævelse.
17 Om Natten graver man igjennem mine Been i mig, og mine Aarer hvile ikke.
6 han, som bevæger Jorden af dens Sted, at dens Piller maae bæve,
11 Skulde ikke hans Høihed forfærde eder, og hans Rædsel falde over eder?
11 Forskrækkelser skulle forfærde ham trindt omkring, og de skulle drive ham hid og did, hvor han gaaer.
7 Da jeg var i Angest, raabte jeg til Herren, ja, jeg raabte til min Gud; (og) han hørte min Røst fra sit Tempel, og mit Raab for hans Ansigt kom for hans Øren.
18 Og det skal skee, om Nogen flyer for Forskrækkelsens Lyd, han skal falde i Hulen, og den, som opstiger midt af Hulen, skal fanges i Snaren; thi Sluserne af det Høie skulle oplades, og Jordens Grundvolde bæve.
4 Derfor er min Aand forsmægtet i mig, mit Hjerte er forskrækket midt udi mig.
4 Hans Lyn oplyser Jorderige; Jorden seer det og bæver.
30 Al Jorden bæve for hans Ansigt, og (Jordens) Kreds skal befæstes, at den ikke ryster.
3 Mine Fjender (søge) den ganske Dag at opsluge mig; thi de ere mange, som stride imod mig, o høie (Gud)!
8 Og Jorden bævede og rystede, Himmelens Grundvolde bevægedes, og de bævede, thi han var vred.
27 naar det kommer som en Ødelæggelse, det, som I frygte for, og eders Ulykke kommer som en Hvirvelvind, naar Angest og Trængsel kommer over eder.
5 Mit Hjerte er slaget og tørret som en Urt, at jeg glemmer at æde mit Brød.
4 Lover Herren storligen med mig, og lader os ophøie hans Navn tillige.
5 Der Saul saae Philisternes Leir, da frygtede han, og hans Hjerte var saare forfærdet.
5 thi saa sagde Herren: Vi høre Forfærdelses Røst; der er Frygt og ikke Fred.